Quality Manager - fødevareproduktion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Danmark

Tenax Sild i Nyborg søger en engageret Quality Manager til at drive, lede og udvikle kvalitetsfunktionen hos Danmarks førende producent af sild og fiskespecialiteter.


✓ Solid erfaring med drift, ledelse og udvikling af QA og QC i fødevareproduktion

✓ Indsigt i relevante standarder, særligt IFS/BRC, og gerne kendskab til MSC / ASC

✓ Stærk og bred HACCP-erfaring

✓ God forretningsforståelse – værdikæde, økonomi, produktion, risikostyring og kunde-/markedskrav

✓ Naturlig leder med stærke samarbejds- og kommunikationsevner

✓ Højt personligt drive, engagement og overblik.

Baggrund
Tenax Sild A/S har gennemført en omfattende turnaround med fokus på at genskabe profitabiliteten og implementere en klar og fokuseret strategi som fundament for udvikling og udbygning af forretningspotentialet – både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne.

Tenax er Danmarks største og førende leverandør af sild og fiskefrikadeller til både detailhandel og foodservice og har samtidig en betydelig eksportforretning. Virksomheden råder over et stærkt sortiment af egne brands og er desuden en førende private label-leverandør.

Tenax’ hovedsæde og produktionen af sild er placeret i Nyborg, mens produktionen af fiskefrikadeller og fiskepaté foregår på Tenax’ produktionssite i Aalbæk, Nordjylland.

Læs mere om virksomheden på tenax.dk

Stillingen
Som Quality Manager har du det overordnede ansvar for Tenax’ kvalitetsstyringssystem samt QA, QC og QM – herunder HACCP, egenkontrol, dokumentation, interne og eksterne audits, laboratorie- og mikrobiologisk kontrol samt produktkvalitet. Du leder og udvikler kvalitetsfunktionen med ansvar for medarbejdere, systemer, politikker og budget og indgår i ledergruppen.

Din hovedopgave er at sikre optimal produktkvalitet og fødevaresikkerhed gennem løbende udvikling, implementering og styring af processer og systemer inden for kvalitetsområdet. Du forventes at arbejde målrettet med optimering og effektivisering af kvalitetsrelaterede processer og bidrage som aktiv og værdiskabende del af virksomhedens ledelse.

Du sætter kvalitet og kvalitetshensyn på dagsordenen i hele værdikæden og sikrer, at systemer og procedurer understøtter et kontinuerligt højt kvalitetsniveau samt et proaktivt beredskab for produkter, processer, dokumentation og adfærd.

Endelig har du ansvar for overholdelse af gældende lov- og myndighedskrav og for, at kvalitetsområdet løbende forholder sig konstruktivt til markedsbehov og kundeønsker.

Kandidaten
Du bliver en central nøgleperson i en virksomhed, hvor kvalitet og fødevaresikkerhed er afgørende konkurrenceparametre. Du arbejder sikkert og konstruktivt på tværs af organisationen og formår at varetage kvalitetsansvaret med respekt for de enkelte forretningsenheders vilkår samt markeds- og kundekrav.

Du er en tydelig kommunikator, der skaber forståelse for kvalitetsarbejdet og omsætter krav og standarder til fælles ejerskab og handling i hele virksomheden. Samtidig er du en motiverende, udviklende og nærværende leder for dine medarbejdere og en aktivt bidragende del af ledergruppen.

Vi søger en kandidat, der kan sikre et fortsat skarpt fokus på overholdelse og kontinuerlig udvikling af kvalitetskrav og -standarder og som arbejder struktureret og systematisk med at udvikle, implementere og forbedre kvalitetssikrende processer på tværs af hele virksomheden.

Du har solid erfaring med QA/QC fra en fødevarevirksomhed og indgående kendskab til HACCP-principper, GMP samt erfaring med IFS og/eller BRC. Du er vant til at arbejde med fødevarelovgivning og myndighedskrav på tværs af markeder og har erfaring med kravspecifikationer for råvarer, ingredienser og produkter.

Din arbejdsstil er engageret, struktureret og proaktiv, og du arbejder analytisk, detaljeorienteret og metodisk. Du er en nærværende leder med fokus på trivsel, motivation og kompetenceudvikling i dit team. Som person er du nysgerrig, opsøgende og involverende, og du besidder samtidig den robusthed og vedholdenhed, der kræves for konsekvent at fastholde høje kvalitetsstandarder i en foranderlig hverdag.

Du trives i en hands-on rolle og deltager aktivt i opgaveløsningen sammen med dit team, samtidig med at du fastholder et stærkt strategisk perspektiv, hvor du gør kvalitet relevant og nærværende i den taktiske og strategiske udvikling af virksomheden.

Du har et positivt mindset og evner at engagere og påvirke stakeholders både inden for og uden for dit formelle ledelsesansvar samt internt og eksternt i virksomheden.

Øvrige forhold
Fast løn på konkurrencedygtigt niveau inkl. pension, sundhedssikring, IT.
Bopæl ideelt i rimelig afstand til hovedsædet i Nyborg.
En vis mobilitet i forbindelse med ansvaret for produktion i Aalbæk må forventes.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kvalitetskoordinator", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Kvalitetskoordinator

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kvalitetskoordinator i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte kvalitetskoordinator i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kvalitetskoordinator i Hele Danmark.

Dato Alle jobs som kvalitetskoordinator
16. april 2026 18
15. april 2026 18
14. april 2026 18
13. april 2026 19
12. april 2026 18
11. april 2026 18
10. april 2026 18
9. april 2026 17
8. april 2026 17
7. april 2026 17
6. april 2026 18
5. april 2026 18
4. april 2026 18
3. april 2026 18
2. april 2026 15
1. april 2026 16
31. marts 2026 16
30. marts 2026 17
29. marts 2026 18
28. marts 2026 17
27. marts 2026 17
26. marts 2026 17
25. marts 2026 16
24. marts 2026 16
23. marts 2026 15
22. marts 2026 15
21. marts 2026 15
20. marts 2026 15
19. marts 2026 15
18. marts 2026 14
17. marts 2026 10