Rekrutteringsfirma

Cafechef søges til Cafe Razz

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Middelfart

Har du evnen til at lede og inspirere dine kollegaer, og vil du gå forrest hos en velfungerende cafe med service i særklasse og en attraktiv beliggenhed i hjertet af Middelfart? Så er du måske den cafechef, vi søger til Cafe Razz.

I den populære cafe på Havnegade bliver du en del af et stærkt team, hvor samarbejde og den gode stemning sætter dagsordenen. Personalet består af både nye og mere erfarne medarbejdere, som har været i cafeen i mange år, og sammen med dem har du en vigtig opgave i at give kunderne en helt særlig oplevelse.

Som cafechef bliver du dermed ansvarlig for at sikre den daglige drift i cafeen gennem god ledelse og grundig planlægning.

Dine arbejdsopgaver er derfor:


  • Personaleledelse med fokus på coaching og udvikling
  • Kvalitetssikring af cafeen og af hele konceptet
  • Planlægning af selskaber
  • Administrative opgaver, f.eks. vagtplaner og indkøb
  • Support rundt i huset, f. eks ekspedition af kunder

Vil du med på holdet?


Vi leder efter dig, der med drive, gåpåmod og et godt overblik har lyst til at sætte kursen for cafeen og det gode værtskab. Det indebærer også, at du oplærer, træner og udvikler personalet, således den gode service og høje kvalitet bevares. Hvis du ikke har tjek på alle arbejdsopgaverne i en cafe, lærer du det med hjælp fra dine nye kollegaer.

Det er dog en fordel, hvis du kommer med erfaring fra branchen, men der kan være andre indgangsvinkler. Måske kommer du allerede med flere års dokumenteret ledererfaring, men det kan også være, at du gennem andre veje har stået i spidsen for et team eller for konceptstyring. Det væsentlige er, at du ikke er bange for at stille krav, og at du evner at være en god rollemodel for personalet. Du kan desuden lide et højt arbejdstempo, og du er kendt for at gå til opgaver med både smil og godt humør.

Dertil har du en god økonomisk forståelse, og da cafeen servicerer kunder fra nær og fjern, behersker du dansk og engelsk i skrift og tale. Hvis du kan begå dig på et andet fremmedsprog, f.eks. tysk, er det blot en fordel.

Er jobbet noget for dig?


Du søger jobbet hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af Cafe Razz’ nye cafechef. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard fra Adecco på tlf.: 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Om Cafe Razz


Hos Cafe Razz er målet at skabe et sted, hvor alle i afslappede omgivelser – inde såvel som ude – kan nyde udsigten over Lillebælt og de to broer med den gode stemning i både vintermånederne og de varme sommermåneder. Cafe Razz er kendt for at servere store, saftige burgere og stjerneskud samtidigt med, at cafeen leverer en service i særklasse.

Cafe Razz beskæftiger over 50 medarbejdere og har cafe i både Middelfart og Kolding. Cafeen tilbyder derudover en række spændende events og begivenheder, ligesom det er muligt at booke mødelokaler, hvor cafeen sørger for god forplejning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Cafémedarbejder", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Middelfart.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Cafémedarbejder
  • Middelfart

Lignende jobs

  • Cafémedarbejder i Odense

    Vores restauranter i Odense er i rivende udvikling og vækster helt vildt, men vores ambitioner er endnu højere, så har du et stærkt konkurrencegen, og har du lyst til at være en del af en af landet..
    • Cafémedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Cafémedarbejder i Odense SØ

    Har du et stærkt konkurrencegen, og har du lyst til at være en del af en af landets bedste fastfoodrestauranter, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig? Så har vi et spændende job til dig! .
    • Cafémedarbejder
    • Odense SØ
    Få mere info
  • Cafémedarbejder i Odense SØ

    Er du energisk, smilende, har erfaring med salg, service og ansvar, samt masser af gåpåmod – så kom og vær med til at sælge Dk’s måske bedste burgere!’Som supervisor er du leder for restauranten .
    • Cafémedarbejder
    • Odense SØ
    Få mere info
  • Cafémedarbejder i Odense SØ

    Er du energisk, smilende, har erfaring med salg, service og ansvar, samt masser af gåpåmod – så kom og vær med til at sælge Dk’s måske bedste burgere!’Som supervisor er du leder for restauranten .
    • Cafémedarbejder
    • Odense SØ
    Få mere info