Læge til introduktionsstilling i specialet Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

En introduktionsstilling, stillingsnummer[xxxxx]i-02, i specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin ved [xxxxx], Fysiologisk Klinik, [xxxxx], er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, og stillingen er vagtfri.


Diagnostisk speciale, der servicerer stort set alle lægelige specialer, hvilket giver en meget bred kontaktflade.


Om stillingen
Specialet er primært et diagnostisk speciale, der bruger en lang række forskellige undersøgel-sesmetoder til at undersøge forskellige organers funktion.
Fysiologisk Klinik er normeret med 6 speciallæger, 2 læger i hoveduddannelse og en læge i introduktionsstilling samt ekstraordinært den opslåede stilling. Desuden er der ansat 2 hospitalsfysikere. Der er et tæt samarbejde med afdelingens bioanalytikere og sygeplejersker.

Vi prioriterer undervisning højt. Der er fast undervisning for læger hver mandag og onsdag morgen for hele personalet. Desuden er der flere multidisciplinære konferencer.
Der er gode muligheder for supervision og læring, da alle læger arbejder i dagtid og deltager i daglige morgenkonferencer.
Du får desuden gode muligheder for at indlede forskning inden for den klassiske fysiologi eller inden for nuklearmedicin.
Introduktionsstillingen vil således være en god mulighed for at få et bredt indblik i fysiologi og nuklearmedicin, som kan bruges også inden for andre specialer.

I forbindelse med forskningsprojekter kan arbejdstiderne laves fleksible. F.eks. kan der i forbindelse med ph.d. projekter aftales kombinationsstillinger med et evt. kommende hoveduddannelsesforløb. Aktuelt har afdelingen to læger i hoveduddannelse og en bioanalytiker, der er ph.d. studerende.

Kvalifikationer
Ansøgeren skal have gennemført den kliniske basisuddannelse, inden stillingen tiltrædes. Ansøgere, der ønsker at fortsætte inden for specialet vil have fortrinsret til stillingen, men alle interesserede opfordres til at søge stillingen.
Interesse/lyst til forskning vil blive vægtet højt, desuden lægges der vægt på gode samarbejdsevner både i lægegruppen og tværfagligt.

Om afdelingen
Fysiologisk Klinik udfører et bredt udsnit af undersøgelsestyper inden for specialet, såvel inden for den klassiske fysiologi som inden for nuklearmedicinen. Således varetager afdelingen som et af de få steder i Danmark klinisk fysiologiske undersøgelser som arbejdsforsøg, ultralydsundersøgelser af kar, lever- og nyrevenekateterisationer samt højresidig hjertekateterisation, udvidede lungefunktionsundersøgelser med diffusionsmåling, måling af blodtryk i fødder og hænder, transcutan ilttensionsmåling, måling af tryk i muskelcompart-ments, måling af maksimal iltoptagelse under belastning, indirekte kalorimetri samt kuldeprovokationsundersøgelser.

Desuden foretages stort set samtlige nuklearmedicinske undersøgelser herunder diverse SPECT/CT-undersøgelser bl.a. leukocytscintigrafi og specielle ekstremitets-lymfescintigrafi undersøgelser, der kun udføres få steder i landet. Der udføres PET/CT-undersøgelser med radioaktivt mærket glucose af patienter med kræft, infektioner/inflammationer og demens, samt med Rubidium til udredning af iskæmisk hjertesygdom. Området er i hastig vækst, og der forventes mange forskelligartede undersøgelser inden for PET/CT. De to digitale PET/CT skannere er dagligt i fuld brug.

Endelig foretages målinger af knoglemineralindholdet samt af kropssammensætningen ved DEXA scanninger.
Som yngre læge deltager du i alle undersøgelser og får dermed et godt indblik i afdelingens alsidige undersøgelsesrepertoire.

Afdelingen har grundet de mange forskelligartede undersøgelsestyper et betydeligt tværgående samarbejde med alle afdelinger i [xxxxx].
Specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin har i sin levetid på godt 27 år på Regionshospita-let Viborg gennemgået en rivende udvikling og er i konstant vækst.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx]
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], Klinisk Fysiologisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, dr.med. Jan Abrahamsen tlf. [xxxxx]eller ledende overlæge, ph.d. Christian Høyer tlf. [xxxxx]

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse, specialuddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 21. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39, 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Dato Alle jobs som læger
11. oktober 2025 85
10. oktober 2025 81
9. oktober 2025 81
8. oktober 2025 84
7. oktober 2025 82
6. oktober 2025 86
5. oktober 2025 90
4. oktober 2025 90
3. oktober 2025 91
2. oktober 2025 95
1. oktober 2025 88
30. september 2025 86
29. september 2025 86
28. september 2025 88
27. september 2025 88
26. september 2025 83
25. september 2025 79
24. september 2025 77
23. september 2025 75
22. september 2025 72
21. september 2025 72
20. september 2025 71
19. september 2025 72
18. september 2025 72
17. september 2025 71
16. september 2025 70
15. september 2025 70
14. september 2025 70
13. september 2025 70
12. september 2025 67
11. september 2025 66