Fængselslærere søges til Sdr. Omme Fængsel – lukket afsnit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønder Omme

I forbindelse med åbningen af det nye lukkede afsnit i Sdr. Omme Fængsel, søger vi to engagerede og fagligt stærke lærere, der vil være med til at etablere og udvikle fængslets skole. Der søges primært lærere til vores lukkede fængsel, men der vil eventuelt også blive tale om stillinger i vores åbne fængsel.

Vi leder efter ansvarsbevidste, fleksible og selvstændige undervisere, der brænder for at gøre en forskel og bidrage til Kriminalforsorgens vigtige arbejde: at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet.

Om stillingen Som fængselslærer bliver du en del af et lille, men tæt samarbejdende team bestående af to lærere og en uddannelsesvejleder. Sammen har I ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre undervisning, motivere og fastholde de indsatte i deres læring samt føre dem til prøver.

Undervisningen foregår primært på AVU- og FVU-niveau – både i mindre hold og i enkelte tilfælde én-til-én. Da der er begrænset adgang til internettet i fængslet, gennemføres undervisningen analogt eller via et særligt sikret netværk.

Dine kerneopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Testning og indplacering af de indsatte på rette niveau
  • Planlægning og gennemførelse af undervisning i dansk, matematik og eventuelt andre AVU-fag
  • Løbende opfølgning på handleplaner samt administrative opgaver knyttet til undervisningen
  • Bidrag til udviklingen af et trygt og motiverende læringsmiljø med fokus på differentieret undervisning
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. socialrådgivere, fængselsbetjente, værkmestre og behandlere

Man skal derudover være indstillet på at kunne gå på tværs af vores åbne og lukkede fængsel.

Vi forventer, at du:
  • Er læreruddannet og kan undervise i dansk eller matematik på FVU-niveau. Andre linjefag inden for AVU-fagrækken kan indgå i fagfordelingen.
  • Er fagligt velfunderet, selvstændig og kan tilrettelægge undervisningsforløb på egen hånd.
  • Har lyst til at undervise en målgruppe, hvor mange har haft udfordringer med skolegang og troen på egne evner.
  • Udviser rummelighed og et positivt menneskesyn, og at du motiveres af det kriminalitetsforebyggende arbejde.
  • Kan arbejde professionelt i et struktureret fængselsmiljø, hvor sikkerhed og risikovurderinger er en naturlig del af hverdagen.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner – både med indsatte og kolleger på tværs af faggrupper.


Om dig Du trives i en hverdag præget af både udfordringer og forandringer og bevarer overblikket, også når tingene spidser til. Du ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager til et godt og humoristisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
  • En grundig introduktion til jobbet og fængslets rammer
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde og fælles ansvar er i centrum
  • Mulighed for at gøre en mærkbar forskel for indsatte
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring og udvikling
  • En hverdag, hvor professionalisme, menneskelighed og humor går hånd i hånd

Sdr. Omme Fængsel består af både et åbent og et lukket afsnit. Det lukkede afsnit åbner i januar 2026.

Ansættelsesvilkår Stillingerne ønskes besat pr. 1. november 2025 eller snarest der efter.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (CO10) samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl. Stillingerne er omfattet af Ny Løn.

Ansøgning Send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt eventuel anden relevant erfaring senest den 24. september 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 40

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ann Skovhus på tlf. 72 55 35 04.
Læs mere om Kriminalforsorgen på www.kriminalforsorgen.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge.
Bemærk, at en forudsætning for ansættelse er samtykke til, at Kriminalforsorgen indhenter oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Voksenunderviser", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønder Omme.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 02.09.2025
  • Voksenunderviser
  • Sønder Omme
  • Onsdag den 24. september 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som voksenundervisere i Sønder Omme

Herunder ser du udviklingen i udbudte voksenunderviser i Sønder Omme over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal voksenundervisere.

Dato Alle jobs som voksenundervisere
3. september 2025 1