Danmarks Fængsler søger en overlæge med speciale i almen medicin og koordinatorfunktion til Fængselskreds Øst – styrk...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Ved første øjekast lyder det måske utraditionelt, men jobbet som overlæge er både spændende, varieret og meningsfuldt. Her kombinerer du din medicinske ekspertise med en vigtig samfundsopgave – at sikre sundhed og lige adgang til behandling for en ofte overset patientgruppe.

Vi tilbyder en hverdag, hvor du får tid til kerneopgaven, fleksibilitet i arbejdet og faste arbejdstider. Du bliver en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab og får mulighed for at præge og udvikle sundhedsindsatsen i en kompleks kontekst, hvor din indsats har stor betydning.

Det er ikke bare et job – det er en mulighed for at gøre en forskel dér, hvor det virkelig tæller.

Dine ansvarsområder

Som overlæge i Fængselskreds Øst har du et job, som på mange måder kan sammenlignes med arbejdet i en almen praksis. Hovedfokus er kliniske arbejde med almen medicinske opgaver såsom konsultationer, behandling af akutte og kroniske lidelser, forebyggende helbredsindsatser samt samarbejde tværfagligt omkring patienternes sundhed og trivsel.

Udover dine kliniske opgaver fungerer du som koordinator for lægegruppen. Du får ansvar for en effektiv onboarding af nye læger, implementering af kvalitetsstandarder og sikring af den daglige drift i lægegruppen på Vestre fængsel, hvor der pt. er 6 læger, som overvejende er yngre læger. Dit fokus vil være at skabe sammenhæng, struktur og kvalitet i det sundhedsfaglige arbejde samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, trivsel og udvikling blandt lægerne. Funktionen vil også dække læger på områdets øvrige matrikler.

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med øvrigt sundhedspersonale og fængslets øvrige faggrupper, hvor du spiller en vigtig rolle i at sikre en helhedsorienteret sundhedsindsats tilpasset de særlige forhold, der gælder i et fængselsmiljø.

Vi ønsker, at du trives både inden for og uden for fængslets mure. Vi tilbyder derfor:

  • En spændende og alsidig hverdag med fokus på kerneopgaven.
  • Faste arbejdstider og god balance mellem arbejde og fritid.
  • En engageret lægegruppe, der har vore patienters bedste på sinde, og som sætter pris på faglig sparring og udvikling.
  • Meningsfuldt arbejde med patienter, der værdsætter din indsats.
  • Et sikkert arbejdsmiljø præget af tryghed og godt samarbejde.
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger fra flere faggrupper, præget af faglighed, humor og en uhøjtidelig omgangstone.
  • Faglig sparring og vidensdeling med kollegaer på tværs af Fængselskreds Øst.

Har du lyst til ovenstående, ønsker vi af dig at du:

  • Er speciallæge i almen medicin eller har anden relevant klinisk speciallægeuddannelse.
  • Er faglig stærk, alsidig, og tager ansvar for dine opgaver, og du har det ikke svært ved at træffe beslutninger.
  • Kan skabe følgeskab og motivere andre gennem tydelig kommunikation, faglig integritet og en samarbejdende tilgang.
  • Har blik for helheden og interesse for at få ting til at spille i praksis.
  • Har organisatorisk tæft og synes om at lære fra dig.
  • Har gerne erfaring med – eller interesse for – misbrugsbehandling og psykiatri

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen som overlæge ønskes besat hurtigst muligt og besættes på individuel kontrakt med vilkår svarende til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, hvor stillingen lønmæssigt er indplaceret svarende til løngruppe 1 i rammeaftalen. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand. Der vil herudover blive aftalt kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet er Vestre Fængsel, Vigerslevvej 1D, 2450 København SV. I ferier og ved sygdom kan der være behov for fremmøde på fængselskredsens øvrige matrikler.

Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer om ugen, som vil være i dagstid. Der er ikke aften- eller weekendarbejde.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at [xxxxx] må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Yderligere oplysninger

Ved yderligere oplysninger eller spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ledende overlæge i Sundhedsenheden i Fængselskreds Øst Ditte Skovdal på telefon[xxxxx].

Ansøgningen

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget senest søndag den 15. februar 2026.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Kongen.

Samtaler vil blive afholdt i uge 8.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge

Om Sundhedsenheden i Fængselskreds Øst

Sundhedsenheden i Fængselskreds Øst spænder vidt. Vi har klinikker på alle institutioner i Østdanmark, fra Helsingør Arrest til Storstrøm Fængsel over arresten på Bornholm. Nogle klinikker er bemandet med sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale dagligt, andre på ugentlig basis.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Læge
  • København SV
  • Søndag den 15. februar 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Dato Alle jobs som læger
23. februar 2026 1
22. februar 2026 2
21. februar 2026 2
20. februar 2026 2
19. februar 2026 2
18. februar 2026 1
17. februar 2026 1
16. februar 2026 2
15. februar 2026 3
14. februar 2026 3
13. februar 2026 3
12. februar 2026 3
11. februar 2026 3
10. februar 2026 3
9. februar 2026 3
8. februar 2026 3
7. februar 2026 3
6. februar 2026 3
5. februar 2026 3
4. februar 2026 3
3. februar 2026 3
2. februar 2026 3
1. februar 2026 3