Jobsearch.dk i dag

Violinlærer til Gladsaxe Musik- og Billedskole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Gladsaxe Musik- og Billedskole (GMB) søger pr. 1. august 2026 en dygtig og engageret violinlærer til at indgå i vores violin- og bratschteam, der tæller to lærere og i alt ca. 40 elever.

Stillingen er på 15,5 timer og dækker både undervisning af ca. 10 soloelever, strygersammenspil, medvirken i vores samarbejde med Copenhagen Phil i foråret og en række arrangementer både i og udenfor Gladsaxe. Den faste undervisning forventes indtil videre at ligge tirsdag og torsdag (uge 34 til uge 24).

Vi søger dig, der


  • Har kendskab til Suzukimetode og – repertoire
  • Har erfaring med undervisning af elever på højt niveau (Suzuki-bog 4-6)
  • Har erfaring med violinfællestimer på alle niveauer samt symfoniorkestererfaring

Derudover vægter vi højt, at du


  • Er åben overfor forskellige tilgange til begynderundervisning (alle aldre, små hold mm.)
  • Har gode samarbejdsevner, og stor vilje til at samarbejde både indenfor egen faggruppe og på tværs med de andre kollegaer i GMB
  • Vil spille en aktiv rolle i planlægning og organisering af fællesaktiviteter, koncerter og projekter
  • Fleksibilitet i forhold til lejlighedsvist skiftende arbejdstider
  • Godt blik for vigtigheden af at skabe et rart og trygt socialt miljø for eleverne


GMB er et stærkt fællesskab for både elever og lærere og tilbyder undervisning i en bred vifte af fag indenfor musik og billedkunst til børn og unge i [xxxxx]. Vi har ca. 1100 aktivitetselever, 28 lærere samt en administration på 4 fastansatte medarbejdere.

I GMB vil vi være hele Gladsaxes musik- og billedskole, og vi rummer med lige stort engagement de børn og unge, der på forhånd har forudsætningerne for målrettet fordybelse og dygtiggørelse, og dem, der i højere grad skal hjælpes ind i musikkens og kunstens verden. Vi lægger vægt på høj kvalitet, gode relationer og individuelle tilgange til eleverne i alle vores tilbud og på alle niveauer.

Løn- og ansættelsesforhold


Du vil referere til lederen af Gladsaxe Musik- og Billedskole.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.
Der er tale om en deltidsstilling på 15,5/37 timer.

Ønsker du yderligere oplysninger


om stillingen, er du velkommen til at kontakte musik- og billedskoleleder Lasse Malmqvist på telefon[xxxxx].

Du kan læse om Musik- og Billedskolen på Gladsaxe Musik- og Billedskoles hjemmeside.

Ansøgningsfrist
Ansøgning med CV sendes senest onsdag den 10. juni 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 17. juni.

Der vil ikke til samtalen være tale om en ”audition”, som man måske ellers kender fra lignende samtaler. Til gengæld forventer vi, at du kan redegøre for forskellige positive eksempler på god undervisning fra din egen praksis – og tager gerne imod videoer af dig i undervisningssituationer, hvis du vedhæfter dem i ansøgningen.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i [xxxxx] må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Lærer
  • Søborg

Lignende jobs

Udskoling - matematik og fysik/kemi
Udskoling - matematik og fysik/kemi
Brænder du for at skabe motiverende undervisning, stærke relationer og stærke fællesskaber i udskolingen? Har du kompetencer i matematik og naturfag – gerne fysik/kemi – og lyst til også at byde ind på andre fag som fx engelsk eller idræt? Så er du måske vores nye kollega på Karlslunde Skole.
Område Greve
Type Lærer
Mere info
Vi søger matematiklærere til Arenaskolen 1.-5. kl.
Vi søger matematiklærere til Arenaskolen 1.-5. kl.
Vi søger to engagerede og dygtige lærere. Vi søger dig, der brænder for at gøre en forskel for eleverne, og som vil være en aktiv del af et stærkt fagligt og inkluderende fællesskab. Vi opfordrer både nyuddannede lærere samt lærerstuderende, der er i gang med læreruddannelsen og har relevante linjefag, til at søge stillingen. Om Stillingerne: Vi søger en matematiklærer til 1.-3. kl.
Område Greve
Type Lærer
Mere info
Lærerstilling i Hedelyklasserne – bliv vores næste...
Lærerstilling i Hedelyklasserne – bliv vores næste...
Brænder du for at gøre en forskel for elever med særlige behov? Har du stærke relationelle kompetencer og en tydelig pædagogisk retning? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye kollega på mellemtrinnet i Hedelyklasserne. Lærerstilling i Hedelyklasserne – bliv vores næste specialpædagogiske fyrtårn. Brænder du for at gøre en forskel for elever med særlige behov?
Område Greve
Type Lærer
Mere info
Børnehaveklasseleder til Krogårdskolen – vær med t...
Børnehaveklasseleder til Krogårdskolen – vær med t...
Vil du være med til at skabe en tryg, legende og lærerig skolestart for vores yngste elever? På Krogårdskolen søger vi en fagligt og pædagogisk stærk børnehaveklasseleder til en fast stilling i 0. klasse pr. 1. september 2026 eller snarest muligt. Stillingen er ledig, da en af vores dygtige børnehaveklasseledere har fået nye udfordringer.
Område Greve
Type Lærer
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group