Produktionsmedarbejdere til lægemiddelfremstilling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brænder du for at arbejde med kvalitet og præcision i et vigtigt sundhedsfagligt miljø? Vil du være en del af et team, der gør en reel forskel for patienter i [xxxxx]? Så er du måske vores nye kollega!

Serviceproduktionen på Sygehusapoteket [xxxxx] søger to produktionsmedarbejdere til faste 37-timers stillinger med tiltrædelse pr. den 1. juli 2025 eller efter nærmere aftale.

Sygehusapoteket [xxxxx]
Sygehusapoteket er en virksomhed under [xxxxx]. Sygehusapoteket understøtter sikre og effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav.

Om Serviceproduktionen
I Serviceproduktionen er vi specialister i fremstilling af sterile lægemidler. Du kommer til at indgå i en afdeling, som på nuværende tidspunkt består af 36 ansatte, heraf 20 produktionsmedarbejdere, 9 farmakonomer, 4 akademikere, 2 ledende fagpersoner og 1 afdelingsleder. Vi har en tværfaglig tilgang, hvor samarbejde på tværs af faggrupperne vægtes højt.

For at understøtte Sygehusapotekets langsigtede mål og kundernes efterspørgsel, arbejder vi konstant med at øge vores produktivitet, kvalitet og fleksibilitet.

Serviceproduktionens opgaver
I Serviceproduktionen fremstilles sterile magistrelle lægemidler, hovedsageligt parenteral ernæring, smertestillende blandinger og færdigblandede antibiotika til intravenøs brug.

Fremstillingen foregår i rene rum under efterlevelse af GMP-regler, hvilket medfører store krav til hygiejne og dokumentation af udført arbejde.

Positiv kommunikation og tværfagligt samarbejde er vigtig, særligt da der arbejdes med meget korte deadlines.

Dit job
Dit arbejdsområde vil være at deltage i forberedelse og fremstilling af lægemidler til intravenøs brug.

Da arbejdet foregår i rene rum medfører det, at du skal klæde om til steril renrumsdragt, hætte og mundbind, og at alt arbejde i området foregår efter fastsatte instruktioner med tilhørende dokumentation.

Arbejdsopgaverne vil være fordelt imellem:
  • Fremfinde og desinficere råvarer til dagens produktion
  • Producere og færdigblande lægemidler
  • Rengøring og klargøring af inventar i de rene rum
  • Pakning og etikettering af emner
  • Eget ansvarsområde

Da der er tale om medicinalproduktion under GMP-regler, er det vigtigt, at det tilhørende dokumentationsarbejde udføres omhyggeligt og samvittighedsfuldt.
Arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag, og der vil være en hel del ”gå til hånde”
opgaver.

Afdelingens arbejde involverer mange deadlines, og travlhed varierer fra dag til dag og
time til time. Arbejdsopgaverne kræver omstillingsparathed og overblik samt fokus på detaljer og produktionsprocesser.

Din profil
  • Du har lyst og evne til at arbejde i rene rum med fokus på aseptisk arbejdsteknik
  • Du syntes, det er motiverende at følge en ”opskrift”, og samtidig kvittere for dine handlinger
  • Du er ansvarsbevidst, omhyggelig, detaljeorienteret med en udpræget ordenssans
  • Du trives i travlhed og kan håndtere korte deadlines uden at miste dit overblik
  • Du behersker dansk i skrift og tale
  • Du er fortrolig med IT – Office-pakken. Her er forventningen at du kan læse/skrive mails, håndtere en kalender, skrive i Word og Excel

Du tilbydes
En spændende arbejdsplads i konstant udvikling. Gode og hjælpsomme kollegaer. Grundig oplæring, uddannelse og træning i opgaverne.

Vi har en uformel omgangstone og gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling. Vi har en arbejdsplads der værdsætter ”den gode kollega” og sætter det kollegiale sammenhold højt - for herigennem skabes de gode resultater og et udviklende arbejdsmiljø.
Arbejdstider ligger primært i tidsrummet 6-16.00 på hverdage. Der kan forekomme arbejde i weekender og på helligdage.

Kontakt os gerne
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jurate Bieliauskiene på telefon[xxxxx]. Du kan læse mere om Sygehusapoteket på eller finde os på LinkedIn

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Den primære arbejdsadresse vil være Porsvej 1, 9000 Aalborg eller i Medicinerhuset, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest, og ansættelse er betinget af godkendelse af denne.

Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgning
Hvis du synes ovenstående lyder spændende og interessant, vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig.

Din ansøgning, med CV og eventuelle bilag, skal være os i hænde senest søndag den 25. maj 2025 og sendes via [xxxxx]s elektroniske ansøgningssystem.

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 30. maj 2025.

Om [xxxxx]
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
16. juni 2025 501
15. juni 2025 564
14. juni 2025 565
13. juni 2025 576
12. juni 2025 593
11. juni 2025 588
10. juni 2025 581
9. juni 2025 586
8. juni 2025 608
7. juni 2025 601
6. juni 2025 606
5. juni 2025 591
4. juni 2025 579
3. juni 2025 544
2. juni 2025 524
1. juni 2025 534
31. maj 2025 554
30. maj 2025 573
29. maj 2025 568
28. maj 2025 569
27. maj 2025 535
26. maj 2025 536
25. maj 2025 542
24. maj 2025 551
23. maj 2025 561
22. maj 2025 571
21. maj 2025 574
20. maj 2025 592
19. maj 2025 597
18. maj 2025 609
17. maj 2025 610