Teamleder til Customer Service i Cargo Handling Billund Airport (CHBA)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Billund

Synes du, at luftfart og ledelse er en spændende kombination? Motiveres du af at arbejde med mennesker i en omskiftelig hverdag? Så har vi en spændende lederstilling i Customer Service.

Vi søger en teamleder, der sammen med den øvrige ledelse i Customer Service er med til at sikre, at luftfragten håndteres hurtigt, effektivt og i høj kvalitet.

Som teamleder i Customer Service bliver du en central del af en afdeling, hvor engagement, faglighed og ordentlighed går hånd i hånd med en travl og meningsfuld hverdag. Du kommer til at stå i spidsen for et stærkt team, der hver dag sørger for, at vores Cargo-operation kører stabilt, effektivt og med høj kvalitet, og du får stor indflydelse på både trivsel, udvikling og arbejdsgange.

Vi leder efter dig, der trives i et miljø med fart på, hvor nærværende ledelse, tydelig kommunikation, positive relationer og kundeservice er fundamentet for gode resultater.

Hos os får du mulighed for at være tæt på driften, tæt på mennesker og tæt på de beslutninger, der skaber værdi, både for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Du trives i dynamikken mellem daglig ledelse og drift
Som førstelinje leder i Customer Service bliver du sammen med din ledelseskollega ansvarlig for den daglige drift og medarbejderne i afdelingen. Dit primære fokus er at sikre en effektiv og økonomisk udnyttelse af ressourcerne i forhold til opgavemængden.

Du tager ansvar for medarbejderne i teamet, herunder udvikling, koordinering og den daglige ledelse. Gennem synlig tilstedeværelse i afdelingen sikrer du en nærværende og motiverende ledelsesstil samt et godt samarbejde på tværs af organisationen. I din opstart bliver du introduceret til og oplært i teamets opgaver, så du får et indgående kendskab til driften og kan støtte medarbejderne i hverdagen.

Du bliver samtidig en vigtig sparringspartner i udviklingen af afdelingen og bidrager aktivt til optimering af processer, workflows og kvalitet.

Du kommer endvidere til at løse opgaver så som:

  • sikre overholdelse af aftaler med flyselskaber og speditører, så vi leverer den forventet kvalitet i henhold til kontrakter, SLA’er og SOP’er
  • sikre overholdelse af regler, politikker og lufthavnens securitykrav
  • deltage i udvalgte kundemøder, opbygge gode relationer og sikre en professionel kundedialog
  • sikre en god og åben dialog og et tæt samarbejde både internt og eksternt med myndigheder, partnere og kunder
  • sikre korrekt behandling af DGR-kontrol og told
  • bidrage til planlægning, gennemførelse og implementering af projekter
  • sikre at medarbejderne har den nødvendige uddannelse og forståelse for procedurer, kundeaftaler og regler
  • støtte afdelingschefen i udviklings- og forbedringsinitiativer

Hvad skal der til for at lykkes i jobbet?
Den rette kandidat er en motiverende og tillidsskabende leder, der kommunikerer klart og skaber retning for sit team. Du arbejder struktureret med opfølgning, feedback og trivsel og formår at skabe engagement og en effektiv drift gennem tydelig kommunikation og klare forventninger.

Du har erfaring med direkte personaleledelse og gerne fra et operationelt miljø.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • arbejder struktureret og kan prioritere i en travl hverdag
  • har erfaring med at planlægge og gennemføre projekter fra idé til implementering
  • evner at skabe fremdrift, samtidig med at kvalitet og deadlines overholdes
  • trives i dialogen med kunder og samarbejdspartnere og formår at opbygge gode relationer
  • er omstillingsparat og bevarer overblikket, når tempoet er højt

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er en kyndig bruger af IT.

Branchekendskab eller erfaring med kundeservice er en fordel, men ikke et krav.

Uanset om du har ledelseserfaring eller blot mærker en spirende leder i maven, vil vi meget gerne høre fra dig. Hvis du har gåpåmod og er nysgerrig, klæder vi dig gerne på til opgaven.

Hvad indebærer jobbet også?
Afdelingen er i drift 24/7/365, og den travleste periode ligger typisk i aftentimerne. Du skal derfor være indstillet på også at være til stede om aftenen samt i weekender og på helligdage.

Du planlægger i høj grad selv din arbejdstid under hensyntagen til driften og i dialog med afdelingschefen, hvilket giver en stor grad af fleksibilitet.

Afdelingen
Customer Service er en integreret afdeling i Cargo Handling Billund Airport (CHBA), og afdelingen er CHBA’s primære kontakt til vore kunder, som tæller op imod 200 forskellige luftfartsselskaber. Vores mål er at sikre den bedst mulige kundeoplevelse.

Opgaverne spænder bredt lige fra udlevering og modtagelse af transportdokumenter, toldbehandling og administration af securityregler til godkendelse af farligt gods (DGR) og håndtering af dokumenter til vores mange fragtopgaver, både som ”lavtgående fly” (biltransport til andre lufthavne) samt de faste direkte fragtfly.

Afdelingen rummer et højt niveau af specialistkompetencer og arbejder i henhold til luftfartsselskabernes og speditørernes krav i aftalte Service Level Agreements (SLA) og Standard Operating Procedures (SOP). Vi bliver løbende målt gennem både interne og eksterne audits og har stort fokus på sikre arbejdsforhold, trivsel og kontinuerlig udvikling af medarbejderne.

Vilkår
I Billund Airport får du et attraktivt arbejdsmiljø med gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning, sundhedsordning og seks feriefridage. Derudover tilbyder vi kantineordning, træningsfaciliteter og en aktiv personaleforening.

Interesseret?
Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende os en ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Customer Service Flemming Pedersen på [xxxxx] jobbet ved at klikke på ”Ansøg” herunder.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og dit udførlige CV.
  • Kundeservicemedarbejder
  • Billund

Lignende jobs

  • Kundemodtager

    Vi søger en smilende og serviceminded kundemodtager til vores pladeværksted i Vejle. Da vi har travlt i indskrivningen, har vi brug for at få dig med på holdet hurtigst muligt. Vi kan tilbyde d..
    • Kundeservicemedarbejder
    • Vejle
    Få mere info
  • Kundeservicemedarbejder i Esbjerg

    For vores kunde Norlys beliggende i Esbjerg søger [xxxxx] nu kundeservicemedarbejdere til erhvervsafdelingen. arbejdsopgaverDu bliver tilknyttet Norlys Erhverv, hvor din fornemmeste opgave..
    • Kundeservicemedarbejder
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Servicemedarbejder - Tønder

    Servicemedarbejder søges til TønderI Kongsvang søger vi lige nu en servicemedarbejder til 1 lokation. Arbejdsopgaven er at sørge for en ren helhed hos kunden - gennem daglig rengøring af eget områd..
    • Kundeservicemedarbejder
    • Tønder
    Få mere info
  • Medarbejdere til effektiv sagsbehandling og god ku...

    I Haderslev er vi netop nu på udkig efter nye kolleger til Familieydelsesområdet under Udbetaling Danmark, hvor vi behandler sager om opkrævning og udbetaling af underholdsbidrag, børnetilskud, bør..
    • Kundeservicemedarbejder
    • Haderslev
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kundeservicemedarbejdere i Billund

Herunder ser du udviklingen i udbudte kundeservicemedarbejder i Billund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kundeservicemedarbejdere.

Dato Alle jobs som kundeservicemedarbejdere
6. april 2026 1
5. april 2026 1
4. april 2026 1
3. april 2026 1
2. april 2026 1