Elektriker til Skive Kaserne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skive

Elektriker til Skive Kaserne

Ønsker du en hverdag med spændende og udfordrende opgaver inden for drift- og vedligeholdelse? Så har vi måske lige stillingen til dig.

Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men med medarbejdere i hele landet. Vi har 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi håndterer alle forhold som relaterer sig til Facility Management og til det at forvalte faciliteterne lokalt på Skive Kaserne og underlagte enheder. Vi arbejder tæt sammen for at skabe fælles fokus med lokal forståelse. Lokalt på Skive Kaserne er der i dag 9 personer der arbejder med vedligehold.

Om stillingen
Stillingen er nyoprettet og du vil blive en ud af to elektrikere på Skive Kaserne. Du vil komme til at bidrage til den daglige drift af Skive Kaserne og dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Drift og vedligehold af elinstallationer, tekniske anlæg og bygninger.
  • Tilsyn og kvalitetssikring af installationer og projekter.
  • Samarbejde med eksterne leverandører og interne brugere.
  • Bidrag til nybyggeri og større vedligeholdelsesprojekter.
  • Udførelse af interne jobkort.
  • Akutte opgaver og planlagt drift.

Hos os får du en varieret arbejdsdag, ansvar for dine opgaver og et stærkt team at sparre med.

Afdelingen samarbejder tæt på tværs af alle faggrupper og du vil derfor få berøring med blandt andet:

  • Ventilation
  • Køl
  • Netværk
  • Varmeforsyningsanlæg
  • Vandforsyning
  • CTS

Du skal kunne trives i en dynamisk hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kollegaer, egne håndværkere, eksterne leverandører og projektledere.

Om dig
Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger, og bidrager naturligt til fællesskabet.

Vi forestilles os at du er uddannet elektriker eller el-installatør, og har praktisk erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg og bygninger, lovkrav samt installationer.

Kendskab til forsvaret er en fordel, men ikke et krav.

Du er vant til at bruge IT-værktøjer og mailsystemer. Du kan formulere dig godt på dansk både i skrift og tale, og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør samt en god situationsfornemmelse.

Du arbejder selvstændigt, har et godt overblik og er professionel og systematisk i din opgaveløsning. Derudover er du proaktiv, tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en udfordring.

Det er et krav, at du har kørekort i kategori B.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skive.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasernemester Bente Zabel på telefon[xxxxx]eller Souschef Lene Have Svendsen på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 18. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse her af. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Elektriker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Skive.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Elektriker
  • Skive
  • Onsdag den 18. marts 2026

Lignende jobs

  • Elektriker (elev) i Silkeborg

    Kom i lære som industrielektriker med fokus på opbygning og montering af eltavler Du vil have et tæt samarbejde med de industrielektrikere, der arbejder på vores værksted i Silkeborg. De har typi..
    • Elektriker
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Entrepriseelektriker

    Entrepriseelektriker (med lyst til mere) til vores entrepriseteam Drømmer du om en hverdag med masser af udviklingsmuligheder, fart over feltet og godt humør? Så har vi jobbet til dig. Vi man..
    • Elektriker
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Elektriker til vedvarende stilling

    Elektriker søges til vedvarende stilling Vi søger en dygtig og erfaren serviceelektriker med flair for installation, til vores virksomhed, i det midtjyske med hovedsæde i Silkeborg.Du har et hø..
    • Elektriker
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Serviceelektriker til Ikast

    Er du elektriker og vil du med på en vækstrejse på en nyetableret lokation? Vi søger en erfaren elektriker der brænder for spændende udfordringer, gode kolleger og god kundeservice.Hvem er vi..
    • Elektriker
    • Ikast
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som elektrikere i Skive

Herunder ser du udviklingen i udbudte elektriker i Skive over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal elektrikere.

Dato Alle jobs som elektrikere
19. marts 2026 1
18. marts 2026 1
17. marts 2026 1
16. marts 2026 1
15. marts 2026 1