[xxxxx] søger lærere med lyst til at undervise på førskoleniveau

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Virum

Er du god til at skabe nære relationer og se mulighederne hos den enkelte elev? Kan du skabe kreativ undervisning, der er tilpasset den enkelte elevs niveau? Så er jobbet som lærer på Geelsgårdskolen måske lige noget for dig.

Geelsgårdskolen er blandt landets mest specialiserede skoler. Med en skole i vækst og 235 medarbejdere i skoledelen søger vi ofte nye kollegaer, og nu leder vi efter fagligt nysgerrige lærere til vores Spor 3. Vores kerneydelse er skolegang fra 0-10 klasse, hvor vi arbejder med regionens mest udfordrede børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Derfor har vi også gunstige rammer for normering, forberedelsestid og faglig udvikling. Hos os bliver du en del af en skole med en høj faglighed, hvor vi gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Har du lyst til at være med til at udvikle og bygge videre på den gode og fagligt mest specialiserede undervisning, så send en ansøgning, så vi kan invitere dig til en samtale.

Vi tilbyder høj faglighed og høj normering

  • Vores klassificering som ”mest specialiserede” medfører, at du får adgang til og har krav på videreuddannelse. Det gælder alle faggrupper.
  • Fra næste skoleår vil nogle af vores garvede lærere blive didaktiske vejledere for lærergruppen.
  • Vores normering er høj, dvs. 235 medarbejdere til 111 elever fordelt på skole, fritidstilbud og STU.
  • Du får en tæt relation til børnene, fordi du arbejder i teams med kun 4-8 elever.
  • Vi har god tid til forberedelse – færre ugentlige lektioner giver bedre muligheder for faglig fordybelse og nørderi.
  • Vi er et helhedsorienteret tilbud med alle fagligheder under ét tag (lærere, pædagoger, medhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, kommunikationsvejledere, sygeplejersker mv.).

En lærer på Geelsgårdskolen

Som lærer på Geelsgårdskolen kommer du til at arbejde i et fast lille team med en elevgruppe på 4-8 børn, hvor der er tid til fordybelse i og med den enkelte elev.

Fordi vi er et helhedstilbud, har du mulighed for tæt samarbejde og sparring med kollegaer på tværs af faggrupper – herunder andre lærere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, kommunikationsvejledere, didaktiske vejledere, sygeplejersker og psykologer. Sammen er I ansvarlige for, at de fælles tilrettelagte tiltag og fokusområder er gennemgående for eleven i helhedstilbuddet.

Du får tillige ansvar for at udarbejde relevante undervisningsaktiviteter for eleverne i tæt samarbejde med andre lærere og pædagoger. Undervisningsaktiviteterne rammesættes i P-skalaerne og/eller ud fra UVMs læseplaner i overensstemmelse med nærmest mulige læseplan uanset alder/klassetrin. Vi arbejder blandt andet ud fra principperne for neuropædagogik, totalkommunikation og low arousal.

Derudover kommer du til at arbejde med at didaktisere det faglige indhold, udarbejde mål i meddelelsesbøgerne til alle fag/områder og udarbejde årsplaner.

Vi prioriterer efteruddannelse

Da vores elever har meget forskellige behov, anvender vi mange forskellige tilgange og kreativ undervisning, der imødeser den enkelte. Vi forventer ikke, at du kender alle metoder og tilgange fra start. Kender du nogle af dem, er det en fordel, men det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig og har lyst til at lære. Du vil igennem din ansættelse løbende deltage i en lang række kurser og efteruddannelser.

Om Geelsgårdskolen

Geelsgårdskolen er en regional specialskole. Vi optager elever mellem 5 og 18 år. I skoleåret 2023-2024 forventer vi at være ca. 111 elever og 235 medarbejdere. Skolen er organiseret som et helhedstilbud, hvor undervisning, socialpædagogik og fysio- og ergoterapi tilrettelægges i et tværfagligt samarbejde. Der er mange facetter af vores skole, og vi rummer meget forskellige elevgrupper, derfor opfordrer vi dig til at få et større indblik på vores hjemmeside www.geelsgaardskolen.dk.

Om Spor 3

Spor 3´s elever er en gruppe med forskellige kombinationer af udfordringer som f.eks. døvblindfødte, syn- og/eller hørenedsættelse, sansemotoriske udfordringer, bevægehandicaps, CP–alle kategorier, CVI, autisme, ADHD, opmærksomhedsforstyrrelser, progredierende lidelser, ikke funktionelt talesprog, ikke alderssvarende sproglig udvikling, erhvervet hjerneskade, epilepsi, og somatiske udfordringer, f.eks. respiratoriske.

Eleverne undervises alle på førskole-niveau. Selve undervisningen gennemføres både alene med eleven, i små grupper og i et større fællesskab. Eleverne har alle brug for støtte og guidning for at kunne deltage aktivt i undervisningen. De fleste elever på Spor 3 har deres eget klasselokale.

For at sikre kontinuitet i elevernes dag, er lærerne også en del af elevens behov for hjælp til personlig pleje og spisning.

Ansættelse

Vi søger uddannede lærere med erfaring inden for specialundervisning. Er det hele nyt for dig, men har du en nysgerrighed og villighed til at lære, så vil vi også meget gerne byde dig velkommen. Vi støtter og oplærer alle nye kolleger i et omfattende onboarding-forløb.

Stillingerne er fastansættelser på 37 timer pr. uge (24 lektioner og op til 32 timers tilstedeværelse) med ansættelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danmarks Lærerforening for Lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne, samt principperne for Ny Løn.

Ansøgning

Gør dette dig mere nysgerrig, er du velkommen til at ringe for at høre mere og evt. aftale en rundvisning. Kontakt venligst afdelingsleder på Spor 3 Kathrine Reedtz Espersen tlf.: 20 44 54 94.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning senest den 9. juni 2023. Samtaler afholder vi løbende – sidste samtaledag er fredag den 16. juni 2023. Send din ansøgning ved at uploade den og dine bilag via linket.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Virum.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Virum
  • Fredag den 09. juni 2023

Lignende jobs

  • Lærer i Nordsjælland

    Lærer søges til organisation/virksomhed i Nordsjælland
    • Lærer
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Lærer i Nordsjælland

    På U/NORD Hillerød Tekniske Skole uddanner vi fremtidens elektrikere på uddannelserne EUD og EUX elektriker.Er du erfaren elektriker eller installatør? Har du lyst til at arbejde med unge menne..
    • Lærer
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Lærer i Frederikssund

    Mentor til nyt tilbud i FGU NordsjællandMentor til nyt tilbud i FGU NordsjællandBrænder du for at gøre en forskel for unge, der har brug for en anden vej gennem uddannelsessystemet?Brænder du for a..
    • Lærer
    • Frederikssund
    Få mere info
  • Lærer i Kongens Lyngby

    Vi søger lærere til faste stillinger. Virum Skole har 4-5 spor på hver årgang, over 1000 elever og 120 medarbejdere, så der er mulighed for fleksibilitet og en fagfordeling, som kan bringe dine..
    • Lærer
    • Kongens Lyngby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Virum

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Virum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 2
24. april 2024 2