CNC værktøjstekniker til bearbejdning af højteknologiske skærende værktøjer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sunds

CNC værktøjstekniker til bearbejdning af højteknologiske skærende værktøjer

Industritekniker, maskinarbejder, værktøjsmager eller lignende

Har du en faglært baggrund fra metalindustrien? Ønsker du at blive udfordret indenfor CNC-programmering og bearbejdning af præcisionsværktøjer til bil-, fly-, metal- og vindindustrien? Så kan jobbet som værktøjstekniker hos Kyocera Unimerco være noget for dig.

I vores produktion i Sunds arbejder cirka 150 faglærte medarbejdere i et åbent produktionsmiljø uden vægge, hvilket stiller høje krav til et godt arbejdsmiljø. Du vil træde ind i en ren produktion med fokus på sikkerhed, konstruktiv dialog og fleksible og gode arbejdsforhold.

Vores produktion er opdelt i ni afdelinger, der består af selvstyrende grupper, som håndterer ordreafvikling og hjælper hinanden. Alle afdelinger har dygtige og samarbejdsorienterede kolleger, der med solid faglighed og godt humør producerer og genopsliber værktøjer af høj kvalitet for at sikre tilfredse kunder.

Jobbet
Vi søger en ny kollega til vores produktionsafdeling, som fremstiller højteknologiske specialværktøjer og genopsliber standardværktøjer til metal-, vind-, fly- og bilindustrien.

Du vil få 29 fagligt dygtige kolleger, og især arbejde tæt sammen med fire kolleger, som ligesom dig programmerer og betjener CNC-styrede maskiner. Disse maskiner genopsliber forskellige højteknologiske specialbor og trinbor til vores kunder.

Arbejdet med fremstilling og genopslibning af værktøjer er kendetegnet ved præcisionsarbejde, små seriestørrelser, snævre tolerancer og høj kvalitet. Dit kendskab til bearbejdningsprocesser og geometri samt erfaring med opmåling vil være afgørende for din succes i jobbet.

Du vil blive en del af en humørfyldt afdeling med et stærkt sammenhold, hvor åben og faglig sparring med kolleger er en naturlig del af hverdagen for at levere topkvalitetsværktøjer til kunderne.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Vurdering af kundens værktøj til genopslibning.
  • Opmåling af værktøjet.
  • Programmering af CNC-bearbejdningscenter.
  • Påfyldning af lader med op til 115 værktøjer.
  • Egenkontrol af bearbejdet værktøj.

Dine kvalifikationer
Du har sandsynligvis en faglært baggrund fra metalindustrien, som industritekniker, maskinarbejder, værktøjsmager eller lignende. Alternativt har du en baggrund som maskinsnedker eller en anden faglig baggrund fra industrien, hvor du har erfaring med bearbejdende processer og skærende værktøj.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har kendskab til CNC-programmering og bearbejdning.
  • Har god tegningsforståelse.
  • Behersker IT på brugerniveau.
  • Har godt teknisk håndelag.
  • Arbejder selvstændigt og stabilt med sans for detaljer og kvalitet.
  • Er struktureret og har godt overblik, selv i travle situationer, og sætter en ære i at nå dine deadlines.
  • Har godt humør, gode holdninger og er god til at samarbejde.

Vi tilbyder en grundig intern uddannelse, der supplerer din eksisterende erfaring.

Vi tilbyder:

En attraktiv fast løn på funktionærlignende vilkår samt god pensions- og kantineordning.

Arbejdstiden er daghold; Mandag – torsdag kl. 07.00 – 15.30 og fredag kl. 07.00 – 14.15.

Bliv en del af et godt hold
Vi er ambitiøse og engagerede og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden, det samfund vi er en del af og det gode arbejdsliv. Vi tror på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse.

Vi serverer sunde måltider i vores kantine, har overskudsdeling, fitnessrum og fysioterapeut m.v. – men ved også, at det kun er noget værd, hvis du hver dag møder dygtige, humørfyldte og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.

Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af vores mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, padeltennis, e-sport, fitness, jagt, golf og meget mere.

Om os
Kyocera Unimerco en del af det globale konglomerat Kyocera, der i dag beskæftiger mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan på tværs af forskellige produktområder.

Vi producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden og beskæftiger ca. 700 medarbejdere fordelt på 5 produktions- og 10 salgsselskaber, hvoraf halvdelen arbejder på vores hovedkontor i Sunds ved Herning, hvor vi også har produktionsfaciliteter etableret.

Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Production Manager Danny Hammer eller HR Administrator Helle Helsinghof på tlf. [xxxxx].
Se evt. også videoen til højre om kulturen på vores virksomhed.

Vær opmærksom på, at vi ikke har ansøgningsfrist på stillingerne. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit cv.

Share

Share

Tweet

Email

Share


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Maskintekniker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Sunds.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.3.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 11.06.2025
  • Maskintekniker
  • Sunds

Lignende jobs

  • Reparatør/Mekaniker - [xxxxx] Pårup

    Vi har travlt på vores værksted, så vi mangler en reparatør snarest muligt. Vi søger hurtigst muligt en lastvognsmekaniker, entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker eller automekaniker / kranre..
    • Maskintekniker
    • Engesvang
    Få mere info
  • Technician

    Teknikere til [xxxxx] i HolstebroEr du optaget af avancerede maskiner og tekniske løsninger? Vil du have et spændende job på en arbejdsplads med trivsel og arbejdsglæde på da..
    • Maskintekniker
    • Holstebro
    Få mere info
  • Technician

    Tekniker til [xxxxx] i HolstebroEr du optaget af avancerede maskiner og tekniske løsninger? Vil du have et spændende job på en arbejdsplads med trivsel og arbejdsglæde på dag..
    • Maskintekniker
    • Holstebro
    Få mere info
  • Rejsemontør

    Byg messer. Skab oplevelser. Se Europa.Som rejsemontør bliver du en vigtig del af et sammentømret og energisk montørteam, der opbygger messestande og showrooms i hele Europa. Sammen sikrer vi, .
    • Maskintekniker
    • Engesvang
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som maskinteknikere i Sunds

Herunder ser du udviklingen i udbudte maskintekniker i Sunds over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal maskinteknikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som maskinteknikere i Sunds over tid

Dato Alle jobs som maskinteknikere
11. juni 2025 1
10. juni 2025 1
9. juni 2025 1
8. juni 2025 1
7. juni 2025 1
6. juni 2025 1
5. juni 2025 1
4. juni 2025 1
3. juni 2025 1
2. juni 2025 1
1. juni 2025 1
31. maj 2025 1
30. maj 2025 1
29. maj 2025 1
28. maj 2025 1
27. maj 2025 1
26. maj 2025 1
25. maj 2025 1
24. maj 2025 1
23. maj 2025 1
22. maj 2025 1
21. maj 2025 1
20. maj 2025 1
19. maj 2025 1
18. maj 2025 1
17. maj 2025 1
16. maj 2025 1
15. maj 2025 1