Speciallærer til Stubbevangskolen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Stubbevangskolen søger pr. 1. maj 2023 en lærer, 15 timer om ugen.

Stubbevangskolen er et skoletilbud under skoleforvaltningen i Hillerød Kommune til børn og unge fra 5-16 år, der er indlagt til udredning, observation eller på anden måde tilknyttet Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Arbejdet består i undervisning og observation af eleverne. Undervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs behov og foregår på skolen.

Lærerne indgår i samarbejde med de faggrupper, som er en del af teamet omkring de indlagte børn (læger, sygeplejersker, pædagoger, psykologer m.v.), idet lærerne er med til konferencer, netværksmøder o. lign. på afdelingerne. Her beskriver vi eleverne i læringssituationer, og på den måde deltager vi med vores faglige vurdering af elevernes ressourcer og vanskeligheder.

Vi søger en uddannet lærer 15 timer om ugen, hvis opgave hovedsageligt vil bestå af undervisning og observation af eleverne på skolen. Du skal have lyst til at undervise børn indenfor det psykiatriske felt. Det er vigtigt, at du er parat til at møde eleverne med en anerkendende tilgang, samt at du på kort tid kan skabe kontakt, tillid og tryghed.

Derudover ser vi gerne at du


  • har en bred kompetence indenfor for folkeskolens fag (primært indskoling og mellemtrin) samt kan kravtilpasse og tilbyde forskellige undervisningsformer
  • har en solid viden indenfor for specialpædagogik
  • kan evaluere undervisning og egne pædagogiske strategier i tæt samarbejde med kolleger
  • er villig til at gå langt med fleksibilitet for at skabe succeskriterier for eleven
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan afdække og beskrive såvel ressourcer som vanskeligheder
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt

Vi er en lille arbejdsplads med en tydelig struktur. Vi har et stærkt kollegialt sammenhold, og vores hverdag er kendetegnet af humor og høj faglighed.

For yderligere oplysninger


kontakt skolen på telefon 48 29 35 94 eller 72 32 76 90 mellem kl. 12-13.

Ansøgningsfrist


Den 21. marts 2023 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne afholdes torsdag den 23. marts 2023, efter kl. 13.

Kun ansøgere, der indfrier de faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer, vil komme i betragtning.

Arbejdssted


Stubbevangskolen
Stubbevang 23
3400 Hillerød

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Nordsjælland
  • Tirsdag den 21. marts 2023

Lignende jobs