Sygeplejerske til afdeling for Ældre og Multisygdom, Nordsjællands Hospital - Frederikssund

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikssund

Brænder du for medicinsk sygepleje, udvikling og læring? Vil du være en del af den afdeling hvor trivsel, høj faglighed og samarbejde går hånd i hånd? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Vi søger en engageret sygeplejerske til vores unikke Afdeling for Ældre og Multisygdom, Uddannelseshospitalet, beliggende på den smukke Frederikssund Matrikel. Her kombinerer vi høj kvalitet i den medicinske sygepleje med et stærkt fokus på uddannelse, udvikling og patientcentreret pleje.

Hvem er vi? Vores afdeling er et uddannelseshospital, hvor både patienter og faglig udvikling er i centrum. Vi har særligt fokus på at sikre gode forløb for skrøbelige og multisyge patienter, hvor også palliative indsatser indtænkes tidligt i forløbet. Hos os tager vi altid højde for patientens ønsker til behandling, udredning og fremtid. Vores patienter bliver tilbudt Samtale i Tide, for at afdække ønsker og tanker om fremtiden.

Vi er stolte af vores høje patienttilfredshed og den høje tilfredshed fra vores studerende. Vi har et tæt og stærkt tværsektorielt samarbejde. Afdelingen har også egne senge i Fælles Akutmodtagelse på Hillerød og arbejder tæt sammen med hospitalets tværsektorielle udekørende og udskrivende team, som også er en del af afdelingen, for at sikre helhedsorienterede forløb.

Vi er en afdeling med høj trivsel og en kultur, hvor vi åbent erkender, at vi lykkes bedst – Sammen.

Vi søger dig, der:

  • Brænder for kompleks medicinsk sygepleje og samtidig værdsætter grundlæggende sygepleje.
  • Har lyst til at arbejde aktivt med uddannelse, tværfaglighed og udvikling af patientforløb.
  • Trives i en kultur, hvor refleksion, vidensdeling og læring er en naturlig del af hverdagen.
  • Har erfaringer fra medicinske afdelinger er en fordel, men speciale erfaring er ikke et krav.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et meningsfuldt job med mulighed for at forme fremtidens sygepleje for patienter med multisygdom.
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, forskellighed og rummelighed.
  • Mange dygtige og engagerede kollegaer.
  • Bredt patientklientel: Både korte og længerevarende forløb med fokus på sammenhæng mellem sektorerne.
  • En grundig introduktion tilpasset dine erfaringer
  • Mulighed for indflydelse på vagtplan: Vi arbejder med ønskeplaner og vægter at dit privatliv og arbejdsliv hænger sammen.
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for basal palliation – Vi arbejder aktivt med tidlig palliativ indsats for vores patienter.
  • Målrettet kompetenceudviklingsplan afhængig af ønsker og behov efter ca. 9 måneders ansættelse.
  • Efter 2 års ansættelse vil du have mulighed for at tage geriatrisk efteruddannelse

Vil du vide mere – Så besøg vores hjemmeside og vores video, hvor du kan møde kommende kollegaer.

Hvad skal du gøre nu?
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere? Så kontakt Oversygeplejerske Ausra Matthiessen på telefon: [xxxxx]eller mail: [xxxxx]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist er 21 september 2025

Vi har løbende kandidater til samtale

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling eller timeantal efter ønske.

Der planlægges med skiftende vagter.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygeplejersker, ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets område, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og takstnævn.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikssund.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 20.08.2025
  • Sygeplejerske
  • Frederikssund
  • Søndag den 21. september 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Frederikssund

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Frederikssund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
20. august 2025 1
19. august 2025 1
21. juli 2025 1