Jurist søges til stærkt forvaltningsretligt arbejdsfællesskab i Forsvaret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

I Center for HR-jura og Arbejdsmiljø ved [xxxxx] tror vi på, at den største faglige udvikling opnås i et tillidsfuldt miljø, hvor den enkelte føler ansvar for det fælles mål. Vi leverer juridiske produkter af høj kvalitet og prioriterer det gode fællesskab både fagligt og socialt. Vil du være med?

Om os
Vi søger medarbejdere til henholdsvis Sektionen for ansættelsesret og Sektionen for generel jura, der begge er en del af Center for HR-jura og Arbejdsmiljø. I alt er der i centret små 100 medarbejdere, hvoraf ca. 40 er jurister.

Sektionen for ansættelsesret består pt. af 12 medarbejdere og en sektionschef. Sektionen rådgiver [xxxxx]s øvrige enheder og myndigheder på ministerområdet i ansættelsesretlige spørgsmål, håndterer konkrete personalesager og underviser ledere og chefer.

Sektionen for generel jura består pt. af otte medarbejdere og en sektionschef. Sektionen håndterer primært opgaver vedrørende øvrige HR-juridiske spørgsmål og offentlig ret, men rådgiver også om bl.a. særlovgivningen på Forsvarsministeriets område, herunder på værnepligtsområdet.

De to sektioner arbejder tæt sammen og har ugentlige fællesmøder, ligesom flere opgaver går på tværs af sektionerne.

Vi er meget bevidste om vores særlige forpligtelse over for dem, vi betjener, og vi vægter kvalitet og en løsningsorienteret tilgang højt. Vi er i høj grad afhængige af et solidt fagligt fællesskab og prioriterer det gode og tætte samarbejde såvel indbyrdes i sektionerne som med resten af [xxxxx], Forsvarets øvrige myndigheder og departementet. Vores faglige og kompetente rådgivning er efterspurgt, og vi hepper på hinanden, når der er brug for det.
Det er en meget vigtig opgave, Forsvaret løser, og det afspejler sig også i vores opgaveløsning - Forsvaret skal være "skarpt", og derfor skal vi som understøttende funktion også levere skarp juridisk rådgivning.
Vores kontor ligger i Ballerup og er let tilgængeligt med både bil og offentlig transport. Vi tilbyder en række medarbejdergoder som betalt frokostpause, frugtordning, motionsrum og idrætsforening. Arbejdstiden er fleksibel, og du har mulighed for hjemmearbejde. Du har også mulighed for at arbejde på deltid, hvis du ønsker det.

Vi tilbyder dermed et job med ansvar fra start i en sektion kendetegnet ved høj faglighed, uden at du behøver at gå på kompromis med din work life-balance.

Om stillingerne
Som jurist hos os vil du, alt efter interesse og kvalifikationer, komme til at beskæftige dig med en bred palet af opgaver inden for de områder, sektionen har ansvaret for. Du vil få en grundig onboarding af din mentor, og dine kolleger vil fungere som sparringspartnere og faglige fyrtårne inden for hver deres område. På den måde får du ansvar fra første dag, uden at du nogensinde er alene om opgaven.

Dine primære opgaver som jurist i Sektionen for ansættelsesret vil være:

  • Personalejuridisk rådgivning og sparring med både [xxxxx]s øvrige enheder og andre myndigheder på ministerområdet
  • Sagsbehandling af konkrete personalesager, herunder udarbejdelse af partshøringer og afgørelser
  • Rådgivning og betjening af Forsvarsministeriets departement
  • Undervisning af chefer på ministerområdet i håndteringen af personalesager

Dine primære opgaver som jurist i Sektionen for generel jura vil være:

  • Juridisk rådgivning og sparring med [xxxxx]s øvrige enheder og andre myndigheder på ministerområdet
  • Sagsbehandling af konkrete sager, herunder aktindsigtsanmodninger efter offentlighedsloven og sager om tilbagebetaling
  • Intern undervisning
  • Rådgivning og betjening af Forsvarsministeriets departement

Om dig
Du har en juridisk baggrund og interesse for ansættelsesret/personalejura eller offentligret, herunder forvaltningsret.

Du er velformuleret, arbejder selvstændigt og tager ansvar. Du udviser fleksibilitet og støtter dine kollegaer, hvor der er brug for det, ligesom du trives i samarbejdet med dine kolleger i sektionen og på tværs af organisationen. Du bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag fyldt af spændende juridiske sager.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Der vil være mulighed for ansættelse på deltid, hvis dette ønskes.

Arbejdsstedet er i Ballerup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Sektionen for ansættelsesret Charlotte Lynggaard Roed på telefon[xxxxx]eller sektionschef for Sektionen for generel jura Eva Løppenthin på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte [xxxxx], HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 15. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om [xxxxx]
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres [xxxxx]. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Jurist
  • Ballerup
  • Onsdag den 29. april 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Dato Alle jobs som jurister
12. maj 2026 18
11. maj 2026 18
10. maj 2026 19
9. maj 2026 19
8. maj 2026 17
7. maj 2026 16
6. maj 2026 16
5. maj 2026 16
4. maj 2026 17
3. maj 2026 16
2. maj 2026 16
1. maj 2026 17
29. april 2026 17
28. april 2026 17
27. april 2026 17
26. april 2026 17
25. april 2026 19
24. april 2026 18
23. april 2026 16
22. april 2026 16
21. april 2026 16
20. april 2026 16
19. april 2026 16
18. april 2026 16
17. april 2026 16
16. april 2026 15
15. april 2026 15
14. april 2026 15
13. april 2026 15
12. april 2026 17