[xxxxx] søger faglærer til smedeafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Er du skrap til dit håndværk, og har du lyst til at dele ud af din viden og erfaring? Kan du se dig selv i en dagligdag, hvor du skal undervise samt vejlede og instruere elever og kursister i værkstedet? Så er det måske netop dig, vi er på udkig efter.

[xxxxx] søger en dygtig og dedikeret faglærer til Metal og Teknologis smedeafdeling. Vores nye faglærer skal primært undervise på smedeuddannelserne samt lejlighedsvis i svejsecenter og teknologicenter. Det er derfor vigtigt, at du synes det er spændende både at arbejde med unge og voksne, og at du finder dig tilpas med at undervise begge disse målgrupper.

Vores fokus er at give alle elever og kursister den helt rigtige viden og de rette kompetencer, så de er i stand til både at møde og udfordre fremtidens arbejdsmarked. I den sammenhæng spiller vores dygtige faglærere en helt central, spændende og udfordrende rolle.

Som faglærer i smedeafdelingen vil dit daglige arbejde hovedsageligt bestå i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning for eleverne på vores smedeuddannelser, elever i brobygningsforløb samt for kursister på efteruddannelse. Afhængig af din profil og vores behov tilrettelægger vi sammen arbejdet.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du selv har stor indflydelse på jobbets indhold.
  • Et innovativt og dynamisk undervisningsmiljø, hvor vi bruger ny teknologi og digitaliserer, hvor det giver mening
  • En hverdag med masser af faglige og pædagogiske udfordringer
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling på højt niveau
  • Et undervisningsmiljø, hvor vi uddanner til fremtidens arbejdspladser
  • Dygtige og motiverede kolleger

Om dig
Det er et krav, at du har en relevant faglig uddannelse, f.eks. klejnsmed. Herudover forventer vi, at du:

  • Har minimum fem års erhvervserfaring fra branchen

  • Brænder for at dele ud af din viden, og at du underviser med både stor faglighed, indlevelse og smittende energi

  • Trives i en travl og omskiftelig hverdag og nyder samværet med unge og voksne elever/kursister
  • Trives i teams og samarbejder godt med kollegaer og lokale virksomheder om at skabe kvalitet i undervisningen
  • Har kendskab til IT og brug af tegneprogrammer

  • Kontinuerligt har fokus på, hvordan du udvikler dig som underviser

Har du herudover erfaring med robotter, evt. robotsvejsning, er det et plus, men ikke et krav. Derudover er det en fordel, hvis du har undervisningserfaring eller en pædagogisk grunduddannelse.

Har du ikke i forvejen pædagogikum eller tilsvarende pædagogisk uddannelse, er det et krav, at du tager en pædagogisk diplomuddannelse. Undervisningen ligger i arbejdstiden. NB: For at kunne påbegynde den pædagogiske diplomuddannelse skal du have enkelte fag på gymnasialt niveau. Har du ikke allerede disse fag på gymnasialt niveau på ansættelsestidspunktet, skal du efter ansættelsen erhverve disse.

Om os
[xxxxx] tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelser (EUD/EUX), gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). De forskellige uddannelser har tilsammen ca. 1.300 årselever, mens kursuscentret servicerer ca. 7.500 kursister på årsbasis. [xxxxx] har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 225 medarbejdere.

Du bliver en del af teamet i afdelingen Metal og Teknologi, der pt. beskæftiger 7 faglærere på smedeuddannelsen. Afdelingen varetager den daglige undervisning af de ca. 70 hovedforløbselever og 80 grundforløbselever, vi samlet set har under uddannelse på årsbasis.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt. Vi er dog åbne for en dialog om anden tiltrædelsesdato, hvis dette er nødvendigt.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 18. maj 2025.

Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2509. Send ansøgning her.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Torben Ladefoged på telefon[xxxxx].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Nordjylland
  • Søndag den 18. maj 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som lærere i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som lærere
15. juni 2025 23
14. juni 2025 23
13. juni 2025 23
12. juni 2025 21
11. juni 2025 17
10. juni 2025 17
9. juni 2025 19
8. juni 2025 20
7. juni 2025 20
6. juni 2025 19
5. juni 2025 20
4. juni 2025 21
3. juni 2025 22
2. juni 2025 42
1. juni 2025 46
31. maj 2025 45
30. maj 2025 45
29. maj 2025 45
28. maj 2025 45
27. maj 2025 40
26. maj 2025 43
25. maj 2025 41
24. maj 2025 41
23. maj 2025 41
22. maj 2025 40
21. maj 2025 40
20. maj 2025 36
19. maj 2025 37
18. maj 2025 41
17. maj 2025 41
16. maj 2025 41