Dygtige jurister med interesse for energiområdet og forvaltningsret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksværk

Er det vigtigt, at vi gennemfører den grønne omstilling, uden at den bliver dyrere end nødvendigt? Leder du efter en mulighed for at styrke dine kompetencer i forvaltningsret i praksis? Ønsker du en chef, som understøtter din succes? Og er du enig i, at sammenhold og faglighed er centrale værdier?

Så søg jobbet i [xxxxx]s "Center for økonomisk regulering af el- og gasnet" (ØRN),som udvikler og anvender den økonomiske regulering af monopolerne i el- og gasnettene i Danmark.

Vi søger jurister, der synes at energiområdet og forvaltningsret er interessant, men er du cand.merc.jur. med solid forvaltningsretlig erfaring, kan du også komme i betragtning.

Vi tilbyder


I ØRN bliver du en del af et center med 25 engagerede kollegaer, der hovedsageligt er økonomer og jurister. Vi har ansvaret for den økonomiske regulering af el- og gasnetvirksomhederne for at sikre rimelige priser for forbrugerne og at skabe rammerne for en velfungerende og effektiv forsyningssektor.

Som jurist i ØRN vil du blive en del af centerets jurateam, men du vil samarbejde tæt med centerets øvrige teams. Din dagligdag vil være præget af en bred og forskelligartet opgaveportefølje med en stor grad af samarbejde med andre faggrupper, navnlig økonomer. Du vil komme til at arbejde selvstændigt med opgaver, projektstyring og -ledelse, og du vil have kontakt med andre myndigheder, samt indgå i dialog med energivirksomheder og brancheorganisationer. Både dine skriftlige og mundtlige kommunikationsevner vil således komme i spil både internt og eksternt.

Du får ansvar, faglig sparring, gode udviklingsmuligheder og en alsidig hverdag. Du bliver introduceret grundigt til dine opgaver og som nyansat bliver du tilknyttet vores onboardingprogram, hvor din egen faglighed suppleres med et indgående kendskab til hele [xxxxx] arbejdsområde.

Dine opgaver


Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt, og du vil være med til at håndtere en varieret række af juridiske opgaver, eksempelvis:

  • Forvaltningsretlige afgørelser

  • Klagesager

  • Regeludvikling og regeludstedelse


Du vil primært få opgaver, der drejer sig om at træffe afgørelser i konkrete sager, behandle klagesager, regeludstedelse og projektstyring. Vores sager indeholder både energiretlige og forvaltningsretlige problemstillinger.

Om dig


Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.

  • Er nyuddannet eller mere erfaren - vi tilpasser opgaver og ansvarsniveau efter din erfaring. Er du cand.merc.jur. med betydelig forvaltningsretlig erfaring, kan du også komme i betragtning.

  • Har beskæftiget - eller ønsker at beskæftige - dig med forvaltningsret samt energiret.

  • Trives med at arbejde sammen med andre faggrupper.

  • Besidder stor faglig nysgerrighed og lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger.


Som person lægger du vægt på høj faglighed, og du kan skære en kompleks sag/problemstilling til. Du har mod på at lære et nyt område at kende og udvikle det i samarbejde med dine kolleger. Hvis du er erfaren, vil der være rig mulighed for at sætte din ekspertviden i spil. Du er positiv og samarbejdsorienteret, bidrager positivt til det gode kollegiale sammenhold, men du kan også arbejde selvstændigt.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde


I [xxxxx] bliver du en del af en flad organisation. Vi har en uformel tone, og vi lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.[xxxxx].dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.[xxxxx].dk/job. På samme side er der en oversigt over onboardingprogrammet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i [xxxxx].

Interesseret?


Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Jens Hauch på telefon[xxxxx]eller chefkonsulent og teamleder for Team Jura, Jan Bækgaard på telefon[xxxxx].

Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: d. 5. oktober 2025. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksværk.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Frederiksværk

Lignende jobs

  • Sagskoordinator til [xxxxx] Lyngby

    [xxxxx] Kgs. Lyngby Hos Lone Bøegh Henriksen A/S har vi travlt – vi er i rivende udvikling og udvider løbende. Derfor søger vi nu en struktureret sagskoordinator & køberrådgivertil vores forretnin..
    • Jurist
    • Kongens Lyngby
    Få mere info
  • Ny kollega søges til centralt GDPR-team - Afd. for...

    Vil du være med til at tage GDPR til næste niveau på et internationalt eliteuniversitet?Har du kendskab til GDPR, og vil du styrke din faglighed og være med til at præge en stærk GDPR-organisat..
    • Jurist
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Ny kollega søges til centralt GDPR-team - Afd. for...

    Vil du være med til at tage GDPR til næste niveau på et internationalt eliteuniversitet?Har du kendskab til GDPR, og vil du styrke din faglighed og være med til at præge en stærk GDPR-organisat..
    • Jurist
    • Klampenborg
    Få mere info
  • Jurist med speciale inden for fast ejendom

    Har du lyst til at arbejde med komplekse udviklingsprojekter og relaterede juridiske opgaver inden for fast ejendom? - så er det lige dig, vi søger!Velkommen til Jura - Lyngby-Taarbæk Kommunes .
    • Jurist
    • Klampenborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i Frederiksværk

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Frederiksværk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Dato Alle jobs som jurister
28. oktober 2025 3
27. oktober 2025 3
26. oktober 2025 3
25. oktober 2025 3
24. oktober 2025 3
23. oktober 2025 3
22. oktober 2025 3
21. oktober 2025 3
20. oktober 2025 3
19. oktober 2025 3
18. oktober 2025 3
17. oktober 2025 3
16. oktober 2025 3
15. oktober 2025 3
14. oktober 2025 3
13. oktober 2025 3
12. oktober 2025 3
11. oktober 2025 3
10. oktober 2025 3
9. oktober 2025 3
8. oktober 2025 3
7. oktober 2025 3
6. oktober 2025 4
5. oktober 2025 5
4. oktober 2025 5
3. oktober 2025 5
2. oktober 2025 5
1. oktober 2025 5
30. september 2025 5
29. september 2025 5
28. september 2025 5