Kirketjener til Paarup sogn i Odense

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense NV

Stilling som kirketjener ved Paarup Kirke er ledig med ansættelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale.

Vi tilbyder dig at blive en del af en engageret lille organisation, som varetager nogle meget selvstændige funktionsområder. Det er en afvekslende stilling med bred kontakt til mange mennesker i kirke og sognegård, og vi tilstræber frihed til ansvarlighed i et forpligtende fællesskab. Paarup Sogn er et velfungerende sogn med engagerede medarbejdere og et aktivt kirkeliv. Sognet har 11.000 indbyggere og 9.000 medlemmer af folkekirken.

Der er to fuldtidsansatte kirketjenere i sognet, som deler søndage og i nært samarbejde primært skal varetage følgende opgaver:

Klargøring og medvirken ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger

Forberedelse, klargøring, medvirken og efterfølgende oprydning i forbindelse med aktiviteter i kirke og sognegård

Stå for den daglige rengøring og vedligeholdelse af kirke, sognegård, graverhus og kapel

Varetagelse og betjening af det tekniske udstyr bl.a. den automatiske klokkeringning, lydanlæg, varmeanlæg, brandalarm mm.

Vi forventer:

At du kan arbejde selvstændigt og fleksibelt og samtidig er god til at samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere, samt at du prioriterer det kollegiale fællesskab

At du er ansvarlig og samvittighedsfuld samt venlig og imødekommende over for de mange mennesker, du vil møde i løbet af din arbejdsdag

At du kan gøre rent og er vant til at gøre det effektivt og professionelt

At du har en vis teknisk indsigt

Ansættelse sker ved Paarup Sogns Menighedsråd beliggende Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV.

Ansættelsen er på 37 timer.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 314.439,22 – 395.961,60 (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr.32.183,77 (nutidskroner).

OK tillæg på kr. 1356,40 (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Mette Nordestgaard tlf. 41412926 (på hverdage efter kl. 16) eller mail mette@nordestgaard.eu eller kirkekontoret, tlf. 66160048, tast 1.

Ansættelsesprocedure:

  • Ansøgningsfrist d. 20. oktober 2025 kl. 10. Ansøgningen med relevante bilag stiles til Paarup sogns menighedsråd ved kontaktperson Mette Nordestgaard og sendes til menighedsrådets mailadresse 7784fortrolig@sogn.dk

  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43, tirsdag eller onsdag

  • Der vil blive indhentet referencer efter aftale med ansøger

  • Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest

  • De første tre måneder af ansættelsen vil være gensidig prøvetid



Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 01.10.2025
  • Kulturmedarbejder
  • Odense NV
  • Mandag den 20. oktober 2025

Lignende jobs

  • Sognepræst til Seden-Åsum pastorat, i Fyens Stift

    Seden-Åsum Pastorat, Fyens Stift Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Seden-Åsum Pastorat, Hjallese Provsti, i Fyens Stift er ledig til besættelse den 1. oktober 2025.Ansættelse og..
    • Kulturmedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Overenskomstansat sognepræst Drejø pastorat, kvote...

    Drejø Pastorat i Fyens stiftEn stilling som overenskomstansat sognepræst i Drejø pastorat i Fyens Stift er ledig til besættelse fra den 1. oktober 2025Beskæftigelsesgraden er på 30%Bisk..
    • Kulturmedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Kirke- og kulturmedarbejder

    Har du lyst til at arbejde ved en levende kirke med rum til forskellighed og fællesskab for alle? Så tag et kig på stillingsopslaget nedenfor! Kirke- og kulturmedarbejder søges til Hans Tausens K..
    • Kulturmedarbejder
    • Odense C
    Få mere info
  • Overenskomstansat sognepræst i Høsterkøb Pastorat,...

    Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Høsterkøb Pastorat, Rudersdal Provsti er ledig til besættelse.Stillingens beskæftigelsesgrad er fastsat til 50 % af fuldtidsbeskæftigelse. Stilling..
    • Kulturmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Odense NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Odense NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
2. oktober 2025 1