Medarbejder til behandling af byggesager til Team Byg, Landzone & Miljø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Helsinge

Hvem kan sige nej til at blive en del af et fantastisk godt team!
Vi værdsætter vores hverdag fordi samarbejdet er godt og bare fordi Gribskov Kommune er et godt sted at arbejde. Vi prioriterer faglig sparring og godt humør – både i teamet og på tværs af fagligheder. Hos os er der politisk lydhørhed for god servicering af virksomheder og borgere og det interne arbejdsmiljø vægtes højt, hvilket bl.a. ses i opnormering af antallet af byggesagsbehandlere det seneste år. Kom til os og oplev det.

Om jobbet
Vores dygtige kollega har fået job nærmere sin bopæl. Vi søger derfor en ny byggesagsbehandler til vores skønne team. Vi har brug for en kollega, der har en uddannelse som bygningsingeniør, jurist med kendskab til byggeloven, bygningskonstruktør eller evt. arkitekt med særlig kendskab til det byggetekniske og juridiske område. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring som byggesagsbehandler og med byggeriets forskellige faser og problemstillinger, f.eks. fra en lignende stilling eller fra bygge- eller rådgivningsbranchen.

Udtalelser fra vores kollega, som har opsagt sit job:
”At være en del af byg-teamet har været fantastisk lærerigt. Teamet arbejder positivt og med lidenskab for at løse borgernes ansøgninger. Det bedste ved jobbet er sparringen om sager, hvor man oplever at der altid er tid. Mine kollegaer deler gerne ud af deres viden, deres energi og optimisme, som altid har gjort min arbejdsdag lysere”

Om dig
Du er nysgerrig på ny teknologi og ser muligheder i anvendelse af AI i den fremtidige sagsbehandling. Du finder gode løsninger og har lyst til at gøre en forskel for borgere og virksomheder. Du kan lide at anvende din viden om bygninger og regler herom i konkrete sager og finde balancerede løsninger i samarbejde med eksterne og kollegaer.

Du lægger vægt på at være produktiv i sagsbehandlingen, men har samtidig sans for at finde en passende balance ift. en kompetent og systematisk sagsbehandling, hvor der tages højde for individuelle forskelle. Det er derfor vigtigt, at du er god til at identificere ansøgers ønsker og levere den relevante service.

Vi forventer, at du har konkret viden om - eller interesse for - byggelovgivning og gerne også anden relevant lovgivning, f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven og planloven.

Du er fagligt engageret og evner at sætte dig ind i løsningen af nye problemstillinger. Du er god til at samarbejde og skabe netværk, også med folk med andre faglige baggrunde. Du er velformuleret, klar og tydelig i din formidling - mundtligt såvel som skriftligt. Du evner at omsætte regler og formulere afgørelser på en enkel og forståelig måde.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt med evne til at træffe beslutninger. Du kan arbejde i et travlt miljø, hvor det er nødvendigt at kunne prioritere mellem opgaverne, og kan bevare overblikket også selvom der er mange bolde i luften. Samtidig er du humoristisk og humørfyldt, så du er med til at sprede god energi til kollegaer og samarbejdspartnere.

Om arbejdsstedet
Vi har de seneste år haft stort fokus på at arbejde med effektiviseringer og på at nedbringe sagsbehandlingstider, hvilket har betydet, at vi nu er godt med i sagsbehandlingen af nye ansøgninger.

Vi lægger stor vægt på en sparringskultur, og på såvel det interne som det udadrettede samarbejde. Vi har et tæt samarbejde med den øvrige del af det tekniske område. Vi lægger vægt på en god servicekultur, så borgere og virksomheder sikres en god oplevelse i kommunen. Særligt er der stort fokus på at forbedre forholdene for erhvervslivet, og således et særligt fokus på god og hurtig sagsbehandling af vores erhvervssager. Vi har en helhedsorienteret og vidensbaseret tilgang til opgaverne og er løsningsorienterede.

En af de ting, dine kommende kollegaer vægter højest, er at bevare de gode relationer kollegaer imellem samt de stærke kollegiale fællesskaber, som kendetegner Team Byg, Landzone & Miljø. Vi lægger stor vægt på en god tone og respektfuld omgang med hinanden. Vi har en meget værdsat kultur hvor det er muligt at dele både gode og dårlige oplevelser og hvor vi kollegaer i mellem har en humoristisk og humørfyldt hverdag.

Du bliver ansat i Center for Teknik og Borgerservice, hvor Team Byg, Landzone og Miljø hører til. Teamet består af 26 medarbejdere, og vi har et stærkt fagligt miljø. I byggesagsteamet er vi 15 byggesagsbehandlere, tre administrative sagsbehandlere og en jurist.

Vores byggesagsbehandler varetager bl.a. følgende opgaver
  • Byggesagsbehandling af byggeri i forhold til byggelovgivning og anden relevant lovgivning. Sidstnævnte handler især om planloven, naturbeskyttelsesloven og vej- og miljølovgivningen, hvor sagsbehandleren enten selv eller i samarbejde med andre skal sikre, at vilkår og tilladelser i henhold til anden lovgivning indgår i byggesagsbehandlingen.
  • Behandling af helhedsvurderinger og dispensationer i forhold til bygningsreglementet/byggeloven og planloven
  • Sikre lovliggørelse af ulovligt byggeri, evt. ved udstedelse af påbud og politianmeldelse
  • Sagsbehandling vedrørende udstykning og andre matrikulære forhold
  • Generel vejledning til borgere og virksomheder om muligheder i forhold til byggerier
  • Politisk betjening af relevant udvalg (primært Klima, Teknik og Miljø)
  • Opfølgning på mangelskrivelser
  • Screening af byggesager sammen med administrativ sagsbehandler


Vores administrative sagsbehandlere varetager følgende byggetekniske opgaver
  • Den primære borger kontakt
  • BBR-indberetninger
  • Screening af byggesager
  • Færdigmeldinger
  • Ibrugtagningstilladelser


Vores jurist varetager følgende opgaver
  • Fagkoordinator
  • Fordeling og prioritering af sager
  • Sparring med byggesagsbehandler om juridiske problemstillinger
  • Gennemlæsning af afgørelser i visse sager
  • Skimmelsvampsager
  • Interne juridiske kurser i teamet.


Byggesagsområdet har stort politisk bevågenhed og vi har derfor været så heldige det seneste år, at få opnormering på byggesagsområdet. Vi anvender LEAN-baserede principper med fælles digitale reolsystemer i vores prioritering af sager ud fra princippet om at løfte i flok.

Vi ser os selv som positive, engagerede og fagligt velfunderede. Vi arbejder meget selvstændigt og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med godt samarbejde og gensidig respekt.

Det praktiske
Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Anne Skelmose Juhl på telefon 72 49 67 94 eller fagkoordinator Tina Keldmann på telefon 72 49 67 50.

Løn efter gældende overenskomst.

Stillinger er som udgangspunkt på fuld tid med tiltrædelse senest 1. marts 2024 eller efter aftale.

Vi har flekstid, og er en fleksibel arbejdsplads. Det er muligt med hjemmearbejdsdage efter aftale.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 17. januar 2024.
Vi forventer at 1. samtale holdes mandag den 22. januar 2024 og 2. samtale vil være fredag den 26. januar 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsinge.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Helsinge
  • Onsdag den 17. januar 2024

Lignende jobs

  • Jr. Assistant (12 month full time contract)

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i 3050 Humlebæk
    • Administrativ medarbejder
    • Humlebæk
    Få mere info
  • Student Assistant (Full time)

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i 3050 Humlebæk
    • Administrativ medarbejder
    • Humlebæk
    Få mere info
  • Job i dit sabbatår

    Kan du arbejde effektivt og målrettet? I [xxxxx] har vi løbende behov for ekstra hænder, der kan arbejde med telefonbetjening, løse administrative opgaver samt sagsbehandling. Vi er på udkig .
    • Administrativ medarbejder
    • Allerød
    Få mere info
  • Building Coordinator

    Are you passionate about maintenance and sustainability? Do you have a knack for managing budgets and communication with stakeholders? If so, you might be the perfect fit for our Building Coordinat..
    • Administrativ medarbejder
    • Hillerød
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Helsinge

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Helsinge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Helsinge over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1
7. oktober 2024 1
6. oktober 2024 1
5. oktober 2024 1
4. oktober 2024 1
3. oktober 2024 1
2. oktober 2024 1
1. oktober 2024 1
30. september 2024 1