Vikarstilling: Barselsvikar - Kirke- og Kulturmedarbejder Hammel Voldby Lading Pastorat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Hammel

Hammel, Voldby og Lading pastorat søger en dygtig og engageret barselsvikar for vores kirke- og kulturmedarbejder. Du skal i samarbejde med præster, kolleger og menighedsråd være med til at åbne kirkens rum for børn og unge på forskellige måder. Hos os får du mulighed for at bringe dine ideer og faglighed i spil, være kreativ og legende i din arbejdsform – både i det religionspædagogiske arbejde og i udviklingen af kirkens kommunikation og PR.

Hammel, Voldby og Lading pastorat er en del af Favrskov provsti. Der er tre kirker og 20 medarbejdere inkl. tre præster. I pastoratet har vi mange dåb, bisættelser/begravelser og i løbet af ugen er der mange aktiviteter så som musik og sang for børn, voksenkor, minikonfirmander og konfirmander, litteraturkreds, kirkecafé m.m.

Stillingen er på 27 timer om ugen som en årsnorm. Ansættelse er pr. 1. november 2025 eller snarest derefter og forventes at vare til 31. juli 2026 med mulighed for forlængelse.

Kirke- og Kulturmedarbejderen skal bl.a. varetage følgende opgaver, der handler om børn/unge, kommunikation og diakonalt arbejde

- Varetage pastoratets minikonfirmandtilbud til børn i 3. klasse

- Være ansvarlig for pastoratets kommunikation og PR (hjemmeside, kalender, annoncer, plakater, sociale medier samt pastoratets trykte blad, Kirkenyt)

- Understøtte konfirmationsforberedelse i samarbejde med pastoratets præster

- Understøtte kirkernes gudstjenestetilbud til børn og unge i samarbejde med pastoratets præster

- Samarbejde med sognets skoler og institutioner omkring højtider og kirkebesøg

- Diakonalt arbejde, herunder opbygning af frivillignetværk

Vi tilbyder

- En spændende stilling i et dynamisk pastorat med mange aktiviteter og et miljø, der vægter samarbejde på tværs af faggrupper

- En arbejdsplads og et menighedsråd, der er optaget af kirkens liv og vækst samt medarbejdernes trivsel

- Plads til initiativer og medbestemmelse

- Kontor beliggende i Tinghuset (sognehuset) i Hammel

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Hammel Voldby Lading Menighedsråd.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. - 428.284,72 kr.(nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.556,78 kr. –484.850,49 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.

OK-24 tillæg på 3.538,98 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Andre oplysninger

Der vil være 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Der vil være enkelte aftenarrangementer og -møder.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Johannes Lunn, tlf. 21203730, sognepræst Else Kruse Schleef, tlf. 23231876 eller daglig leder Majbrit Billesø Rasmussen, tlf. 29430331.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag d. 25. september 2025. Ansøgningen vedlagt CV og information om referencer sendes til Hammel Voldby Lading Sognes Menighedsråd 8022fortrolig@sogn.dk.

Der vil blive holdt samtaler løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hammel.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 11.09.2025
  • Kulturmedarbejder
  • Hammel
  • Torsdag den 25. september 2025

Lignende jobs

  • Organist søges

    Organist søges til Hvirring/Hornborg kirker beliggende mellem Rask Mølle og Lund v. Horsens. Vi søger en kompetent og engageret organist og korleder, der både kan vedligeholde, forny og udvikle..
    • Kulturmedarbejder
    • Flemming
    Få mere info
  • Tryllefløjten, en fagligt velfunderet institution ...

    Om jobbet:Brænder du for det pædagogiske arbejde med børn i 0-6-års-alderen og er du fagligt velfunderet, initiativrig, omsorgsfuld, nærværende og anerkendende i arbejdet med børns trivsel, udvik..
    • Kulturmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Organist og korleder ved Aarhus Domkirke

    LEDIG STILLING SOM ORGANIST OG KORLEDER VED AARHUS DOMKIRKEAarhus Domkirke har en ledig stilling som organist og korleder til besættelse pr. 1. januar 2026. Stillingen er som udgangspunkt én..
    • Kulturmedarbejder
    • Århus C
    Få mere info
  • Kirketjener ved Torsted-Østerhåb

    Til at forstærke vores kirketjenerfunktion i Torsted og Østerhåb kirker søger vi endnu en kirketjener i 20 ugentlige timer. Der kan på sigt for den rette blive mulighed for en forøgelse af det ugen..
    • Kulturmedarbejder
    • Horsens
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Hammel

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Hammel over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
12. september 2025 1