Projektleder til grøn omstilling – fremtiden kalder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viby J

Vil du bruge din projektledererfaring til at sikre den grønne infrastruktur – så danskerne kan komme fra A-B på el?

Vi ved, at el er fremtiden og derfor investerer vi massivt i e-mobilitet. Så hvis du er typen, der kommer i stødet, når du får lov at skabe strukturen på et nyere forretningsområde, er det måske dig, der skal lave setuppet for, hvordan vi kører vores projekter.

Vi giver danskerne mulighed for e-mobilitet

På hovedkontoret i Viby J er vi et helt team dedikeret til e-mobilitet. Vi sikrer ladeløsninger til både private hjem, arbejdspladser og offentlige lokationer i hele landet.

Vi er inddelt i mindre teams, der står for alt fra det tekniske, salg og partnerskaber til produkt- og forretningsudvikling. Du arbejder tæt med hele afdelingen, men refererer direkte til markedsdirektøren for E-mobilitet og Digital.

”Her bliver du en del af en tillidsbaseret kultur. For vi tror på, at du og dine kolleger brillerer, når I får lov at tage ejerskab – og når der er kort vej til din leder,” fortæller Kenneth Korsgaard, som bliver din nye leder.

Du kører vores offentlige projekter

Du spiller en nøglerolle i at hjælpe offentlige kunder med at udbygge deres ladeinfrastruktur, når du driver projekter med alt fra 15-200 ladestandere. Typisk håndterer du ca. 10 udbud ad gangen – lige fra det er vundet til ladestanderne står i jorden.

Din hverdag byder på klassisk projektledelse, og helt specifikt er det dig, der:

  • udarbejder projektplaner
  • sørger for, at indkøbsafdelingen bestiller ladestandere og eltavler hjem
  • sikrer, at vores IT-løsninger understøtter projektet
  • tjekker, at business cases overholdes
  • sammen med dine tekniske kolleger søger om nettilslutning, så vi kan komme i jorden
  • afholder ugentlige statusmøder med interne samarbejdspartnere samt din leder
  • følger op løbende med dine kontaktpersoner i kommunerne.

Tidsplanerne på vores offentlige projekter er stramme. Derfor får du en central rolle i at skabe et velfungerende bagvedliggende setup, der kører efter en snor – så vi leverer inden for aftalt tid.

Mere end OK

I OK-koncernen ved vi, at vores medarbejdere er både hjertet og rygraden i forretningen. Derfor vil vi gerne passe på dig ved at tilbyde et arbejdsmiljø, som sikrer, at du har lyst til at blive her længe. Hos os får du en sund kantine og sundhedsforsikring til dig og din familie, ligesom der er rig mulighed for at være social med dine kolleger.

Og din professionelle udvikling kommer ikke til at stå stille her. Vi støtter dig med forskellige former for efteruddannelse – hvad end du vil gå ledervejen eller med tiden ønsker et fagligt bredere ansvar.

Erfaren projektleder og Danmarksmester i struktur

Du har det godt i et entreprenant miljø, hvor det er dig, der skaber processerne. Og fordi du er en erfaren projektleder, gennemskuer du projektfasernes udfordringer og behov lige fra første gang, du får udbudsmaterialet i hænderne.

Samtidig skaber du stærke relationer og viser hele tiden vejen i projektet, så ingen er i tvivl om, hvad der forventes af dem, og hvornår. Det er også derfor, både kolleger og kommuner nyder at arbejde sammen med dig.

Ellers ser vi gerne, at du har:

  • 5+ års erfaring med projektledelse – gerne med teknisk indsigt
  • en mellemlang eller længerevarende videregående uddannelse.

Er du ladt op til opgaven?

Så send dit CV og din ansøgning via linket nedenfor – gerne snarest, da vi allerede står og mangler dig i teamet.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i markedsdirektør E-mobilitet og Digital Kenneth Risborg Korsgaard på 2461 6637.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Viby J.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Viby J

Lignende jobs

  • Projektleder i Århus N

    Projektleder søges til organisation/virksomhed i 8200 Århus N
    • Projektleder
    • Århus N
    Få mere info
  • Projektleder i Århus N

    <p><strong>Senior Project Manager – Ports and Marine</strong></p><p>We invite you to bring your expertise within ports and marine into play when you become part of Ram..
    • Projektleder
    • Århus N
    Få mere info
  • Projektleder i Tilst

    Drømmer du om en hverdag, hvor du kan udfolde din ekspertise som leder og være en central spiller i ventilationsprojekter? Vil du arbejde med projektstyring, økonomi og ressourcestyring i en spænde..
    • Projektleder
    • Tilst
    Få mere info
  • Projektleder i Hasselager

    Kan du bane vejen for dine medarbejdere med asfalt og er din værktøjskasse fyldt med erfaring og fokus på samarbejde? Så har vi en spændende stilling til dig.Sæt dit aftryk på Danmarks infrastr..
    • Projektleder
    • Hasselager
    Få mere info