[xxxxx] søger underviser med kompetencer inden for matematik og engelsk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Har du en kandidatuddannelse inden for både matematik og engelsk? Brænder du for at formidle din viden? Og er du nysgerrig på at undervise med fokus på at omsætte teori til praksis? Så ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig!

[xxxxx] søger en fuldtidsansat underviser, der har kompetencer til at undervise i fagene matematik og engelsk, begge fag i C-, B- og A-niveau. Dine undervisningsopgaver består primært af fjernundervisning, hvor målgruppen er både elever på EUD/EUX og elever, der gennemfører suppleringskurser for at kunne søge ind på videregående uddannelse.

Udover fjernundervisningen vil du varetage opgaver i [xxxxx]s Åbent Læringscenter, som er et fleksibelt undervisningstilbud til vores elever. Du vil ligeledes indgå i diverse udviklingsprojekter omkring udvikling og optimering af vores aktiviteter.

Både lokalt og på tværs af [xxxxx]s adresser vil du indgå i et faglærerteam, hvor der bl.a. videndeles om undervisningsplaner og pædagogik. På EUD/EUX indgår du i et team, hvor der samarbejdes omkring tværfaglige aktiviteter på erhvervsuddannelserne.

Du tilknyttes og får din daglige gang ved [xxxxx]s Center for Karriere og Uddannelse (CKU) i Aalborg Øst.

Om dig
Uanset din baggrund forventer vi, at du har et stærkt fagligt fundament, en naturlig formidlingsevne og en oprigtig interesse i at hjælpe vores elever med at udvikle sig både fagligt og personligt. Herudover, forestiller vi os, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse, eller anden videregående uddannelse og opfylder de faglige mindstekrav for gymnasieundervisning
  • har erfaring fra erhvervslivet og/eller undervisning
  • har lyst til at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab og et levende undervisningsmiljø
  • er nysgerrig og kan samarbejde på tværs af faggrupper samt bidrage til vores fælles udvikling

Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor du som medarbejder får en tryg start med et introduktionsforløb. Herudover:

  • En arbejdsplads, der har fokus på kompetenceudvikling og videndeling på tværs af alle skolens afdelinger
  • Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter med eksempelvis pædagogisk sigte eller erhvervsrettede udviklingsprojekter
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din undervisning og hverdag

Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din profil, ansættes du som underviser med start senest d. 1. januar 2026.

Ansættelse sker i henhold til gældende relevant overenskomst og aftaler inden for staten.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Lund Dam på tlf. [xxxxx].

Læs mere om [xxxxx][xxxxx]
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter senest 17. oktober 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne 43 og 44.

Om [xxxxx]
[xxxxx] er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Aalborg Øst
  • Fredag den 17. oktober 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Dato Alle jobs som lærere
18. oktober 2025 1
17. oktober 2025 1
16. oktober 2025 1
15. oktober 2025 1
14. oktober 2025 1
13. oktober 2025 1
12. oktober 2025 1
11. oktober 2025 1
10. oktober 2025 1
9. oktober 2025 1
8. oktober 2025 1
7. oktober 2025 1
6. oktober 2025 1
5. oktober 2025 1
4. oktober 2025 1