Hæmatologisk Afdeling opstarter CAR-T behandling og opnormerer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du være en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi nu er klar til den største nye behandling i årtier?
Vil du arbejde i 8 timers vagt hver 4. weekend, med mulighed for weekendvagt hver 6. weekend i 12 timers vagt efter endt oplæring?
Vil du være med til at flytte sengeafsnittet til Hospitalsbyen i februar måned, og på sigt modtage egne patienter udenom ATC hele døgnet rundt?

Hos os kan du udvikle dig inden for både den basale sygepleje, den højt specialiserede hæmatologiske sygepleje og den pallierende sygepleje. Vi er dygtige til, og værdsætter, det tværfaglige samarbejde, og bidrager alle til det gode patientforløb. Vi er dygtige til at kommunikere, både med hinanden og med vores patienter og pårørende.
Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi sætter barren højt for den sygeplejefaglige behandling og udviklingen af denne. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til alle, og vi prioriterer udvikling og trivsel af både den enkelte og fællesskabet, og vi glæder os til tage imod nye kollegaer.

Gør en forskel hos os
Dit primære ansættelsessted vil være Hæmatologisk Sengeafsnit, men for at understøtte sammenhængende patientforløb, kan du på sigt få mulighed for også at arbejde i ambulatoriet. Rigtig mange sygeplejersker er allerede ansat i tværgående funktioner i afdelingen. Dette er med til at understøtte vores patientforløb, da mange af vores patienter veksler mellem at være ambulante og indlagte.
Vi er et spændende og velfungerende afsnit, som modtager både elektive og akutte patienter.
Du bliver en del af et hold af engagerede sygeplejersker, hvor nogle er nyuddannede, og andre har mange års erfaring.
Som sygeplejerske på sengeafsnittet bliver du hurtigt dygtig til at observere og behandle den kritisk- og akut syge patient.
Vi har, i forhold til de store diagnosegrupper, etableret tværfaglige diagnoserelaterede teams, som sikrer, at vi er på forkant med udviklingen inden for behandling og pleje til patienterne, og at vi kan yde en højt specialiseret sygepleje.
Vi har et stort udviklingsfokus på (videre)udvikling af patientforløb, palliation, kvalitet, arbejdsgange og arbejdsmiljø.
Som sygeplejerske hos os vil du opleve kolleger, der er meget engagerede, og som har et højt fagligt niveau. Afdelingens ledelse er lydhøre og vægter den gode trivsel.
Vi vægter desuden plads til humor og socialt samvær, som vi mener har stor betydning ind i en sommetider travl hverdag.
Vi er optaget af at skabe en god trivsel med udgangspunkt i medansvar, medindflydelse og fællesskab.

Afsnittet har tilknyttet en UUU-sygeplejerske med ansvar for uddannelse, undervisning og udvikling, 2 kliniske afsnitskoordinatorer, 3 kliniske vejledere og en praktikvejleder. Vi uddanner SOSA-elever og sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester.

Om dig
Vi leder både efter dig der er nyuddannet, og dig der har klinisk erfaring med i rygsækken. Du har interesse for observation og pleje af den alvorligt syge patient, og ligeledes af den akut syge patient, og vil gerne blive endnu dygtigere inden for disse områder.
Du er åben og positiv, og er dygtig til at kommunikere, både med patienter og med dine kollegaer.
Du har gode samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt - også når situationen kræver handling her-og-nu. Herudover ønsker vi os kollegaer, der:
  • Ønsker at dygtiggøre sig indenfor hæmatologien
  • Prioriterer og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til personlig udvikling, og som bidrager til udviklingen af den kliniske sygepleje
  • Deltager aktivt og positivt i forandringsprocesser og bidrager til, at vi kommer i mål


Vi tilbyder dig…
En spændende og uforudsigelig hverdag, som er baseret på høj faglighed og et supergodt kollegialt samarbejde. Du får mange erfarne og engagerede kollegaer, der gerne deler ud og videndeler, og som har en høj sygeplejefaglig viden.
Vi har et godt arbejdsmiljø, og en ledelse der giver plads til medindflydelse og medinddragelse baseret på tillid og gensidig dialog.
Vi tager godt imod dig, når du kommer, og de første måneder bliver du tilknyttet 1-2 kliniske makkere, ligesom der altid vil være en erfaren kollega, du kan sparre med. I starten afholder vi jævnligt opstartssamtaler, og som nyuddannet/ny på hospitalet kan du også deltage i kursusforløbet Godt Fra Start.

Om os
Hæmatologisk Afdeling har højt specialiseret landsdelsfunktion inden for hæmatologi, og modtager derfor patienter fra hele Region Nordjylland.
Sengeafsnittet er normeret til 27 senge, og vokser til 29 senge i Hospitalsbyen.
Vi modtager patienter til behandling af hæmatologiske sygdomme samt pleje og behandling af bivirkninger, som opstår i forbindelse med sygdom og behandling.
De hæmatologiske sygdomme er primært leukæmi, lymfekræft, myelomatose og anæmi, hvor behandlingen primært er medicinsk kræftbehandling.
Specialet består af et sengeafsnit, et ambulatorium og en forskningsenhed, herunder en klinisk forskningsenhed med henblik på protokollerede behandlinger.

Dit primære ansættelsessted er Hæmatologisk Sengeafsnit, men du kan forvente eventuelt at skulle arbejde ved andre afsnit under Hæmatologisk Afdeling.
Det drejer sig om følgende afsnit: Hæmatologisk Ambulatorium.
Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.

Vil du vide mere?
Så kan du kontakte chefsygeplejerske Christina Andersen, Hæmatologisk Sengeafsnit 7V, på tlf. 97 66 38 66/30 36 17 57. Vi har altid kaffe klar og giver gerne en rundtur i afsnittet.

Praktisk
Vi afholder samtaler i uge 48 med ansættelse pr. 01.01.2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Arbejdstid: Stillingen er på fuld tid med mulighed for deltidsansættelse efter endt oplæring.

Arbejdstiden vil indtil videre være dag-, aften og nat, eller evt. kun 2 skiftet vagt med en daglig arbejdstid på 8 timer. Du har weekendvagt hver 4. weekend, eller 3 weekender over en 12 ugers periode. Der vil være mulighed for 12 timers vagter efter oplæring. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: ). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg til og med d. 08.02.2026 og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. 09.02.2026.

Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for .

----------------------------------------------------------------------------------

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på , og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
21. december 2025 552
20. december 2025 549
19. december 2025 511
18. december 2025 501
17. december 2025 485
16. december 2025 475
15. december 2025 480
14. december 2025 528
13. december 2025 530
12. december 2025 539
11. december 2025 528
10. december 2025 531
9. december 2025 530
8. december 2025 472
7. december 2025 535
6. december 2025 545
5. december 2025 527
4. december 2025 532
3. december 2025 520
2. december 2025 492
1. december 2025 481
30. november 2025 526
29. november 2025 532
28. november 2025 523
27. november 2025 520
26. november 2025 514
25. november 2025 519
24. november 2025 543
23. november 2025 582
22. november 2025 582
21. november 2025 598