Jobsearch.dk i dag

Proces koordinator til digitaliseringsprojekt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Bliv en del af udviklingen mod en grønnere og mere digital jernbane!

Er du en dygtig kommunikator, der kan koordinere og sætte dig ind i komplekse problemstillinger med mange involverede aktører? Så har du nu muligheden for at blive en del af et af Danmarks mest spændende projekter.

I Banedanmark er vi i gang med at udskifte hele jernbanens signaler til et moderne digitalt signalsystem. Danmark er det første land i Europa, som udruller digitale signalsystemer i hele landet og derfor kan du blive en del af et af danmarkshistoriens største IT-projekter.

Du får ansvar for at koordinere sikkerhedsarbejdet samme med nogle af landets skarpeste specialister indenfor sikkerhed i tog og på jernbane. Det er et projekt, som lægger fundamentet for sikker og effektiv togdrift i mange år frem.

Planlægning, procesoptimering og kvalitetsudvikling

Vi leder efter en struktureret og løsningsorienteret kandidat, som kan sikre bedre koordinering mellem vores aktiviteter inden for Safety & Interoperability (S&I).

Du bliver et centralt koordineringspunkt med ansvar for at skabe overblik, sikre fremdrift og understøtte prioritering på tværs af projekter og teams. Rollen indebærer tæt koordinering med både interne og eksterne interessenter, herunder myndigheder, ministerier, jernbanevirksomheder og andre infrastrukturforvaltere.

Du planlægger og koordinerer møder, sikrer relevant forberedelsesmateriale og følger struktureret op på beslutninger og leverancer. Derudover understøtter du håndteringen af ATR’er samt bidrager til konsistente processer, dokumentation og kommunikationsflows på tværs af organisationen.

I tæt samarbejde med Safety Managers, sektionschef og teamledere understøtter du statusrapportering, præsentationer og tværgående initiativer. Samtidig bidrager du til forbedret videndeling og mere skalerbare arbejdsmetoder, så organisationen arbejder mere effektivt og sammenhængende.

Detaljeorienteret, struktureret og initiativrig

Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelsesbaggrund, men vi ser gerne, at du har erfaring som proceskoordinator fra en politisk styret organisation, hvor du blandt andet har arbejdet med præsentationer, kontrakter og skriftlig koordinering.

Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og trives med at skabe overblik og sammenhæng i komplekse processer. Samtidig motiveres du af et tæt samarbejde med afdelingens ledere og kolleger, mens du tager ansvar for egne opgaver og følger dem sikkert til dørs.

Du er nysgerrig og stiller relevante spørgsmål for at skabe klarhed og sikre et solidt grundlag for dit arbejde. Derudover er du god til at opbygge relationer og samarbejde med mange forskellige interessenter. Vi arbejder ofte i et højt tempo og med skarpe deadlines, men lægger stor vægt på et godt samarbejde og en positiv stemning i hverdagen. Arbejdet foregår både på dansk og engelsk og indebærer en del skriftlig kommunikation.

Om afdelingen

Du bliver en del af sektionen Safety & Interoperability, som er en del af området Projektsikkerhed og kravstyring. Sektionen er ansvarlig for at sikre forsvarlige løsninger og sikkerhedsgodkendelser til infrastruktur og tog, når der er blevet foretaget ændringer på disse. Trackside-teamet koncentrerer sig om infrastrukturen, mens Onboard-teamet har fokus på sikkerheden i forbindelse med opgradering af ombygget tog. I sektionen vægtes det gode arbejdsmiljø og kollegaskab meget højt.

Du kan desuden se frem til gode ansættelsesvilkår i offentligt regi, herunder fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance. Vi har betalt frokostpause, gode muligheder for hjemmearbejde og in-house faciliteter såsom fitness og café.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Du ansættes i henhold til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Organisationsaftale for Kontorfunktionærer mv. mellem Finansministeriet og HK/STAT. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3,3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Massimo Borghi på[xxxxx]. Send os CV og ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Samtaler vil foregå på Banedanmarks hovedkontor på Carsten Niebuhrs gade 43 i København

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Afdelingsleder
  • København V
  • Torsdag den 11. juni 2026

Lignende jobs

Head of Product & Pricing søges til [xxxxx]
Head of Product & Pricing søges til [xxxxx]
-- Head of Product & Pricing søges til [xxxxx]-- I [xxxxx] udvikler vi altid vores kommercielle forretning og digitale landskab. Derfor søger vi en profil, der kan kombinere stærk kommerciel..
Område København K
Type Afdelingsleder
Mere info
Tegnestuechef - LYTT Aarhus
Tegnestuechef - LYTT Aarhus
Vil du være med til at udvikle LYTT og gøre vores tegnestue i Århus til et endnu bedre sted at arbejde? Hos LYTT lægger vi vægt på fællesskab, faglighed og samarbejde – og vi søger en tegnestuechef..
Område Valby
Type Afdelingsleder
Mere info
Team Lead - Construction Management
Team Lead - Construction Management
Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 2300 København S
Område København S
Type Afdelingsleder
Mere info
Funktionsleder til moms- og lønsumsafgiftsenhed i ...
Funktionsleder til moms- og lønsumsafgiftsenhed i ...
Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt team, der arbejder med nogle af Danmarks største virksomheder? Har du erfaring med moms og lønsumsafgift - og lyst til at skabe resultater med din lederer..
Område København S
Type Afdelingsleder
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group