E-mail Execution Coordinator

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Har du passion for e-mail marketing, koordinering og den digitale kunderejse?
Har du styr på teknikken og et datadrevet og kommercielt approach? Så er du måske vores nye E-mail Execution Coordinator!

Om stillingen

Du vil komme til at sidde i e-mail teamet, som lige nu består af 4 personer. En E-mail Marketing Lead, to E-mail Execution Coordinators og en studentermedhjælper. I tæt samarbejde skal I hjælpe hinanden med at løfte vores e-mail marketing og den daglige drift for afdelingen. Derudover vil du komme til at arbejde med optimering og koordinering af e-mail kampagner.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Teknisk opsætning af mails
  • Hjælpe med briefing af e-mails
  • Kampagneplanlægning
  • Koordinere indhold fra produktchefer
  • Udarbejde split test og opfølgning herpå.


  • Derudover vil du komme til at arbejde med:

  • Udsendelse af mails, udvælgelse af segmenter samt påsætning af modtagerlister.
  • Hjælpe med at udarbejde automatiseret flows


  • Hvem er du?

    Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund – det kan fx være en professionsbachelor i digital markedsføring, markedsføringsøkonom eller digital konceptudvikling. Alternativt har du siddet 1-2 år i en lignende stilling i en markedsføringsafdeling. Vi lægger ikke vægt på, hvorvidt du er nyuddannet eller har års erfaring. Dog ser vi gerne, at du er ambitiøs, fleksibel, stabil og vigtigst af alt, har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for E-mail Marketing i en virksomhed med korte beslutningsveje og rig mulighed for indflydelse.

    Vi ser desuden gerne, at du har:

  • Erfaring med e-mail marketing.
  • Erfaring med udsendelse af mails, samt udvælgelse af segmenter.
  • En stærk teknisk forståelse.


  • Dine personlige egenskaber er også vigtige. Vi forventer derfor, at:

  • Du er struktureret, detaljeorienteret og tålmodig. Du er glad for orden og struktur i din hverdag. Du er god til at overholde deadlines og formår samtidig at have øje for detaljen.
  • Du er imødekommende, alvorlig og omhyggelig. Du er kvalitetsbevidst, og formår at begå dig diplomatisk i en organisation med mange interessenter.
  • Du er undersøgende, analytisk og logisk. Du formår at evaluere løbende på vores e-mail kampagner, og du værdsætter data samt foretrækker at underbygge dine påstande med tal.


  • Vi tilbyder

    Du får ansvar og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud i et spændende job blandt over 200 engagerede kolleger i Frederikssund, Odense og Sverige. Det betyder meget for os, at du udvikler dig i jobbet. Og hvis du har brug for at videreudvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse og kurser, støtter vi meget gerne op om dette.

    Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse. Men vi forventer, at du løbende holder dig orienteret om den udvikling, der sker inden for dit område.

    Lønpakken bliver forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer. Udover basislønnen tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, 5 feriefridage pr. år og mulighed for at få massage i arbejdstiden. Derudover har vi jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst – alt fra bingo og quizzer til fredagsbar og fællesspisning.

    Praktiske detaljer

    Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med fleksible arbejdstider, som vi ønsker besat hurtigst muligt. Du kommer til at sidde på vores hovedkontor i Frederikssund, men der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.

    Kunne du tænke dig at blive en del af Lomax-holdet, så send din ansøgning og dit CV i PDF-format via linket øverst på siden. Upload også gerne eksamensbeviser, udtalelser og referencer. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte E-mail Marketing Lead Ditte Drewer på telefon 30 91 06 99 eller e-mail [email protected] eller HR Koordinator Nat Valente på telefon 41 20 98 52. Vi glæder os til at høre fra dig.


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

    Jobbet er oprettet på vores service den 14.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Forretningsudvikler