Sagsbehandler sikkerhedsgodkendelser, FE, KøbenhavnØ

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Kunne du tænke dig et meningsfuldt arbejde i en stærk operativ og udviklingsorienteret efterretningstjeneste? Har du et godt overblik og kan du indgå i et professionelt team, der arbejder med sikkerhed i Forsvaret? Hvis du kan sige ja til disse spørgsmål, og nedenstående opgaver, så kan du blive vores nye kollega. Vi søger lige nu en sagsbehandler i Afdelingen for Militær Sikkerhed.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig

Du vil indgå i et bredt sammensat team bestående af både civile og militære medarbejdere. Det giver os et højt fagligt niveau til at løse vores opgaver, som blandt andet er at varetage sikkerhedsgodkendelser inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde og i forsvarsindustrien.

Stillingen indebærer et godt og bredt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste, med sikkerhedsmyndigheder i udlandet, med sikkerhedsgodkendte virksomheder og med sikkerhedsorganisationer i Forsvarsministeriets koncernområde.

Dine vigtigste opgaver i stillingen bliver:

  • Sagsbehandling, herunder behandling af oplysninger til brug for sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere under Forsvarsministeriets koncernområde.
  • Rådgivning af personer indstillede til sikkerhedsgodkendelse.
  • Oprettelse og opdatering af sikkerhedsgodkendelser i administrative systemer.
  • Rådgivning til og vejledning af styrelser, myndigheder og virksomheder i forhold til personsikkerhed og industrisikkerhed.
  • Samarbejde med myndigheder vedr. personsikkerhed og industrisikkerhed.
  • Bidrage til interne og eksterne høringer vedr. personsikkerhed og industrisikkerhed

Arbejdet sker fortrinsvist fra kontoret, men du vil også lejlighedsvis skulle besøge de myndigheder og virksomheder, som vi arbejder sammen med og servicerer.Du vil få gode muligheder for at videreudvikle egne kompetencer og få faglig sparring på et højt professionelt niveau.

Du og din baggrund er vigtig

Du er en rutineret sagsbehandler, der er vant til at levere gennemarbejdede skriftlige produkter af høj kvalitet. Du har tillige et godt kendskab til forvaltningsloven, og formår generelt at omsætte relevant lovstof til praksis. Vi forventer derudover, at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på engelsk.

Du er meget omhyggelig i løsningen af dine arbejdsopgaver og du kender dig selv godt nok til at vide, at du kan arbejde med stor diskretion i opgaverne. Det er vigtigt, at du er fagligt og personligt afklaret i forhold til at kunne arbejde med både sikkerhed og mennesker.

Har du kendskab til/erfaring fra forsvaret, samt interesse for militær sikkerhed, er det bestemt en fordel, men ikke et krav.

Der vil være et målrettet og tilrettelagt uddannelsesforløb i forbindelse med ansættelsen, hvor du bliver introduceret til både sagsbehandlingen og it-systemer.

Vi forventer, at du har en relevant erhvervsfaglig, akademisk eller militær uddannelse og relevant erhvervserfaring.

Du sætter pris på dine gode kollegaer og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor du er en god teamplayer, der også bidrager til løsning af de mere rutineprægede opgaver.

Din nye arbejdsplads

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Ansættelsesvilkår

Civile ansøgere:
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer.

Militære ansøgere:
For militære ansøgere, vil der være tale om en stilling på M231 eller M232-niveau.

Stillingen er en senior- eller chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen

Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 10. august 2025.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted 34/35 og stiler mod en ansættelse fra 1. oktober 2025.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på mailadresserne [xxxxx]
(i ugerne28/29) eller [xxxxx] (i ugerne 32), hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på [xxxxx] hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.07.2025
  • Administrativ medarbejder
  • København Ø
  • Søndag den 10. august 2025

Lignende jobs

  • Studentermedhjælper

    Er du en ambitiøs og dygtig studerende der gerne vil lære pensionsbranchen at kende indefra? Så har vi et spændende studiejob til dig i et travlt back office, med god stemning og masser af samarbej..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • [xxxxx] søger sekretær til ledelsessekretariatet

    Har du lyst til at arbejde for en god sag? Kan du jonglere kalendergymnastik for ledelsen, og kan du få møder med alle vores interessenter i hus? Vil du være med til at få ledelsessekretariatet til..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sagsbehandler til Administrationsgruppen i [xxxxx]

    Søger du nye udfordringer og kender du til ejendomsadministration inden for den almene eller private sektor og er du skrap til at sikre effektive processer via en digital understøttelse? Så er jobb..
    • Administrativ medarbejder
    • København SV
    Få mere info
  • Administrativ blæksprutte til Sundhedsenheden, [xx...

    Har du lyst til en spændende og meget anderledes arbejdsplads, kan du nu søge stillingen som administrativ medarbejder og medvirke til at varetage en samfundsmæssig vigtig opgave. Vil du være m..
    • Administrativ medarbejder
    • København SV
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
31. juli 2025 4
30. juli 2025 3
29. juli 2025 3