Kirke- og kulturmedarbejder til Aaby Kirke

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabybro

Aaby Kirke er et sogn i vækst – med mange familier, stærke fællesskaber og stor opbakning til vores aktiviteter. Da vores nuværende kirke- og kulturmedarbejder går på pension, søger vi en ny kirke- og kulturmedarbejder, der har lyst til at sætte retning for arbejdet med børn, unge og voksne, styrke frivilligheden og gøre kirken synlig i lokalsamfundet.

Stillingen er i alt på 37 timer om ugen med primær arbejdstid på hverdage, og ønskes besat 1. januar 2026 eller snarest derefter. Du bliver en del af et team med tre præster og otte andre ansatte, hvor samarbejde, engagement og åbenhed præger hverdagen.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • Kan formidle kristendom i øjenhøjde
  • Er god til at arbejde med børn og unge og skabe trygge, kreative fællesskaber
  • Har lyst til at samarbejde med frivillige
  • Har erfaring med eller interesse for kommunikation og PR – både trykt og digitalt
  • Kan planlægge, tage initiativ og føre idéer ud i livet
  • Gerne kendskab til arbejdet i Folkekirken
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til det gode samarbejde i personalegruppen

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – vigtigst er det, at du har gå-på-mod, lysten og evnen til at lære.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • At planlægge undervisning af minikonfirmander selvstændigt
  • At undervise minikonfirmander, hvor ”minibedster” medvirker og præster efter behov
  • At medvirke ved konfirmandundervisningen ved behov
  • At medvirke ved koordinering og supportere aktiviteter for alle aldersgrupper f.eks. kirkekaffe og fællesspisning
  • At være tovholder på kirkeblad og hjemmeside

  • At samarbejde med skoler/institutioner og selvstændigt planlægge kirkelige børneaktiviteter, f.eks. kirkelegestuer, skole-kirke-projekter og i samarbejde med præsterne afholder juleafslutninger

  • At sørge for kirkens tilstedeværelse på sociale medier
  • At medvirke til at styrke og udvikle det frivillige engagement omkring kirken
  • Du får også mulighed for at præge stillingen med de aktiviteter, du ønsker
  • Kirkesangeren står for babysalmesang

Hvad kan du glæde dig til?

  • Et sogn i udvikling – med mange børn og unge
  • Mange engagerede frivillige
  • En hverdag præget af samarbejde, fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Et menighedsråd, der bakker op og har ambitioner for kirkens rolle i lokalsamfundet
  • En arbejdsplads med hjerte, humor og højt til loftet

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til:

  • Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10
  • Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som bl.a. sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder
  • samt det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere

Du kan læse mere om overenskomsten og aftalerne på: www.folkekirkenspersonale.dk

Uddannelseskrav

Der gælder formelle uddannelseskrav for stillingen:

  • Du opfylder kravene via din nuværende uddannelse
  • eller du er indstillet på at gennemføre den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere inden for 2 år efter ansættelsen

Uddannelseskravene er beskrevet i §14 og §15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Løn

  • Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395 – 428.284 kr.(nutidskroner).
  • Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 556 kr. – 484.850 kr. (nutidskroner).
  • Rådighedstillæg på kr. 35.513 (nutidskroner) pr. år.
  • OK tillæg på 538 kr. (nutidskroner) pr. år.
  • Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte os:

  • Kontaktperson Peer Nielsen tlf.: 27105196
  • Sognepræst Line Kjær Nielsen tlf.: 23833028

Vi svarer gerne på spørgsmål om både stillingen og arbejdet i sognet.

Du kan se mere om os og vores sogn på www.aabykirke.dk

Sådan søger du

Send din ansøgning med relevante bilag til: Aaby Menighedsråd på 8379fortrolig@sogn.dk

Skriv venligst ”Kirke- og kulturmedarbejder” i emnefeltet – så finder vi hurtigt din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 26 oktober 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 44.

Øvrige oplysninger

  • Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsen
  • Før ansættelse indhentes også en børneattest
  • Der vil være 3 måneders prøvetid


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabybro.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 08.10.2025
  • Kulturmedarbejder
  • Aabybro
  • Søndag den 26. oktober 2025

Lignende jobs

  • Kirketjener til Sønder Tranders Sogn, Aalborg

    Kirketjener til Sønder Tranders Sogn, AalborgVi søger to engagerede og servicemindede kirketjenere.Sønder Tranders Sogn er i disse år i en rivende udvikling og danner rammen om mange aktivi..
    • Kulturmedarbejder
    • Aalborg SØ
    Få mere info
  • Kirketjener 30 timer søges til aktiv kirke

    Kirketjener søges[xxxxx] mangler dig som kirketjener 30 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. december 2025 eller snarest muligt.Arbejdstiden er fordelt på dag og aften alle ugens da..
    • Kulturmedarbejder
    • Aalborg SØ
    Få mere info
  • Bedemand i Vesthimmerland

    Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker i en svær tid? Er empati, tillid og respekt en del af dit værdisæt? Og ønsker du en deltidsstilling?Så er du måske vores nye kollega i Vesthimme..
    • Kulturmedarbejder
    • Farsø
    Få mere info
  • Graver & Kirketjener

    Graver/kirketjener søges til Ranum og Malle Kirker Da vores graver går på pension, søger vi en ny graver til en fuldtidsstilling - 37 timer pr. uge. Stillingen som graver er ledig pr. 1. ja..
    • Kulturmedarbejder
    • Ranum
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Aabybro

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Aabybro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
9. oktober 2025 1