Sagsbehandler til Uddannelsesafdelingen i Hjemmeværnskommandoen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Kan du lide at arbejde med uddannelse, øvelser samt udvikling og ønsker at arbejde på strategisk niveau, hvor kompleksiteten forstærkes af, at der primært arbejdes med uddannelse af frivillige i Hjemmeværnet? Vil du være med til at styrke Hjemmeværnets kampkraft? Så er det måske netop dig vi søger i Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen.

Om os

Uddannelsesafdelingen er organisatorisk forankret i Hjemmeværnsstabens Operationsdivision i Vordingborg. Afdelingen består af 15 medarbejdere og en chef. Afdelingens primære funktion er, at fastlægge den strategiske retning for og koordination af Hjemmeværnets nationale og internationale uddannelses- og øvelsesvirksomhed samt samarbejde med civile myndigheder.

Om stillingen

Du indgår i et team af faglige sagsbehandlere inden for uddannelses- og øvelsesområdet, hvor din stilling bidrager til udvikling-, støtte til opbygning- og vedligeholdelse af Hjemmeværnets operative kapaciteter. Stillingen har i udgangspunktet særligt fokus på didaktik, 21st centry skills, artificial intelligence, simulation, uddannelsesplatforme og uddannelsesfora. Du deltager i arbejdet med tilsyn, målkontrol, inspektioner, certificering, analyser og lessons identified, lessons learned processer. Du vil også indgå i uddannelsesafdelingens planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af øvelsesaktiviteter nationalt og internationalt samt uddannelsesaktiviteter for Hjemmeværnskommandoens Operative Stab. Derudover har du et tæt samarbejde med Hjemmeværnets operative myndigheder, Hjemmeværnsskolen og Forsvarsakademiet. Du vil ad hoc indgå i interne og eksterne arbejdsgrupper. Du får mulighed for at arbejde med strategi, udviklingsskitser, analyser, direktiver, notater, sags- og beslutningsoplæg i relation til dine sagsområder.

Stillingen kræver, at du kan bevare overblikket og balancere hverdagens opgaver i et drifts- og udviklingsperspektiv. Desuden vil dine opgaver kræve en vis detailindsigt og tværfaglig koordination. I stillingen er det dig, som selvstændigt varetager sagsbehandlingen af dine opgaver. Du er ansvarlig for, at alle processer i forbindelse med direktivgivning til underlagte myndigheder, herunder koordinering såvel internt som eksternt er overholdt, og du er ligeledes ansvarlig for, at al øvrig kommunikation i relation til dine sagsområder gennemføres. Opgaveporteføljen i dagligdagen og din funktion når staben er aktiveret, vil blive endeligt fastlagt når den rette kandidat er valgt.

Vi tilbyder et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i ind- og udland både for dig der ønsker et vertikalt eller horisontalt karriereforløb. Vores virksomhedskultur er præget af en uformel, men respektfuld omgang med hinanden, hvor vi ønsker at skabe og fastholde arbejdsglæde og sammenhængskraft. Dit faste tjenestested er i Vordingborg, med meget fleksible muligheder for hjemmearbejde, samt arbejde fra myndighedstjenestesteder.

Om dig

Du har uddannelses-, planlægnings- og eventuelt øvelseserfaring fra tidligere stillinger. Du er skarp til at analysere, direktivgive, rapportere og kommunikere i skrift og tale. Du har sans for detaljen, er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser. Du magter vekslende opgaver og problemstillinger, der kræver overblik. Du kan samarbejde på flere forskellige niveauer og med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en uddannelsesinstitution, frivilligt arbejde og/eller Forsvaret herunder evt. som personel af reserven. Det er ønskeligt, at du har viden om Hjemmeværnet eller Forsvaret og du skal som en del af din on-boarding være indstillet på at deltage i en del af hjemmeværnets grundlæggende uddannelse af ca. 100 timers varighed for at opnå aktuelt kendskab til Hjemmeværnets frivillige soldater, materiel og uddannelsesniveau.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsesafdelingen oberstløjtnant Bjarne Bladt Hansen på telefon[xxxxx]eller mobil[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på [xxxxx], men har satellitter flere steder i landet.

Kilde: [xxxxx]
  • Administrativ medarbejder
  • Vordingborg
  • Mandag den 16. marts 2026

Lignende jobs

  • Job i dit sabbatår (Vordingborg)

    Hvad skal du lave? I [xxxxx] arbejder vi med telefonbetjening og administrative opgaver inden for en række forskellige offentlige ydelser som fx barselsdagpenge, familieydelser, boligstøtte og fol..
    • Administrativ medarbejder
    • Vordingborg
    Få mere info
  • Personlig assistent søges til husassistent i Børne...

    Vi søger en personlig assistent til at støtte en vores husassistent, som hver dag sørger for at vi alle får en skøn frokost.Som personlig assistent vil du arbejde meget tæt sammen med vores hus..
    • Administrativ medarbejder
    • Sydsjælland
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder

    Har du erfaring, lyst og evnerne til at bidrage til en stærk administration af Familieområdet i Center for Børn, Unge & Familier?Kan du understøtte medarbejderne i afdelingen administrativt med..
    • Administrativ medarbejder
    • Sydsjælland
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i 4640 Faxe
    • Administrativ medarbejder
    • Faxe
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
5. april 2026 11
4. april 2026 11
3. april 2026 11
2. april 2026 11
1. april 2026 12
31. marts 2026 12
30. marts 2026 12
29. marts 2026 12
28. marts 2026 12
27. marts 2026 12
26. marts 2026 10
25. marts 2026 10
24. marts 2026 11
23. marts 2026 11
22. marts 2026 11
21. marts 2026 11
20. marts 2026 11
19. marts 2026 9
18. marts 2026 9
17. marts 2026 9
16. marts 2026 10
15. marts 2026 10
14. marts 2026 10
13. marts 2026 10
12. marts 2026 10
11. marts 2026 11
10. marts 2026 11
9. marts 2026 10
8. marts 2026 11
7. marts 2026 11
6. marts 2026 9