Analysestærk jurist til Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet) (Aarhus)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Analysestærk jurist til Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet) (Aarhus)

Vil du bidrage til at sikre tillid til de tekniske beviser, som politiet og anklagemyndigheden bruger i straffesager, og vil du være del af et ambitiøst og engageret tværfagligt hold? Så søg stillingen i Bevismiddeltilsynet.

Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet) blev etableret den 1. januar 2022 i Aarhus. Vores opgave er at føre tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske bevismidler, som f.eks. fingeraftryk, DNA og teleoplysninger.

Vi fører for det første tilsyn på eget initiativ, hvor vi afdækker politiets og anklagemyndighedens behandling af et udvalgt teknisk bevis (”tematiske tilsyn”). For det andet fører vi tilsyn med politiets og/eller anklagemyndighedens afdækning og håndtering af (potentielle) fejl på baggrund af en orientering fra politiet og/eller anklagemyndigheden (”orienteringssager”). Et tilsyn kan f.eks. indebære tilsynsbesøg, gennemgang af afsluttede straffesager, overværelse af retsmøder mv. Vores mål er at føre et uafhængigt tilsyn på et højt fagligt og professionelt niveau.

Bevismiddeltilsynets undersøgelser retter sig mod politiet og anklagemyndigheden som myndigheder. Vi fører ikke tilsyn med enkeltpersoner eller enkeltsager. Konkret juridisk sagsbehandling i klassisk forstand udgør derfor en begrænset del af vores opgaver.

Du kan læse mere om Bevismiddeltilsynet i lovforslag nr. L 222 af 28. april 2021 her.

Hvad er dine opgaver?

Bevismiddeltilsynet er en mindre myndighed, og du kan forvente, at der vil være bredde i dine arbejdsopgaver, som vil være af varierende karakter alt efter, om vi f.eks. er i gang med at tilrettelægge eller gennemføre et tilsyn.

Du vil bl.a. være med til at gennemgå straffesager, tage på tilsynsbesøg hos politiet og anklagemyndigheden, overvære retsmøder, samarbejde med forskellige aktører, udarbejde notater, indstillinger og tilsynsrapporter samt indgå i andre opgaver på lige fod med de øvrige medarbejdere i teamet.

Herudover vil dine opgaver bestå i løbende overvågning af retspraksis, lovgivning og folketings- og udvalgsspørgsmål af relevans for nuværende og potentielle nye tekniske beviser. Du vil også komme til at behandle aktindsigtsanmodninger og andre juridiske spørgsmål relateret til tilsynets opgaveløsning.

Da Bevismiddeltilsynet er en nyetableret myndighed, udvikler vi løbende vores tilsynskoncept og tilgange. Du vil indgå i denne proces og derved have mulighed for at sætte dit eget præg på vores arbejde.

Dine nærmeste kollegaer vil være samfundsvidenskabelige og it-tekniske profiler, så du kommer til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor vidensdeling og åbenhed er en naturlig og fast del af hverdagen. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med stor vægt på kollegial sparring. Da vi er et tværfagligt team, der supplerer hinanden, vil en af dine opgaver også være at oversætte juridiske begreber mm. til dine kolleger med andre faglige baggrunde.

Hvem er du?

Du er en dygtig og engageret jurist med nogle års erfaring. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med tværgående, generelle eller projektorienterede opgaver, herunder f.eks. kontrol-/tilsynsopgaver. Du har gerne erfaring med strafferet og straffesagsbehandling og kommer måske fra en stilling, hvor du har arbejdet med kvalitetssikring, analyser og/eller udvikling.

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • er fagligt ambitiøs og nysgerrig på at bruge dine juridiske kompetencer på forskellige områder og til forskellige opgaver
  • har stærke analytiske evner og en metodisk tilgang
  • trives med at arbejde med dataindsamling og analyse samt opgaver af mere generel og tværgående karakter
  • arbejder selvstændigt og har høj personlig og faglig integritet
  • tænker og arbejder struktureret og grundigt med fokus på detaljen
  • er en skarp formidler, der kan skabe overblik over komplekse problemstillinger på skrift såvel som i tale
  • har holdånd og gerne vil være en del af et stærkt tværfagligt samarbejde

Hvem er vi?

Bevismiddeltilsynet er en statslig uafhængig myndighed, der i administrativ henseende er placeret under Justitsministeriet under samme ledelse som Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden).

Vi er en organisation under opbygning og er pt. fem fuldtidsansatte medarbejdere med forskellige baggrunde fra bl.a. anklagemyndigheden, domstolene, konsulentbranchen og universitetsverdenen. Derudover er vi et antal studentermedhjælpere og en administrativ medarbejder.

Vi har et stærkt fagligt fællesskab med stor vægt på kollegial sparring. Vi har højt til loftet og et uhøjtideligt miljø med fleksible rammer.

Vi deler hus med Politiklagemyndigheden, og du vil derfor også blive kollega med ca. 40 engagerede medarbejdere i Politiklagemyndigheden, som har baggrund som enten efterforsker, jurist eller administrativ medarbejder. Vi har hver vores fag- og arbejdsområde, men vægter det sociale sammenhold på tværs af myndighederne højt.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 20. marts 2023 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.

Stillingen søges elektronisk på www.bevismiddeltilsynet.dk/karriere/. CV, karakterudskrift og eventuelle referencer bedes vedlagt ansøgningen.

Vi vægter forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og med forventet indplacering som fuldmægtig. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Tiltrædelsestidspunkt er snarest muligt efter nærmere aftale.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til kst. sekretariatschef Helle Bredal, der har telefonnummer 23 73 06 06 og mailadressen [email protected].

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Århus C
  • Mandag den 20. marts 2023

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i Århus

    Du får indsigt i både den juridiske verden, erhvervslivet og hverdagen i en af landets førende advokatvirksomheder. Du kommer til at gøre dig nogle gode erfaringer til din videre uddannelse, og du .
    • Jurist
    • Århus
    Få mere info
  • Jurist i Århus

    Om jobbet:HR-afdelingen i Sundhed og Omsorg søger en juridisk konsulent til uddannelsesområdet, da en af vores dygtige kollegaer går på barsel. Sundhed og Omsorg er et af de største uddannelsesst..
    • Jurist
    • Århus
    Få mere info
  • Jurist i Århus C

    Commercial Legal Counsel Proficient in German (IT) LawAre you interested in working closely with Defence IT projects and Sales teams in a growing IT company developing miss..
    • Jurist
    • Århus C
    Få mere info
  • Jurist i Århus

    In the role, your primary function will be to provide the organisation with relevant legal input for decision-making regarding current and future business opportunities. You will gain valuable expe..
    • Jurist
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
25. april 2024 4
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 2
7. april 2024 2
6. april 2024 3
5. april 2024 3
4. april 2024 2
3. april 2024 2
2. april 2024 4
1. april 2024 4
31. marts 2024 4
30. marts 2024 4
29. marts 2024 4
28. marts 2024 4
27. marts 2024 4
26. marts 2024 4