Novavi søger sygeplejerske til rusmiddelbehandling på ambulatorie Amager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

Novavi søger sygeplejerske til rusmiddelbehandling på ambulatorie Amager


Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med alkoholproblemer?

Trives du med at være en aktiv bidrager til høj kvalitet og effekt i behandlingen?

Vægter du et godt arbejdsmiljø og et stærk sammenhold i teamet?

Så glæder vi os til at invitere dig ind i vores dedikerede team, hvor vi sætter mennesket i centrum.

Om stillingen

Du er uddannet sygeplejerske, er god til at etablere tillidsfulde relationer, og har en høj faglig bevidsthed. Du trives i mødet med mange forskellige mennesker og arbejder målrettet i behandlingsarbejdet. Samtidig bidrager du aktivt til, at en travl hverdag fungerer for dem, der kommer til os – og du møder ændringer og uforudsete situationer med et smil.

Din kerneopgave

  • Terapeutiske og motiverende samtaler – både ved fysisk fremmøde og online
  • Samarbejde med patienten om løbende feedback i behandlingen
  • Udrednings-/kortlægningssamtaler
  • Abstinens- og anden medicinsk behandling samt opfølgning
  • Pårørendesamtaler
  • Samarbejde med relevante myndigheder om en helhedsorienteret behandlingsindsats – herunder fokus på forebyggende arbejde og tidlig opsporing
  • Oplæg om alkohol, afhængighed og behandling for samarbejdspartnere og andre der efterspørger interesserede

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelse som sygeplejerske – gerne med erfaring fra psykiatrien
  • Har erfaring med kognitiv adfærdsterapeutiske samtaler, gerne fra rusmiddelbehandling
  • Har erfaring med – eller interesse for at blive opkvalificeret til – at arbejde med patientfeedback gennem Feedback Informed Treatment (FIT)
  • Har et rummeligt menneskesyn og et helhedsorienteret blik på behandling og kan arbejde struktureret i et behandlingsforløb
  • Har lyst til at arbejde tværprofessionelt og bidrager aktivt med din egen faglighed
  • Har et højt engagement og er med til at styrke den gode trivsel i teamet
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig trives som en del af et tæt samarbejdende team, hvor der er stor tillid og ansvar i hverdagen.

Om os
Du bliver en del af et dedikeret team bestående af to sygeplejersker (du bliver den tredje i teamet), en psykoterapeut, en sekretær, en læge og en leder, som også leder vores ambulatorium i Hvidovre. Vi passer godt på hinanden, har et stærkt sammenhold og prioriterer at mødes til frokost hver dag.

I travle perioder finder vi i fællesskab gode løsninger for vores patienter, og alle giver gerne en hånd med. Vi værdsætter også de uformelle, kollegiale samtaler, når der opstår plads i hverdagen.

I Novavi arbejder vi evidensbaseret. Vi afholder FIT-behandlingskonference hver uge og får supervision af en ekstern supervisor hver måned. Organisationen har en intern kompetenceudviklingsfond, som sikrer løbende efteruddannelse. Vi værner om vores fælles arbejdsplads, og der er mulighed for at deltage i forskellige interne arrangementer året igennem.

Vi tilbyder dig at blive en del af en velfunderet organisation og et lille, men stærkt team. Vi har fælles mål, høj faglighed og en hverdag med både faglig sparring og godt kollegialt fællesskab. Du får eget kontor til dine samtaler, din egen patientstamme, IT-udstyr og arbejdsmobil. Ambulatoriet ligger i Tårnby Sundhedscenter – med fri parkering. Vi har desuden et fælles onboardingprogram til nye medarbejdere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er geografisk placeret på Amager i Tårnby Sundhedscenter.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.

Ambulatoriet har åbent:

Mandage og Torsdage kl. 9 – 19.

Tirsdage og Onsdage kl. 9 – 14.

Fredage kl. 9 – 12.

Dine primære arbejdstider ligger inden for åbningstiden, og øvrige timer planlægges efter aftale.

Ambulatoriet er lukket i weekender og på helligdage.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem KL og DSR.

Læs mere om at arbejde i Novavi her: [xxxxx] Ansøgning

Send os din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation senest mandag den 29. december 2025 kl. 12.00.

Vi udvælger kandidater mandag den 5. januar 2026.
Første samtalerunde forventes afholdt mandag den 19. januar 2026, og kandidater der går videre, inviteres til anden samtalerunde torsdag den 22. januar 2026.

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til enhedsleder Eilen Bengtsson på tlf. [xxxxx] – og du er også velkommen til at aftale et uformelt kaffebesøg.

Om Novavi

Novavi er en not for profit-fond, der i mere end 60 år har hjulpet mennesker til ’et liv uden styrende rusmidler’. Vi tilbyder behandling af alkohol- og stofafhængighed samt forebyggende indsatser og rådgivning. Vi arbejder tæt sammen med kommuner, regioner og andre samarbejdspartnere for at sikre den bedste hjælp til vores patienter og deres pårørende.

Vores tilgang er baseret på faglighed, empati og respekt, og vi stræber konstant efter at forbedre vores behandlingstilbud. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi prioriterer et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, sparring og trivsel.

Læs mere om Novavi her: Rusmiddelbehandling hos Novavi.dk

Vi opfordrer alle til at søge

Hos Novavi tror vi på, at mangfoldighed og forskellige perspektiver gør os stærkere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap til at søge stillingen. Det vigtigste for os er, at du har de rette kompetencer og et engagement for vores arbejde.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Sygeplejerske
  • København

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i København.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. januar 2026 25
25. januar 2026 26
24. januar 2026 26
23. januar 2026 24
22. januar 2026 25
21. januar 2026 26
20. januar 2026 26
19. januar 2026 26
18. januar 2026 30
17. januar 2026 30
16. januar 2026 31
15. januar 2026 33
14. januar 2026 33
13. januar 2026 33
12. januar 2026 32
11. januar 2026 35
10. januar 2026 35
9. januar 2026 37
8. januar 2026 38
7. januar 2026 37
6. januar 2026 37
5. januar 2026 37
4. januar 2026 40
3. januar 2026 40
2. januar 2026 41
1. januar 2026 42
31. december 2025 42
30. december 2025 43
29. december 2025 43
28. december 2025 46
27. december 2025 46

Kort over København