Introduktionsstilling eller stilling som uklassificeret reservelæge i psykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Er du interesseret i at være en del af et fællesskab på en nytænkende og ambitiøs uddannelsesafdeling, som prioriterer at give yngre læger den bedst mulige uddannelse?

Så kan Psykiatrisk afdeling Aabenraa tilbyde 2 introduktionsstillinger i psykiatri eller, hvis du er interesseret, en mulighed for en uklassificeret reservelægestilling til besættelse pr. 1. december 2023 eller efter aftale.

Som introduktionslæge eller reservelæge bliver du hurtigt en naturlig del af gruppen af yngre læger, med fokus på trivsel herunder fælles frokost, faglig udvikling og samarbejde.

Prioriteringen af yngre læger og medicinstuderendes uddannelse tydeliggøres ved, at den uddannelsesansvarlige overlæge en dag om ugen tager sig af de yngre lægers uddannelse som modtager bedsideundervisning og observeres under samtaler med henblik på at udvikle den enkeltes evner inden for samtaleteknik, kommunikation, udredning, diagnostik og behandling.

Desuden er der daglig middagskonference på eget afsnit, hvor yngre læger i grupper udvikler deres evne til at fremlægge patienter og tage velovervejede beslutninger sammen med afdelingens overlæge.

Alle har forud for ansættelse fået tildelt en velkvalificeret vejleder, og du vil modtage vejledersamtale minimum hver 3. uge, hvor din individuelle uddannelsesplan bruges aktivt.

Målbeskrivelsens krav om struktureret klinisk observation med henblik på opfyldelse af kompetencer vægtes højt, hvorfor yngre læger fire gange årligt i gruppe forfiner sine evner inden for samtaleteknik og psykopatologisk udredning.

Det aktive uddannelsesmiljø har daglig forvagtssupervision af afgående forvagt ved speciallæge, 7 faglige minutter ved morgenkonference, torsdagsundervisning, månedligt gruppebaseret supervision ved psykolog, klinisk konference hver 4. uge og ugentlig læge-psykolog møder.

Stillingen indeholder en introduktion til afdelingen på 5-7 dage herunder konflikthåndteringskursus. Dit uddannelsesforløb vil være planlagt i tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge og din vejleder. Afdelingen har godkendt supervisor i både kognitiv terapi og dynamisk psykoterapi, således at du får en mulighed for psykoterapiforløb under supervision inden for begge terapier.

Som introduktionslæge er du tilknyttet et afsnit med egne patienter, hvor du som behandlingsansvarlig læge under supervision, vil være den primære behandler.

Uddannelse og trivsel prioriteres lige højt, derfor har yngre læger stuegangsarbejde og så få vagter som muligt, og du vil derfor gennemføre et grundigt introduktionsprogram, som klæder dig på til arbejdet i det sengeafsnit du tilknyttes, og vagtfunktion.
Der foreligger et detaljeret uddannelsesprogram i overensstemmelse med reglerne for den nye speciallægeuddannelse i psykiatri.

Afdelingen er tilknyttet forskningsenheden Sønderjylland ved professor Elsebeth Stenager, Psykiatrisk Afdeling OUH. http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm475894

Forskning er en naturlig integreret del af den daglige klinik og en af hjørnestenene i afdelingens udvikling. Derfor er et tæt samarbejdet med Psykiatrisk Forskningsakademi i Region Syddanmark ledet af adjungeret professor Povl Munk Jørgensen.

Om afdelingen

Psykiatrisk afdeling Aabenraa har 95 sengepladser, to dobbelte sengeafsnit, et sengeafsnit i tilknytning til FAM og et ældrepsykiatrisk sengeafsnit. Herudover er der lokalpsykiatrier i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev, som varetager ambulant behandling. Der er etableret oligofreniteam, opsøgende psykoseteams og OPUS Team for ny-debuterede patienter med skizofreni.

Psykiatrisk afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl 16 og herefter vagt uden for tjenestested. Der er fælles forvagtsfunktion med børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit i aften-/nattevagt.

Afdelingen ligger i tilknytning til det somatiske sygehus i Aabenraa, hvortil der er et tæt samarbejde gennem en fælles patientindgang i FAM.

Psykiatrisk afdeling Aabenraa er nybygget, i topmoderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.

Aabenraa Sygehus ligger ved motorvejsafkørslen og er nem og hurtig at komme til.

Der er nybyggede lægeboliger tæt ved sygehuset. Læs mere her: Bolig, familie og fritid

Du kan orientere dig om Psykiatrisk afdeling Aabenraa på hjemmesiden:

http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm509753

Løn i henhold til aftale mellem Yngre Læger og Danske Regioner.

Du er velkommen til at kontakte overlæge Karol Franciszek Mazurowski tlf. 9944 5545 mail: [email protected] eller cheflæge Klaus Müller-Nielsen på 9944 6502, mail: [email protected]

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfrist den 12. oktober

Samtalerne forventes afholdt 19. oktober eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Aabenraa
  • Torsdag den 12. oktober 2023

Lignende jobs

  • Læge i Sønderborg

    Tre introduktionsstillinger i anæstesiologi ved Bedøvelse og Intensiv, [xxxxx] er ledig til besættelse: en pr. 01.09.2024, en pr. 01.10.2024 og en pr. 01.11.2024 eller efter aftale..
    • Læge
    • Sønderborg
    Få mere info
  • Læge i Esbjerg

    Læge i introduktionsstilling søges til [xxxxx] Syddanmark - EsbjergTiltrædelse: 1. september 2024 eller efter aftale. I-nr.: [xxxxx]i-01Om afdelingenVores afdel..
    • Læge
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Læge i Vejle

    2 introduktionsstillinger i urologi ved Sygehus Lillebælt – Vejle, med stillingsnummer[xxxxx]i-E1 og stillingsnummer[xxxxx]i-03 er ledige med start per 1. september 2024 eller efter a..
    • Læge
    • Vejle
    Få mere info
  • Læge i Aabenraa

    Overlæge med interesse i traumatologi, og med stor rutine inden for frakturkirurgi samt basale og avancerede operationer af traumer og traumefølger, søges til Traumesektoren på Ortopædkirurgisk afd..
    • Læge
    • Aabenraa
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
31. maj 2024 10
30. maj 2024 10
29. maj 2024 12
28. maj 2024 12
27. maj 2024 9
26. maj 2024 8
25. maj 2024 8
24. maj 2024 8
23. maj 2024 8
22. maj 2024 8
21. maj 2024 8
20. maj 2024 10
19. maj 2024 10
18. maj 2024 10
17. maj 2024 10
16. maj 2024 10
15. maj 2024 8
14. maj 2024 8
13. maj 2024 8
12. maj 2024 8
11. maj 2024 8
10. maj 2024 8
9. maj 2024 8
8. maj 2024 8
7. maj 2024 5
6. maj 2024 5
5. maj 2024 5
4. maj 2024 5
3. maj 2024 3
2. maj 2024 3
1. maj 2024 3