Vikarstilling: To fuldtidsstillinger som kirketjener – én fast og én i barselsvikariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København NV

Glædelige begivenheder giver anledning til forandringer i vores team, da én af vores kirketjenere skal starte på en ny uddannelse, og en anden venter familieforøgelse. Derfor søger vi to nye kollegaer til Grundtvigs Kirke – én til en fast stilling med start 1. september 2025 og én til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. november 2025. Da der er tale om et barselsvikariat, forventes ansættelsen at vare frem til og med oktober 2026.
Begge stillinger er på 37 timer pr. uge.

Start som kirketjener i et team med fælles ansvar og fælles glæde

Grundtvigs Kirke er et stort hus, men en lille arbejdsplads. Vi har i dag et team af ansatte, der kan varetage de opgaver, der skal til, for at vi kan gøre det bedste for de mange mennesker, der bruger Grundtvigs Kirke – menigheden, turister, folk fra lokalområdet og de mange frivillige, der også gerne giver en hånd med.

Hos os arbejder vi indimellem på tværs af faggrænser og hjælper hinanden – uanset om opgaven formelt hører til ens stilling eller ej. Det er vigtigt for os at skabe en hyggelig og omsorgsfuld arbejdsplads, hvor vi har det godt sammen og løfter i flok.

Grundtvigs Kirke er en travl arbejdsplads med mange kirkelige handlinger, rundvisninger og arrangementer.
Hvis du trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens, så er du måske én af vores to nye kollegaer.

Dine opgaver som kirketjener vil bl.a. være:

  • Praktiske opgaver før, under og efter gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Lejlighedsvis læsning af indgangs- og udgangsbøn og hjælp ved altergang/nadver
  • Lettere administrative opgaver
  • Rengøring og vedligeholdelse af kirke, krypt og øvrige faciliteter
  • Klargøring og opstilling til arrangementer
  • Kontakt med håndværkere i samråd med daglig leder
  • Betjening af lys, lyd, varme og øvrig teknik

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er imødekommende, ansvarsfuld og har blik for det fælles
  • Er fleksibel og har lyst til at arbejde i en alsidig hverdag
  • Er åben for samarbejde og opgaver på tværs af fagområder
  • Har erfaring med eller lyst til at lære teknisk udstyr (lyd, lys, IT mv.)
  • Kan håndtere mødet med mennesker i mange forskellige livssituationer
  • Er indstillet på arbejde i weekender, på helligdage og indimellem om aftenen
  • Har (eller er villig til at tage) den obligatoriske kirketjeneruddannelse


Vi tilbyder:

  • Et varmt og inkluderende arbejdsfællesskab
  • En arbejdsplads med stor variation og masser af liv
  • Oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

Vil du være en del af vores arbejdsfællesskab?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansættelsen er som udgangspunkt omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Hvis den, der ansættes i stillingen, ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, er det en betingelse, at denne gennemføres indenfor to år efter ansættelse.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 – 395.961,60kr. (nutidskroner)
Lønnen kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesgraden.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner). OK-tillæg på 1.356,40 (nutidskroner) pr. år.

Alle beløb er i nutidskroner og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i dette opslag, er du velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Blom Christensen pr. mail: gbc@km.
Der besvares ikke henvendelser pr. telefon.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og børneattest. Der er en prøvetid på 3 måneder.

Ansøgning med relevante bilag sendes i samlet pdf senest mandag d. 18. august 2025 på mail til: 7064fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 35.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 05.08.2025
  • Kulturmedarbejder
  • København NV
  • Mandag den 18. august 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i København NV over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
6. august 2025 3
5. august 2025 2
4. august 2025 2
3. august 2025 1
2. august 2025 1
1. august 2025 2
31. juli 2025 1
30. juli 2025 2
29. juli 2025 2
28. juli 2025 2
27. juli 2025 2
26. juli 2025 2
25. juli 2025 2
24. juli 2025 2
23. juli 2025 2
22. juli 2025 1
21. juli 2025 1
20. juli 2025 2
19. juli 2025 2
18. juli 2025 2
17. juli 2025 2
16. juli 2025 2
15. juli 2025 2
14. juli 2025 2
13. juli 2025 2
12. juli 2025 2
11. juli 2025 2
10. juli 2025 2
9. juli 2025 2
8. juli 2025 2
7. juli 2025 2