Social- og sundhedsassistent inden for ældreplejen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Kom med fra start - Vi søger SOSU-assistenter til dag-, aften- og nattevagt

Gellerup Friplejehjem åbner i juni 2023. Hjemmet består af 64 helt nye boliger med attraktive tilhørende service- og fællesområder. Vi ansætter personale efterhånden som, beboerne flytter ind. Når hjemmet er fyldt op, er vi 60-70 medarbejdere til at drage omsorg og lave aktiviteter for vores beboere.

Som SOSU-assistenter får I sammen med øvrige personalegrupper mulighed for at være med til at sætte jeres præg på et helt nyt friplejehjem. En unik mulighed for at være med helt fra start på den pioner-rejse, der venter os.

Vi søger erfarne, kompetente og selvstændige SOSU-assistenter, der:

  • kan varetage grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver, praktisk bistand og psykisk pleje
  • kan arbejde sundhedsfremmende og medtænke hverdagsrehabilitering med vores beboere
  • gerne har erfaring med CURA, FMK og medicinhåndtering
  • besidder høj faglighed, gode kommunikative- og pædagogiske kompetencer - og som kan oplære, introducere og undervise SOSU-hjælpere, ufaglærte og nyansatte i generelle- og borgerspecifikke opgaver
  • gerne har erfaring som forflytnings-vejleder hhv. praktikvejleder
  • er en del af planlægningen og koordinering af opgaver, så hverdagen fungerer for alle
  • er fleksibel, serviceminded - og gør sig umage
  • kommunikerer og samarbejder med alle på en anerkendende, ordentlig og respektfuld måde - også når vi har travlt
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø gennem åben kommunikation og dialog, så fundamentet for en god og sund kultur i hverdagen lægges fra start
  • er en del af Gellerup Friplejehjems værdigrundlag - og sammen med hjemmets øvrige medarbejdere gå igennem ’ild og vand’ for at skabe en indholdsrig, imødekommende og hjertevarm hverdag for husets mangfoldighed af beboere

Vi tilbyder:

  • attraktive stillinger, hvor I er med fra start og bliver pionerer i en spændende etableringsfase
  • et godt arbejdsmiljø med en nærværende, lyttende og handlende ledelse
  • indflydelse med tilhørende ansvar på opgaver og arbejdsplan
  • en arbejdsplads med plads til forskellighed, mangfoldighed og gode grin
  • en arbejdsplads hvor faglighed, ambition og udvikling er i højsæde
  • en stærk værdibåret og dialogbaseret organisation, hvor vi bl.a. spiser sammen med vores beboere
  • sundhedsordning, madordning, feriefond m.m.

Friplejehjemmet er en del af Danske Diakonhjem, som er garant for hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg. Danske Diakonhjems værdier tager afsæt i det kristne menneskesyn, der betyder, at vi ser ethvert menneske som unikt og værdifuldt og møder hinanden med ligeværdighed og respekt. Det er vigtigt for os at give vores beboere en meningsfyldt hverdag med plads til at leve i overensstemmelse med egne livsmønstre, værdier og livssyn. Stærke fagligheder en forudsætning for at kunne give et godt omsorgstilbud. De mennesker, der ønsker at være en del af Gellerup Friplejehjem, vælger derfor aktivt at arbejde ud fra vores værdigrundlag og samtidig have en faglig stolthed og lyst til at sætte den i spil i omsorgsarbejdet.

Praktiske oplysninger:

De opslåede stillinger har forskellige ugentlige timetal. Beskæftigelsesgraden sker efter nærmere aftale og behov. Som udgangspunkt tilbydes stillinger på mellem 30-37 timer ugentligt med weekendvagt hver anden uge. Der skal forventes en anderledes hverdag i opstartsperioden. Her skal I være parate til at hjælpe hinanden på kryds og tværs indtil, vi har al personale og alle beboere på plads.

Efter opstartsperioden vurderes om evt. ønsker om færre weekendvagter, ændrede beskæftigelsesgrader m.v. kan imødekommes. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse: D. 1. juni 2023 og fremefter. Nærmere tidspunkt for tiltrædelse sker ifm. samtalerne.

Ansøgning + relevante bilag sendes online via link.

Der følger yderligere en ansættelsesrunde i efteråret.Vi anbefaler dog, at du søger nu.

Ansøgningsfrist: Senest d. 12. april 2023.

Ansættelsessamtaler finder sted løbende efter stillingsopslaget er offentliggjort. Tidspunkt og lokation aftales nærmere ved indkaldelse.

Kontakt: Spørgsmål rettes til afdelingsleder Christina Færgeman Vestergaard på [email protected] eller telefon 29355276.

Læs mere om Gellerup Friplejehjem på https://www.gellerupfriplejehjem.dk/, hvor der også er yderligere link til Danske Diakonhjem. Følg os også på Facebook https://www.facebook.com/gellerupfriplejehjem

Hjemmet ligger i Gellerup. En bydel i det vestlige Aarhus i rivende udvikling. Gellerup har sin helt egen stemning. Her er plads til alle uanset, hvem du er, og hvor du kommer fra. De mange forskellige mennesker, der bor i Gellerup, har rødder i mere end 80 forskellige lande. Det er lige midt i denne mangfoldighed vores hjem er under opførelse. I dagligdagen betyder vores mangfoldige profil, at vi ser forskellighed som en styrke, som beriger og udvider vores horisont. Friplejehjemmet ligger ikke langt fra naturskønne områder som Brabrand Sø, Aarslev Engsø og Hasle Bakker.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Brabrand
  • Onsdag den 12. april 2023

Lignende jobs

  • Sosu-assistent i Århus C

    OMRÅDE: 8000 Århus CLIDT OM MIG:Jeg er en ung mand på 21 år (35 ville nogle mene) Jeg er spastisk lammet og har derfor en hjælperordning.Jeg bor i egen bolig i Århus C, og jeg er selvhju..
    • SOSU-assistent
    • Århus C
    Få mere info