NEXT søger undervisere til innovation, erhvervsjura og/eller afsætning på HHX
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Storkøbenhavn
Brænder du for innovation, erhvervsjura eller afsætning – og har du lyst til at gøre en forskel for unge, der er på vej mod en fremtid i erhvervslivet? Så er det måske dig, vi søger!
Vi er i vækst og søger derfor to engagerede undervisere til HHX på NEXT Baltorp Business Gymnasium i Ballerup, der kan inspirere og motivere vores elever i fagene innovation, erhvervsjura og/eller afsætning – gerne i kombination med et andet gymnasiefag. Vi har undervisning på flere niveauer og tilbyder både fuldtids- og deltidsstillinger, afhængigt af dine fag og din profil.
Hvem er vi?
NEXT Baltorp Business Gymnasium er en del af
og har til huse i Ballerup. Her møder du en levende og alsidig uddannelsesinstitution med omkring 750 elever og 75 engagerede lærere. På campus tilbyder vi HHX, EUX, erhvervsuddannelser, 10. klasse og efteruddannelse.Vi tilbyder både de klassiske merkantile studieretninger inden for økonomi og marketing samt to unikke profiler med fokus på forsvar og politi. Undervisningen er praksisnær og aktuel, derfor arbejder vi sammen med virksomheder og videregående uddannelser i et skolemiljø, hvor både elever og medarbejdere bliver set og anerkendt. Vi arbejder målrettet på at skabe en kultur med høj trivsel, faglig udvikling og meningsfuld læring.
Vi tilbyder
Som underviser hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og inkluderende fællesskab. Du får mulighed for at sætte dit præg på undervisningen og indgå i projekter, hvor virkelighed og fag smelter sammen. Du kan blandt andet se frem til:
- mulighed for at arbejde projektorienteret og tværfagligt – fx med fokus på AI og iværksætteri
- et grundigt onboardingforløb, hvor du bliver klædt godt på til rollen som underviser
- et kollegialt fællesskab med høj faglighed, sparring og plads til udvikling
- en hverdag hvor vores mottoer "Vi gør os umage", "Tættere på virkeligheden" og "Plads til alle – ikke til alt" danner rammen for undervisning og skolekultur
Dine primære arbejdsopgaver
I stillingen vil du få ansvar for undervisning og elevkontakt, og du bliver en vigtig del af skolens daglige liv og læringsmiljø. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- undervisning i innovation, erhvervsjura og/eller afsætning – evt. suppleret med et andet gymnasiefag
- planlægning og gennemførelse af relevant og praksisnær undervisning
- bidrag til elevernes faglige og sociale udvikling samt til et positivt og inspirerende læringsmiljø
Hvem er du?
Vi søger dig, der har en stærk faglig baggrund og lyst til at gøre undervisningen nærværende, virkelighedsnær og motiverende for eleverne. Du har blik for aktuelle samfundstendenser – herunder kunstig intelligens (AI), som er et af vores særlige indsatsområder i det kommende skoleår – og du formår at bringe eleverne i spil og gøre dem nysgerrige.
Du kan både være ny i undervisningsverdenen eller have erfaring – vigtigst er, at du har lyst til at gøre en forskel for unge mennesker i deres uddannelsesrejse. Derudover ser vi gerne, at du:
- har en relevant uddannelse inden for ét eller flere af fagområderne
- har interesse for og lyst til at undervise unge på HHX
- er nysgerrig på pædagogisk udvikling og problemorienteret undervisning
- har evnen til at skabe et inkluderende og inspirerende læringsrum
- bidrager aktivt til samarbejdet i vores faglige og sociale kollegium
Ansættelsesvilkår
Stillingen kan tilpasses både fuldtids- og deltidsprofiler og er placeret i Ballerup.
Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Har du ikke pædagogikum, skal du påbegynde et pædagogisk uddannelsesforløb.
Vi håber, at du kan starte d. 1. august 2025 eller snarest muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag til os snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Du er meget velkommen til at kontakte vicerektor Jacob Nielsen på mail eller telefon , hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".
Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn
Jobbet er oprettet på vores service den 10.4.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- 10.04.2025
- Lærer
- Storkøbenhavn
- Torsdag den 24. april 2025
Lignende jobs
-
Bliv mentor i Det Frivillige Mentorkorps i Greve K...
Fri kontaktVi søger i Greve Kommune frivillige voksne, der har tid og overskud til at hjælpe en ung i hverdagen. Vi ansætter løbende så kom med det samme. Mange unge drømmer om at begynde på en uddannelse, få et fritidsjob eller have en mere social og aktiv fritid.- Lærer
- Greve
-
Underviser der kan motivere unge til at vælge en e...
Er du en dygtig formidler med hænderne skruet godt på? Og har du lyst til, at vise besøgende grundskoleelever på [xxxxx], hvor meningsfuldt det er at skabe noget med sine hænder..- Lærer
- Storkøbenhavn
Statistik over udbudte jobs som lærere i Storkøbenhavn
Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Storkøbenhavn.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som lærere i Storkøbenhavn over tid
Dato | Alle jobs som lærere |
---|---|
29. april 2025 | 155 |
28. april 2025 | 151 |
27. april 2025 | 147 |
26. april 2025 | 146 |
25. april 2025 | 148 |
24. april 2025 | 148 |
23. april 2025 | 143 |
22. april 2025 | 151 |
21. april 2025 | 162 |
20. april 2025 | 165 |
19. april 2025 | 167 |
18. april 2025 | 156 |
17. april 2025 | 155 |
16. april 2025 | 160 |
15. april 2025 | 160 |
14. april 2025 | 153 |
13. april 2025 | 149 |
12. april 2025 | 153 |
11. april 2025 | 148 |
10. april 2025 | 140 |
9. april 2025 | 126 |
8. april 2025 | 119 |
7. april 2025 | 114 |
6. april 2025 | 117 |
5. april 2025 | 118 |
4. april 2025 | 119 |
3. april 2025 | 107 |
2. april 2025 | 104 |
1. april 2025 | 99 |
31. marts 2025 | 93 |
30. marts 2025 | 95 |