Sundhedsfaglig visitator til AMK-Vagtcentralen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Har du lyst til at kombinere faglighed, ansvar og medmenneskelighed i en hverdag, hvor du hjælper både ved livstruende hændelser og akutte psykiatriske situationer? Så er det DIG, vi leder efter som ny kollega i AMK-vagtcentralen.

Regionerne har fået til opgave at implementere en styrket telefonisk indgang til akutpsykiatrisk hjælp i hver region. Målgruppen er borgere med alvorlige psykiatriske problemstillinger samt deres pårørende med behov for akut hjælp.

Vi søger derfor sygeplejersker, paramedicinere eller ambulancebehandlere – gerne med erfaring inden for psykiatri – til sundhedsfaglig visitation. Der er tale om en opnormering af den nuværende funktion på AMK-Vagtcentralen, hvor opgaverne fremover også vil omfatte håndtering af den psykiatriske akuttelefon.

Din hverdag som sundhedsfaglig visitator

Som sundhedsfaglig visitator i AMK-vagtcentralen er du den første sundhedsprofessionelle, borgerne taler med, når de ringer 1-1-2. Din rolle er afgørende – både når det handler om livstruende sygdomme og skader samt når mennesker befinder sig i akut psykisk krise.
Her bliver du en central del af indsatsen for at sikre, at mennesker i akutte, psykiske kriser får kvalificeret hjælp hurtigt. Du kan derfor være med til at forme, udvikle og løfte denne vigtige indsats.

Du skal gennem telefonen hurtigt skabe overblik over situationen og vurdere, om der skal sendes en præhospital enhed, om borgeren skal henvises til en anden sundhedsfaglig løsning – eller, som noget nyt, om der er behov for akut psykiatrisk hjælp.

Med din erfaring, faglighed og empati hjælper du både borgere med fysiske symptomer og dem, der står i en akut psykisk situation – måske for første gang i deres liv.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der brænder for at hjælpe – uanset om det handler om somatisk sygdom, ulykker eller en akut psykisk påvirket borger. Du trives i pressede situationer, bevarer roen og formår at guide, lytte og tage styringen – også når der er stærke følelser i spil.

Du har:

  • Uddannelse som sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler.


  • Erfaring med akutte patienter – måske fra skadestue, akutmodtagelse, anæstesi, psykiatri eller præhospitalt arbejde.


  • En bred klinisk viden, så du hurtigt kan vurdere symptomer og situationer.


  • Stærke kommunikationsevner og evnen til at skabe tryghed – også gennem telefonen.


Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra det psykiatriske fagområde.

Hvis du har en anden sundhedsfaglig baggrund med autorisation, hører vi også gerne fra dig. Vi vil i så fald tage en konkret dialog om, hvorvidt din baggrund og erfaring er tilstrækkelig.

Vi klæder dig godt på til opgaven

Dufår en grundig introduktion og et intensivt uddannelsesforløb, hvor vi forbereder dig til rollen som sundhedsfaglig visitator, herunder:

✔ Træning i samtalestyring og konflikthåndtering.
✔ Realistiske, simulerede opkald – også med fokus på psykiske krisesituationer.
✔ Løbende sparring med erfarne kolleger og lægefaglige ansvarlige.

Et meningsfuldt arbejde i et stærkt team

Hos os bliver du en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi har fokus på både høj kvalitet og din trivsel. Vi tilbyder:

  • Løbende faglig udvikling med temadage, audit og feedback.


  • Gruppesupervision med ekstern psykolog fem gange årligt.


  • Mulighed for at tage "Den nationale uddannelse for sundhedsfaglige visitatorer" efter 1-2 års ansættelse.


  • Indflydelse på vagtplanen – vi planlægger sammen og tager hensyn til privatlivet.



Praktisk information

Den styrkede telefoniske indgang til akutpsykiatrisk hjælp skal implementeres gradvist fra 2025 og forventes fuldt implementeret i 2026. Opnormeringen er betinget af politisk godkendelse, som vi forventer snart foreligger.

Vi søger derfor sundhedsfaglige visitatorer med psykiatrisk erfaring til fast stilling på 32-37 timer med tiltrædelse snarest muligt, eller efter aftale.

Stillingen indebærer skiftende vagter og arbejde i weekenden, som vi bestræber os på ligger hver 3. weekend.

Du får en attraktiv løn, der ud over løn efter gældende overenskomst, også består af et funktionstillæg for sundhedsfaglig visitation, der stiger i takt med din anciennitet i AMK-vagtcentralen.

Vi kalder løbende til samtale, hvorfor vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Vi forventer at holde 1. samtaler under følgende 2 dage.

D. 26/9-2025

D. 7/10-2025

Vi forventer at holde 2. samtaler under følgende 2 dage.

D. 30/9-2025

D. 10/10-2025

Nysgerrig på mere? Vi viser gerne rundt, før du søger

Inden du sender din ansøgning, tager vi hellere end gerne en uformel snak og viser dig rundt.

Du er velkommen til at kontakte Kim Pedersen på e-mail: kpe@rsyd.dk eller tel. 6177 4876, hvis du vil aftale et besøg eller har spørgsmål forud for ansøgningen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 04.09.2025
  • Sygeplejerske
  • Vejle
  • Søndag den 21. september 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
4. september 2025 17
3. september 2025 17
2. september 2025 14
1. september 2025 11
31. august 2025 11
30. august 2025 11
29. august 2025 11
28. august 2025 11
27. august 2025 11
26. august 2025 9
25. august 2025 9
24. august 2025 10
23. august 2025 10
22. august 2025 8
21. august 2025 8
20. august 2025 8
19. august 2025 6
18. august 2025 8
17. august 2025 8
16. august 2025 8
15. august 2025 10
14. august 2025 14
13. august 2025 17
12. august 2025 17
11. august 2025 18
10. august 2025 18
9. august 2025 18
8. august 2025 17
7. august 2025 17
6. august 2025 18
5. august 2025 18