Teknisk sagsbehandler – ingeniør til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Er du klar til en spændende og udfordrende stilling, hvor du får en central rolle i at forme fremtidens simulationssystemer? Hos os får du mulighed for både at præge fremtidens drift, udvikling og anskaffelser – og blive en nøglespiller i den teknologiske udvikling af soldaternes træning.

Om os
Vi er et team på seks medarbejdere i en sektion i hastig udvikling. Hos os bliver du en del af et engageret, kundefokuseret og fagligt stærkt team, som drives af at levere simulationsmateriel til uddannelsen af soldater på fremtidens kampplads.

Simulationssektionen har ansvaret for hele livscyklussen af simulationsmateriel – fra studier, udvikling og anskaffelse til implementering, drift og udfasning. Opgaverne kræver en serviceorienteret tilgang og lyst til faglig udvikling, herunder deltagelse i internationale messer i USA og Europa samt løbende dialog med leverandører fra hele verden.

Vi arbejder i en uformel og tillidsbaseret kultur, hvor selvstændighed, høj faglighed og soldaten er vores fælles omdrejningspunkt.

Din kommende chef fortæller:
Jeg prioriterer at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere, og du får stor indflydelse på din egen arbejdstids- og ferieplanlægning. Sektionens filosofi er frihed under ansvar og en sund balance mellem arbejde og familie/fritid.

Om stillingen
Som teknisk sagsbehandler bliver du ansvarlig for hærens vigtigste og nyeste simulationssystem: Instrumenteret Laser Duel System (ILDS). Systemet står foran en ny og hidtil uset udviklingsfase, hvor du får rollen som lead på implementeringen.

Derudover får du ansvaret for computerbaseret simulationssoftware til træning af besætninger på hærens pansrede køretøjer - herunder kampvogn Leopard 2 A7.

Du vil desuden indgå i en eller flere projektorganisationer, hvor du bidrager med din ingeniørfaglighed til udviklingen af nye simulationssystemer og fremtidens træningsløsninger.

Om dig
Du er uddannet ingeniør med viden om computerteknologi, gaming-baseret software og systemer til træning og uddannelse. Det giver dig et stærkt udgangspunkt til at forstå komplekse programmer og teknologier, der anvendes i forsvarets simulationsløsninger.

Det er en fordel - men ikke et krav, hvis du har en militær baggrund som soldat og måske erfaring som del af en kampvognsbesætning.

Du er kendetegnet ved at tage ansvar, være nysgerrig og have interesse for, hvordan forsvarets soldater trænes bedst gennem simulationssystemer. Du følger udviklingen på fagområdet og ser muligheder, måske gennem dine egne erfaringer med simulation, for at styrke uddannelsen yderligere.

Du er fleksibel og indstillet på at have din primære tjeneste i Holstebro i starten af ansættelsen, hvor levering og implementering primært foregår.

Det er en fordel, hvis du er nysgerrig på Artificial Intelligence (AI) og Virtual Reality (VR), da disse teknologier forventes at spille en central rolle i fremtidens trænings- og uddannelsesmiljøer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup. Det kan drøftes, om arbejdsstedet kan være fra en andetsteds fra.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Major Alex Voss på telefon[xxxxx]. Træffes ikke i perioden fra og med 24. december 2025 til og med 4. januar 2026.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon[xxxxx]. Træffes ikke i perioden fra og med 23. december 2025 til og med 1. januar 2026.

Ansøgningsfristen er den 2. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om [xxxxx]
[xxxxx] (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Administrativ medarbejder
  • Ballerup
  • Torsdag den 08. januar 2026

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder med kendskab til debitor...

    Fri kontakt
    Vi søger en struktureret og omhyggelig administrativ medarbejder med erfaring inden for debitorstyring til vores kunde som er en håndværksvirksomhed i Rødovre. Virksomheden har en uformel omgangstone i et afslappet miljø. Du bliver en del af et team på 12 medarbejdere, hvor humor og korpsånd er kendetegnende for teamet.
    • Administrativ medarbejder
    • Rødovre
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København V

    Fri kontakt
    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
    • Administrativ medarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder søges til Tilsynsafdelin...

    Har du lyst til at være en del af hverdagen i en dynamisk arbejdsplads med fokus på et højt fagligt niveau? Kan du tale med alle typer mennesker med en anerkendende og empatisk tilgang? På gru..
    • Administrativ medarbejder
    • Glostrup
    Få mere info
  • Klagesagsbehandler til forbrugsafdelingen i DAB-[x...

    Vil du indgå i en afdeling med højt til loftet, plads til udfoldelse og hvor ikke to dage er ens? Søger du nye udfordringer og har du stærke formuleringsevner samt forståelse for forbrugsregnsk..
    • Administrativ medarbejder
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. januar 2026 12
22. januar 2026 11
21. januar 2026 11
20. januar 2026 10
19. januar 2026 9
18. januar 2026 10
17. januar 2026 11
16. januar 2026 12
15. januar 2026 13
14. januar 2026 13
13. januar 2026 13
12. januar 2026 13
11. januar 2026 13
10. januar 2026 12
9. januar 2026 11
8. januar 2026 12
7. januar 2026 12
6. januar 2026 11
5. januar 2026 9
4. januar 2026 12
3. januar 2026 13
2. januar 2026 16
1. januar 2026 15
31. december 2025 15
30. december 2025 14
29. december 2025 14
28. december 2025 13
27. december 2025 14
26. december 2025 14
25. december 2025 15
24. december 2025 15