Jurist med interesse for informationssikkerhed, teknologi og ny regulering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense SØ

Vil du være med til at sikre, at Region Syddanmark lever op til komplekse krav inden for informations-, cyber-, og softwaresikkerhed, herunder databeskyttelse og nyere regulering som f.eks. NIS2-, MDR-, AI- og EHDS-forordningen?

Er du stærk til at formidle dine pragmatiske faglige skøn til andre faggrupper end din egen? Så har vi den helt rigtige stilling til dig i Informationssikkerhed og Compliance.

Om stillingen
Du får en central rolle i at understøtte regionens arbejde med juridiske vurderinger og fortolkninger på tværs af informations-, cyber- og softwaresikkerhedsområdet. Opgaverne spænder bredt og omfatter både klassisk databeskyttelse (GDPR) og øvrige lovgivningsområder som f.eks. Medical Device Regulation (MDR), NIS2, AI-forordningen og f.eks. ePrivacy-direktivet. Det er ikke et krav, at du er specialist i alle områder, men du skal med tiden opbygge et grundlæggende kendskab til flere af forordningerne – og en egentlig specialistviden inden for nogle af dem.

Dine væsentligste opgaver

  • Yde rådgivning og fortolkning i forhold til databeskyttelsesforordningen og øvrig relevant lovgivning inden for informations-, cyber- og softwaresikkerhedsområdet
  • Bidrage til juridiske vurderinger i forbindelse med brud på persondatasikkerheden
  • Rådgive om udformning- og indgåelse af databehandleraftaler, herunder vurdere databehandlerkonstruktioner
  • Bistå ved risikovurderinger og bidrage til standardisering af juridiske processer
  • Bidrage til regionens retningslinjer relateret til informations- og softwaresikkerhed
  • Formidle komplekse juridiske vurderinger i et letforståeligt sprog til andre fagligheder end din egen
  • Bidrage til implementering af nye forordninger, f.eks. NIS2 og AI-forordningen.

Din profil
Vi forventer, at du har en juridisk kandidatuddannelse, f.eks., cand. jur., cand. merc. jur. eller tilsvarende. Du har et solidt fagligt fundament i GDPR og databeskyttelsesloven, men motiveres også af muligheden for at arbejde med øvrige forordninger og lovgivning, der understøtter informations-, cyber- og softwaresikkerhedsområdet. Har du kendskab til ISO 27001 er det en fordel, men ikke et krav.

Som person vil du kunne genkende at:

  • Du evner at samarbejde og kommunikere i et letforståeligt sprog på tværs af fagområder
  • Du ser efter løsninger og veje fremad, samtidig med at du sikrer, at relevant lovgivning overholdes
  • Du har en god portion robusthed og gennemslagskraft
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar
  • Du tænker strategisk og identificerer sammenhænge
  • Du er ordentlig – i det du siger og gør.

Hvilke opgaver varetager Informationssikkerhed og Compliance?
Informationssikkerhed og Compliance servicerer alle medarbejdere i regionen og er organisatorisk forankret i Regional IT’s Sikkerhedsafdeling.

Funktionsområdet har både generalist-, tekniske- og juridiske profiler, der gennem tæt samarbejde, bidrager til opgaveløsningen med hver deres kompetencer.

Funktionsområdets opgaveportefølje er informationssikkerhed og andre regulatoriske krav som f.eks. MDR.

Opgaveporteføljen spænder bredt - fra juridisk og teknisk rådgivning, sagsbehandling, udarbejdelse og vedligeholdelse af retningslinjer, facilitering af processer, bistand ved risikovurderinger og databehandleraftaler - til rapportering, koordinering af tilsyn og implementering af nye forordninger.

Vores omgangstone er uformel og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi sigter efter et højt fagligt niveau med gode muligheder for faglig udvikling.

For at kunne varetage stillingen er det desuden en forudsætning, at du kan fremvise en straffeattest.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller ca. 450 medarbejdere, der er fordelt på en række lokationer med hovedvægten i Vejle, Kolding og Odense.

Funktionsområdet Informationssikkerhed og Compliance har medarbejdere på 5 lokationer: Regionshuset i Vejle, Vejle Sygehus, Aabenraa Sygehus, Telehøjen 1 (Odense) og Esbjerg Sygehus. Du skal derfor forvente rejseaktivitet inden for regionen. Din primære arbejdsplads bliver på Odenselokationen.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for, at de kan løse deres opgaver. Vi bestræber os på at være en organisation, hvor vi har fokus på at få både arbejds- og privatliv til at fungere. Du vil således blive ansat med flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse: den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Arbejdssted: Telehøjen 1, 1. sal, 5220 Odense SØ.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionschef for Informationssikkerhed og compliance Morten Andreasen på telefon 20 36 28 16.

Læs mere om Regional IT på vores hjemmeside: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/organisation/omrader-og-stabe/afdelinger-og-omrader-i-den-centrale-administration/regional-it

Din ansøgning
Send din ansøgning senest den 26. november 2025.

Samtaler gennemføres den 2. december 2025 og evt. den 8. december 2025. Der kan blive anvendt case og personlighedstest som et led i rekrutteringen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense SØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 07.11.2025
  • Jurist
  • Odense SØ
  • Onsdag den 26. november 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Odense SØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Odense SØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Dato Alle jobs som jurister
7. november 2025 0
6. november 2025 0
5. november 2025 0
4. november 2025 0
3. november 2025 0
2. november 2025 0
1. november 2025 0
31. oktober 2025 0
30. oktober 2025 0
29. oktober 2025 0
28. oktober 2025 0
27. oktober 2025 0
26. oktober 2025 0
25. oktober 2025 0
24. oktober 2025 0
23. oktober 2025 0
22. oktober 2025 0
21. oktober 2025 0
20. oktober 2025 0
19. oktober 2025 0
18. oktober 2025 0
17. oktober 2025 0
16. oktober 2025 0
15. oktober 2025 0
14. oktober 2025 0
13. oktober 2025 0
12. oktober 2025 0
11. oktober 2025 0
10. oktober 2025 0
9. oktober 2025 0
8. oktober 2025 0