Hos os er omsorg en kerneydelse! Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til åbent ældrepsykiatrisk døgnafsn...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Har du lyst og mod på et spændende job på et åbent ældrepsykiatrisk døgnafsnit i Hillerød? Vil du arbejde med både somatik og psykiatri? Så bliv del af vores team af meget fagligt dygtige, engagerede og søde kollegaer. Er du interesseret så læs videre her.

Hvem er vi
Vi er en tværfaglig gruppe af medarbejdere der med omsorg i fokus og høj faglighed hjælper vores patienter med de meget komplekse problemstillinger, der følger med at have en psykisk sygdom - fortrinsvis depression - kombineret med aldersbetingede somatiske lidelser.

Oversygeplejersken giver gerne en kop kaffe hvis du vil møde os inden du sender en ansøgning.

Hvad er vigtig for os
Vi lægger meget stor vægt på at patienterne og deres pårørende føler sig mødt, lyttet til og får den omsorg, som de har behov for. Hvilket vi med stolthed kan sige, også er noget vores patienter og pårørende oplever og melder tilbage ved kontinuerlige feedbackmøder.

Vi har aldrig overbelægning, vi prioriterer refleksion og faglig omhyggelighed og vi planlægger altid udskrivelse af patienterne i så god tid, at du får mulighed for at afslutte forløbet med patienten på en ordentlig måde.

Vi har plads til 16 patienter over 70 år og indlæggelsestiden er gennemsnitligt 25 dage.

Hvordan skal du arbejde
Det har du selv stor indflydelse på - ønsker du f.eks. blandede vagter, primært aftenvagt eller primært nattevagt så finder vi ud af det.

Du bestemmer også selv om du vil arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Hvem skal du hjælpe og hvad skal du lave
På afsnit 2222 tager vi imod mennesker over 70 år, der har behov for psykiatrisk pleje og behandling.

Du vil stifte bekendtskab med en bred vifte af psykiatriske diagnoser; lige fra skizofreni til belastningsreaktion, psykose og bipolar lidelse, men med en overvægt at depression. Men mest af alt, vil du møde mennesker med forskellige livsfortællinger, drømme og håb for fremtiden og som alle har et stort ønske om bedring.

Hos os er patienterne og deres pårørende i fokus og vi inddrager dem aktivt i behandlingen.

Vi arbejder recovery orienteret. Det gør vi f.eks. ved at arbejde ud fra resonans og et veltilrettelagt ugeskema med daglige grupper.

Dine observationer og samtaler med patienterne danner baggrund for behandlingen.

Da vores patienter ofte har aldersbetingede lidelser, vil du også få brug for at anvende dine somatiske kompetencer særligt i forhold til infektioner, smertebehandling, diabetes, kardiologi og respiratoriske problemstillinger. Dette gør hverdagen spændende, og giver dig mulighed for at udvikle dig bredt fagligt.

Vi arbejder både mono- og tværfagligt, og der er derfor altid mulighed for dialog og sparring med kollegaer.

Hos os får du:

  • Mulighed for at yde omsorg til dine patienter og deres pårørende.

  • Individuelt tilrettelagt introduktion og oplæring, tilpasset dit erfaringsniveau.

  • Erfaren mentor.

  • Ugentlig tværfaglig supervision ved psykolog og ugentlig undervisning i afsnittet.

  • Mulighed for at deltage i ”Godt på vej i psykiatrien”-forløb for ansatte uden psykiatrisk erfaring.

  • Mulighed for efteruddannelse og tilbud om kurser inden for kognitiv adfærdsterapi og konflikthåndtering.

  • En leder og kollegaer der vægter en ordentlig omgangstone og et godt og trygt arbejdsmiljø.

  • Kollegaer der støtter hinanden i faglig udvikling.

  • En stabil personalegruppe bestående af en god blanding af kollegaer, der har været i afdelingen i mange år, og enkelte, der har været her i et par år.


Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er sygeplejerske med dansk autorisation eller social- og sundhedsassistent med dansk autorisation.

  • Har lyst til at indgå i et godt arbejdsfællesskab.

  • Sætter patienten og deres pårørende i centrum.


Løn- og vilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe eller komme forbi og se afsnittet. Vi har til huse på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Kontakt oversygeplejerske Joan Søjberg Madsen på telefon[xxxxx], eller på mail: [xxxxx]

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og autorisation/eksamensbevis via linket på siden senest den 19. september 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 39, 2025.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 26.08.2025
  • Sygeplejerske
  • Hillerød
  • Fredag den 19. september 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. august 2025 5
25. august 2025 4
24. august 2025 4
23. august 2025 5
22. august 2025 5
21. august 2025 5
20. august 2025 6
19. august 2025 6
18. august 2025 6
17. august 2025 6
16. august 2025 6
15. august 2025 6
14. august 2025 8
13. august 2025 8
12. august 2025 7
11. august 2025 7
10. august 2025 6
9. august 2025 6
8. august 2025 5
7. august 2025 6
6. august 2025 6
5. august 2025 6
4. august 2025 5
3. august 2025 5
2. august 2025 5
1. august 2025 5
31. juli 2025 5
30. juli 2025 5
29. juli 2025 5
28. juli 2025 5
27. juli 2025 5