Korning Kirke søger ny kirkesanger/kirkefunktionær

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Horsens

Syng sammen med en sangglad menighed og hjælp til med afviklingen af gudstjenesten!

Vi søger en ny kirkesanger/kirkefunktionær til Korning Kirke, Hedensted Provsti i Haderslev Stift.

Stillingen er normeret til 312 timer årligt, i gennemsnit 6 timer pr uge og vil hovedsagelig foregå ud fra Korning Kirke. Vikariering kan mod ekstra betaling forekomme i Løsning Kirke, som sognet samarbejder med og deler præster med.

Stillingens primære arbejdsopgaver ligger på søn-og helligdage i forbindelse med gudstjenesterne, almindeligvis kl. 9.00 eller kl. 10.30, samt enkelte lørdage ved bryllupper.

Som ansat modtager du kirkegæsterne, deler salmebøger ud, beder ind- og udgangsbøn og assisterer præsten med uddelingen af nadver. En del af gudstjenestens liturgi og salmer vises på en storskærm. Din opgave er at forberede opsætning af tekster til skærmen og visningen heraf under gudstjenesten.

Du har også ansvaret for at brygge kaffe til efter gudstjenesterne kl. 9.00, samt oprydning og lukning af kirken efter den tidlige gudstjeneste.

Du bliver en del af personalegruppen for Korning og Løsning kirker og er velkommen til at deltage i den fælles personalekaffe og planlægning af den kommende uge for kirkerne hver fredag formiddag i Løsning Kirkecenter. Dette ugemøde kan regnes som arbejdstid.

De kirkelige tjenester som begravelser/bisættelser er ikke indeholdt i stillingen, men vil blive tilbudt mod ekstra aflønning til vikartakst.

Stillingen kan deles på flere personer, hvis det ønskes.

Vi kan tilbyde dig:

- gudstjenester med god kirkegang i en trofast og sangglad menighed

- teamsamarbejde med dygtige og engagerede kolleger

- opmærksomhed og opbakning fra et medlevende menighedsråd

Vi forventer af dig:

- at du har en god sangstemme og ikke er nervøs for at bruge den

- at du er rimelig kendt med såvel gamle som nyere salmer

- at du vil lære “nyere lovsange”, der oftest benyttes under altergangen

- at du er ansvarsfuld, selvstændig og let at arbejde sammen med

Ansættelsesforholdet reguleres af den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for kirkefunktionærer. Ferie/fridage følger overenskomst for kirkesangere.

Læs mere om Korning kirke her: lkkirker.dk

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest 16. november 2025. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://provsti.hr-on.com/?theme=Hedenstedprovsti

Vi holder løbende samtaler i ansøgningsperioden og forventer tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Fridtjof Stidsen (formand) på telefonnummer 7567 3551 eller mail: fridtjof@lkkirker.dk eller

Ole Wiberg (kontaktperson) på telefonnummer 2225 8438 eller mail: ole@lkkirker.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ansættelse sker ved Korning Sogns Menighedsråd beliggende Klaks Møllevej 3, Korning, 8700 Horsens

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,68 kr. – 460.607,88 kr. (nutidskroner).
Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.
OK-tillæg på 1.048,08 kr. (nutidskroner) pr. år.

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn og OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Horsens.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 18.10.2025
  • Kulturmedarbejder
  • Horsens
  • Søndag den 16. november 2025

Lignende jobs

  • Organist til tre landsbykirker i Lyngå-Skjød-Lerbj...

    Vi søger:En organist til Lyngå-Skjød-Lerbjerg sogne på 14 timer/ugeEn korpianist på gennemsnitlig 7 timer/ugeStillingerne kan kombineres alt efter kvalifikationer, kompetencer og intere..
    • Kulturmedarbejder
    • Hadsten
    Få mere info
  • Gjerrild–Hemmed Sogns Menighedsråd søger en graver...

    Gjerrild–Hemmed Sogns Menighedsråd søger en gravermedhjælperStillingen er med en ugentlig arbejdstid på 31,50 time med tiltrædelse snarest muligt, dog senest 1. december 2025 Som gravermedhjælper s..
    • Kulturmedarbejder
    • Grenaa
    Få mere info
  • Kirkemusiker søges

    Kirkemusiker søges til Hvirring og Hornborg sogne.Vi søger en eller to personer, der har lyst til at stå for kirkemusikken i vores to sogne. Stillingen er berammet til 18 timer pr uge, men kan .
    • Kulturmedarbejder
    • Flemming
    Få mere info
  • Kirke- og kulturmedarbejder med særlig interesse f...

    Nyoprettet stilling på 20 timer pr. uge i gennemsnit.Vi søger en kollega, som holder af mennesker og af [xxxxx] og som har lyst til at indgå i arbejdet med at udvide vores tilbud til bl.a. .
    • Kulturmedarbejder
    • Sorring
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Horsens

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Horsens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
20. oktober 2025 1
19. oktober 2025 2
18. oktober 2025 1
17. oktober 2025 1
16. oktober 2025 1
15. oktober 2025 1
14. oktober 2025 1
13. oktober 2025 1
12. oktober 2025 1
11. oktober 2025 1
10. oktober 2025 1
9. oktober 2025 1
8. oktober 2025 1
7. oktober 2025 1
23. september 2025 1
22. september 2025 1
21. september 2025 1
20. september 2025 1