UDDANNELSESANSVARLIG TIL SKUESPILUDDANNELSEN (ODENSE)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

  • Vil du være med til at påvirke scenekunsten de næste mange år?
  • Vil du indgå i et inspirerende miljø med passionerede studerende, der brænder for at blive fantastiske skuespillere?

  • Vil du være leder for en sprudlende afdeling med mange kompetente medarbejdere, der også brænder for skuespiluddannelsen og scenekunsten?
  • Har du stærke scenekunstneriske, pædagogiske og administrative kompetencer?

Den Danske Scenekunstskole søger en uddannelsesansvarlig til skuespiluddannelsen i Odense.

Hvert år starter syv studerende på skuespiluddannelsen i Odense. Campusset er en del af Odeon Musik- og Teaterhus i centrum af byen, og sammen med de studerende har ca. 14 ansatte undervisere og administrative medarbejdere deres faste gang på campusset.

Den kunstneriske bacheloruddannelse i skuespil har siden 2015 været én samlet uddannelse med optag tre steder: Aarhus, Odense og København. Der er ansat en uddannelsesansvarlig på hvert campus, der tegner den kunstneriske og pædagogiske linje. Som uddannelsesansvarlig i Odense kommer du til at arbejde tæt sammen med de uddannelsesansvarlige for skuespiluddannelserne i Aarhus og København og den overordnede uddannelsesleder for alle skolens uddannelser vest for Storebælt om udvikling af fagområdet, udmøntning af den fælles studieordning, forløb på tværs af campusser etc.

Konkret bliver du ansvarlig for at lægge en undervisningsplan, hvor de studerende møder højt kvalificerede undervisere fra ind- og udland, og hvor de samtidigt får overblik over og erfaring med de vigtigste aspekter af skuespilfaget. Som gennemgående figur på uddannelsen, skal du også selv undervise og vejlede studerende i deres kunstneriske arbejde.

For at sikre den tætte forbindelse mellem undervisning og kunstnerisk praksis lægger vi vægt på, at du har omfattende erfaring med skuespilarbejde og fagets forskellige arbejdsmetoder, har stærke pædagogiske kompetencer og er en fagligt respekteret og anerkendt skuespiller og/eller instruktør. Vi søger en kollega med aktivt kunstnerisk virke, der kan være med til at styrke sammenhængen mellem uddannelse og branche og lære de studerende at begå sig i de mange forskellige arbejdsfællesskaber, man indgår i som udøvende skuespiller.

Du kommer som uddannelsesansvarlig til at have ansvaret for ledelsen og administrationen af den daglige drift i Odense. Derfor er det helt afgørende, at du har lyst til ledelsesopgaven og har et bevidst forhold til personaleledelse som disciplin. Du bliver personaleleder for 10 medarbejdere, der tæller de fastansatte undervisere og afdelingens tekniske medarbejder.

I stillingen ligger desuden en forpligtelse til, at du bidrager til videngrundlaget og den fortsatte udvikling af skuespiluddannelsen gennem pædagogisk og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Kompetencer inden for planlægning, administration og økonomi er også en forudsætning, da arbejdet med administrative opgaver udgør en væsentlig del af arbejdstiden. Du skal trives med et stort ansvar, være helhedsorienteret og i stand til at finde gode pragmatiske løsninger.

Den Danske Scenekunstskole har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage til det kollegiale fællesskab, og at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig i et kunstnerisk læringsmiljø.

STILLINGSTITEL

Uddannelsesansvarlig lektor i skuespil.

ARBEJDSOPGAVER

Som uddannelsesansvarlig lektor i skuespil har du budgetansvar for midlerne afsat til skuespiluddannelsen i Odense.

De primære arbejdsopgaver er:

  • personaleledelse af uddannelsens kunstneriske og pædagogiske personale
  • personaleledelse af øvrige ansatte på skolens campus i Odense
  • udvikling og tilrettelæggelse af undervisning på bacheloruddannelsen i skuespil
  • løbende administrative opgaver i tilknytning til ansvaret for uddannelsen
  • undervisning og vejledning på bacheloruddannelsen i skuespil i Odense
  • faglig ledelse og koordinering af fastansatte og eksterne undervisere
  • tilrettelæggelse af masterclasses og workshops med danske og internationale gæsteundervisere
  • budgettering og økonomisk prioritering og styring af midlerne afsat til skuespil, Odense
  • at udfolde Den Danske Scenekunstskoles strategi i Odense
  • kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed efter aftale med personaleleder

KVALIFIKATIONER

Som uddannelsesansvarlig bliver du ansat på lektorniveau. Det forudsætter, at du har en betydelig kunstnerisk karriere, har udøvet original kunstnerisk og/eller pædagogisk udviklingsvirksomhed på højt niveau eller på anden måde har bidraget til nyudvikling af fagområdet.

Bacheloruddannelsen i skuespil bliver udbudt på dansk, og det er en forudsætning, at du har gode danskkundskaber.

I ansættelses- og bedømmelsesprocessen vil der desuden blive lagt vægt på, at du:

  • er en fagligt anerkendt skuespiller og/eller instruktør
  • har kompetencer i forhold til planlægning og administrativt arbejde og systemer
  • har solid erfaring med kunstnerisk praksis og kan bidrage med vigtig kunstnerisk indsigt og erfaring
  • har erfaring med uddannelse af skuespillere og har et tydeligt pædagogisk ståsted i forhold til uddannelsens faglige indhold og progression
  • har viden om relevant teori og metode inden for uddannelsens kerneområder og kan sætte den viden i relation til de studerendes udvikling og til andre af Scenekunstskolens fagområder
  • har kompetencer inden personaleledelse og økonomistyring.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer (fuldtid).

Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Tiltrædelse er 1. august 2023 (eller efter aftale).

Stillingen er tidsbegrænset til 4 år, men med mulighed for forlængelse uden opslag i op til 3 år.

Personaleansvarlig er uddannelsesleder og prorektor Peder Dahlgaard.

Du får fast arbejdssted på Scenekunstskolens afdeling i Odense, men du vil også af og til skulle være til stede på Scenekunstskolens øvrige adresser i Fredericia, Holstebro, Aarhus og København.

ANSØGNING
Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload din ansøgning og relevante bilag senest den 16.04.2023 kl. 12. Ansøgninger, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • en motiveret ansøgning, hvor du gør rede for din vision for fagområdet
  • CV med en detaljeret oversigt over dit kunstneriske og administrative virke
  • relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser

  • undervisningsportfolio med kort redegørelse for dine pædagogiske erfaringer (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum)

Yderligere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til prorektor Peder Dahlgaard ([email protected]).

DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

ANSÆTTELSESPROCEDURE

Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et bedømmelsesudvalg nedsat af rektor. Bedømmelsesudvalget foretager en uvildig bedømmelse af, om ansøgerens kvalifikationer lever op til kravene for ansættelse som lektor eller adjunkt. Læs mere om Stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Den Danske Scenekunstskole i bekendtgørelsen. Bedømmelsesudvalget anbefaler ikke bestemte kandidater til stillingen.

Alle ansøgere får direkte besked om udfaldet af denne proces.

Blandt de kvalificerede ansøgere udvælges de kandidater, skolen ønsker at se til en samtale med ansættelsesudvalget i uge 22 og 23, 2023. I ansættelsesprocessen indgår evt. test og strategiske opgaver.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement. 

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.  

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt. Læs mere på ddsks.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • København K
  • Søndag den 16. april 2023

Lignende jobs

  • Lærer i København

    Are you eager to use your industry experience to inspire and teach the next generation of Digitalization students?Then a position as an external lecturer might be just the thing for you. Several .
    • Lærer
    • København
    Få mere info
  • Lærer i Frederiksberg

    Vi søger underviser med sygeplejefaglig baggrund til social- og sundhedsuddannelserne på UddannelsesCenter [xxxxx]Social- og sundhedsuddannelserne på UddannelsesCenter [xxxxx]
    • Lærer
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Lærer (studiejob) i København V

    Vil du arbejde med analyse og administration på landets største læreruddannelse? I sekretariatet ved Institut for Læreruddannelse på [xxxxx] har vi brug for nye student..
    • Lærer
    • København V
    Få mere info
  • Lærer i Valby

    Brænder du for formidling og undervisning? Bliv timelønnet underviser hos [xxxxx] og vær med til at skabe trivsel hos børn og unge. Om [xxxxx] Alle børn har ret til en tryg barndom..
    • Lærer
    • Valby
    Få mere info