SFO2 klub Holmen søger en 30 t. klubmedarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve Kommune, Greve

OM JOBBET

Holmeagerskolen startede 1. april 2017 et 2-årigt SFO 2 projekt, og er nu blevet et permanent tilbud.

SFO2 er et klublignende tilbud til skolens børn på 4. til 6. klassetrin, og vi kaldes i daglig tale klub Holmen.

Vi deler faciliteter med skolen, men får i løbet af foråret 2023 en tilbygning, så vi kan lave et endnu bedre fritidstilbud til vores børn og unge.

Du skal sammen med Holmens leder og dine kollegaer være med til at skærpe opmærksomheden på en god fritidsprofil, som tager afsæt i et attraktivt fritidstilbud, hvor fællesskab – nysgerrighed og livsduelighed er værdigrundlaget.

Som medarbejder i Holmen skal du bidrage til en spændende eftermiddag for børnene, hvor der både skal være plads til nærvær, fordybelse og leg. Du vil komme til et velfungerende team, hvor vi sammen sætter mål for vores tilbud om aktiviteter med børnenes behov og ønsker som centrum for dagens tilrettelæggelse. Holmens tilbud tager udgangspunkt i den gode relation, hvor kreativitet, fællesskab, fysiske udfoldelser og socialt samspil på tværs af årgange og alder, er en væsentlig del af faglige praksis.

Holmens åbningstider er 14.00-17.30 (fredag til 16.30). Derudover vil der være personalemøde torsdag formiddagen. Vi har en ugentlig aftenklub til kl. 20.00, samt forskellige temafester hen over året, som altid er en fredag til kl. 21.00.

Du vil ligeledes skulle lægge timer i skoledelen i samarbejde med kolleger i SFO2 og skole.

OM DIG

Du er en energisk person, der trives med et dynamisk miljø og har lyst til at gøre en forskel for børn. Du har drive og visioner for dit pædagogiske arbejde, og du har mod på at tilrettelægge og udføre forløb for en større eller mindre gruppe børn. Kan du noget med kreativitet vil dette være et plus.

På det personlige plan skal du kunne tage ansvar, være en tydelig voksen med smil på læben, have god humor, være nærværende, imødekommende, nysgerrig, initiativrig og kunne agere som rollemodel.

Du er god til at motivere både i forhold til børnene, men også i forhold til dine kolleger – og er fagligt velfunderet i det fritidspædagogiske arbejde, og har interesse i at dokumentere dit arbejde.

ØVRIGE OPLYSNINGER

Klubmedarbejder til fast ansættelse i stilling på 30 timer ugentligt. Tiltrædelse snarest muligt.

Stillingen aflønnes i henhold til BUPL overenskomst.

Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Du kan få yderligere information ved henvendelse til daglig leder af Holmen Janet Krøll Hansen som kan kontaktes på 24 24 87 69 i tidsrummet 10.00 – 11.00 eller på mail [email protected]

Du kan læse mere om Greve Kommune på www.greve.dk.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis

Ansøgningsfrist: Fredag d. 17 marts 2023

Samtaler afholdes løbende


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Greve Kommune ligger centralt ved Køge Bugt Motorvejen kun 20 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Der er tre S-togstationer som sikrer, at du i løbet af 20 minutter kan komme til - og fra hovedstaden. Der er omkring 50.000 indbyggere i kommunen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Greve

Lignende jobs

  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    I Greve Kommune har vi 25 dagtilbud for børn i alderen 0 – 6 år, som løbende søger pædagogisk personale i både faste og midlertidige stillinger – deltid eller fuldtid. Vores pædagogiske personale har vidt forskellige kompetencer, men fælles for alle er interessen i skabe en tryg og nærværende hverdag for alle børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Så tilbyder vi en uddannelse, hvor du, både teoretisk og praktisk, lærer at varetage pædagogisk arbejde for børn og unge. I Greve Kommune betragter vi din uddannelse som et fælles ansvar, og vil derfor sætte fokus på dig. Vi stiller dygtige veluddannede vejledere til din rådighed under hele uddannelsesforløbet.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Strandskolen er en tresporet skole i Karlslunde tæt på skov, strand og mose, med 620 elever, hvor indskolingen og SFO udgør ca. 300 børn. Skolen er faseopdelt i 0-5. klasse og 6.-9 klasse og er nu og frem til 2025 i gang med en omfattende renovering af hele skolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog i Greve

    Fri kontakt
    Mosebo er en lille børnehave med tre stuer, som er aldersblandede. Vi er et sted mellem 18 og 23 børn på stuerne hen over året. Det skaber et hyggeligt miljø hvor der er god stemning, og man er tæt på alle børn og forældre. Vi er to pædagoger og en medhjælper på hver stue.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info