Engelsk underviser til SOSU skolen i Holbæk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Engelsk underviser til SOSU skolen i Holbæk


Erfaren underviser med stærke didaktiske kompetencer søges til engelsk og øvrige fag.

På SOSU-skolen i Holbæk arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for unge og voksne på vej mod en meningsfuld uddannelse og karriere. Nu søger vi en erfaren underviser, der primært skal undervise i engelsk, men som også kan undervise i andre fag afhængigt af kompetencer.

Vi søger dig, der har stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer, og som kan omsætte grundfaget engelsk til praksisnær undervisning, der giver mening for elevernes uddannelsesretning og kommende arbejdsliv.

Om stillingen

Som underviser hos os bliver du en del af en afdeling med mange forskellige faggrupper, hvor samarbejde på tværs er en vigtig forudsætning for elevernes læring, trivsel og fastholdelse.

Du skal kunne undervise både unge og voksne elever, og trives i et miljø med stor faglig bredde og forskellige elevforudsætninger.

Stillingen omfatter undervisning på alle vores forløb samt deltagelse i brobygnings- og introduktionsforløb for folkeskoleelever.

Undervisningen er i høj grad baseret på digitale læringspakker, og du skal være komfortabel med at anvende og videreudvikle digitale undervisningsformer.

Vi lægger særligt vægt på, at du har kompetencer til at...

Faciliterer læring og skaber meningsfuld og engagerende undervisning i grundfaget engelsk, målrettet elevernes uddannelsesretning og med tydelig praksisnærhed.

Differentierer undervisningen på niveau, så både fagligt stærke og fagligt udfordrede elever oplever progression, og du udviser tydelig og professionel klasseledelse, der sikrer struktur, tryghed og et godt læringsmiljø.

Indgår i et tæt samarbejde om eleverne med kolleger fra forskellige faggrupper og arbejder loyalt og aktivt inden for skolens pædagogiske rammer.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • Planlægge og gennemføre differentieret og praksisnær undervisning i engelsk og evt. andre fag
  • Tilrettelægge undervisning, hvor engelsk kobles til elevernes faglige og erhvervsrettede kontekst
  • Planlægge og afvikle eksaminer
  • Varetage censorvirke efter gældende regler
  • Være kontaktlærer og arbejde aktivt med elevernes trivsel, udvikling og motivation
  • Deltage i intro- og brobygningsforløb for elever fra grundskolen
  • Bidrage til afdelingens samlede opgaveløsning og udvikling

Om dig

Vi forestiller os, at du har solid undervisningserfaring og stærke faglige kompetencer inden for engelsk med minimum 5 års relevant erhvervserfaring. Din formelle uddannelsesbaggrund er mindre afgørende – det væsentlige er, at du kan omsætte faglighed til undervisning, der er tydelig, struktureret og praksisnær.

Har du en pædagogisk uddannelse på diplomniveau eller almene kompetencer svarende til erhvervsgymnasialt niveau, er det en fordel, men ikke et krav. Hvis ikke, understøtter vi din pædagogiske efteruddannelse.

Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed og stærk tværfaglighed, hvor mange forskellige faggrupper samarbejder tæt om eleverne. Du får en meningsfuld hverdag med mulighed for at gøre en reel forskel for både unge og voksne samt indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og udvikling. Samtidig tilbyder vi mulighed for faglig og pædagogisk opkvalificering i en organisation med fokus på trivsel, kvalitet og fælles retning.

Citat fra vores medarbejder

”Det ambitionsniveau, vi har, er lige så højt som ude i den virkelige verden. Forskellen er bare, at vi har lyst til at stille os til rådighed for de elever, der er på vej ud i den verden, vi elsker så højt”, Katrine Piil

Få et indblik i arbejdslivet på en af [xxxxx]’s mange spændende uddannelser – se videoen her.

Ansættelse

Stillingen er i gennemsnit en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, og vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. april 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er hele [xxxxx], men du vil have primært tjenestested på Slotshaven 3, 4300 Holbæk.

Ansættelsen sker i henhold til gældende Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 samt tilhørende organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social – og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Afhængig af anciennitet vil månedslønnen være mellem kr. 31.909,04 – 37.206,32.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, en ultrakort videopræsentation af dig selv, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 17. februar 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede og interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Uddannelsesleder, Lizette Høgh på lhoe@[xxxxx].dk eller telefon[xxxxx]eller

Uddannelseschef, Susanne Marstal på suma@[xxxxx].dk eller telefon[xxxxx]

Hvem er vi?

[xxxxx] har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad [xxxxx]’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

[xxxxx] er UNESCO Verdensmålsskole

[xxxxx] uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at [xxxxx] er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i [xxxxx]

[xxxxx]

Vær med. Verden er til at forandre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Lærer
  • Holbæk

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Dato Alle jobs som lærere
17. marts 2026 3
16. marts 2026 3
15. marts 2026 3
14. marts 2026 3
13. marts 2026 3
12. marts 2026 3
11. marts 2026 3
10. marts 2026 4
9. marts 2026 4
8. marts 2026 4
7. marts 2026 4
6. marts 2026 4
5. marts 2026 3
4. marts 2026 4
3. marts 2026 4
2. marts 2026 4
1. marts 2026 4
28. februar 2026 4
27. februar 2026 4
26. februar 2026 4
25. februar 2026 4
24. februar 2026 4
23. februar 2026 4
22. februar 2026 5
21. februar 2026 5
20. februar 2026 6
19. februar 2026 6
18. februar 2026 7
17. februar 2026 9
16. februar 2026 8
15. februar 2026 8