Øvrige

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brænder du for at skabe rammer og muligheder for, at mennesker kan udvikle sig og få et meningsfyldt liv? Og kan du se dig selv arbejde i en værdibaseret, non-profit civilsamfundsorganisation, hvor tværfagligt samarbejde og fagligt engagement vægtes højt? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til Blå Kors Minibo i Hobro, som er en del af Blå Kors Hjemmet i Hobro. Du har erfaring med at arbejde med mennesker i socialt udsatte positioner og trives i et miljø, hvor relationer og faglighed går hånd i hånd.

Lidt om dig
Du er ikke bange for at tage ansvar og selvstændige beslutninger inden for vores fælles faglige og værdimæssige ramme. Du formår at prioritere opgaver, samtidig med at du danner bæredygtige samarbejdsrelationer og fører meningsfulde samtaler med mennesker – også når de har det svært.

I dit arbejde værdsætter du løbende feedback, god faglig drøftelse og refleksioner over etiske dilemmaer. Du ser nemt muligheder for fornyelse og udvikling i det faglige arbejde og har evnen til at analysere, hvad der virker godt, og hvad der skal dyrkes noget mere.

Du sætter en ære i at levere skriftligt arbejde af høj kvalitet, arbejder struktureret med dokumentation og har skarpe IT-færdigheder. Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring med arbejde inden for psykiatri, misbrug, hjemløshed eller andre felter inden for socialområdet.

Du er indstillet på at arbejde selvstændigt med det sundhedsfaglige på et socialpædagogisk botilbud, hvor der lægges stor vægt på den socialpædagogiske og diakonale faglighed og tilgang.

Hvem er vi?
Blå Kors Minibo er et socialpædagogisk botilbud med rusfrie rammer og fleksible pladser jf. servicelovens §107, §108 og §110 med otte døgnpladser.

Vi er en afdeling under Blå Kors Hjemmet og ligger i hjertet af Hobro, tæt på gågaden og ned til vandet.

Vores målgruppe er mennesker, der som regel har et misbrug og/eller psykiatriske indlæggelser m.m. bag sig eller er i aktiv proces med at skabe en forandring henimod et liv uden misbrug. Målgruppen har ofte behov for tæt opfølgning, omsorg og mindre, rolige og stabile rammer.

Vores kerneopgave er at skabe rammer og muligheder for, at borgerne kan udvikle sig og få et meningsfyldt liv. Dette gør vi blandt andet ved at tilbyde en inddragende og struktureret hverdag med fokus på LA2, FIT, MI, udredning, struktureret arbejde med graduerede mål og delmål, samtaler og socialt samvær.

  • Vi støtter hinanden og er ikke bange for at træde til, hvis en kollega har brug for en hjælpende hånd.
  • Vi ser det tværfaglige samarbejde som grundlaget for høj faglighed.
  • Vi nyder at blive klogere – menneskeligt og fagligt – gennem temadage, kurser og supervision.
  • Vi elsker at afprøve nye ting og gøre tingene på en anden måde, men ser også værdien i traditionen og strukturen.
  • Vi elsker at grine sammen.
  • Vi er en arbejdsplads, hvor både personale og borgere møder hinanden i øjenhøjde, og hvor vi lægger vægt på god etik, værdier og refleksion.

Blå Kors Minibo og Blå Kors Hjemmet er en diakonal institution, hvor det kristne livs- og menneskesyn er bærende i hverdagen. Du skal kunne se dig selv i dette værdigrundlag og forholde dig til det i din ansøgning.

Arbejdsopgaver
Som kollega hos os vil du:

  • Indgå i tværfagligt samarbejde med pædagoger, diakoner, pedel m.fl.
  • Være kontaktperson for 2-3 borgere sammen med en kollega. Borgerne på Minibo har to kontaktpersoner tilknyttet.
  • Have ansvar for ajourføring og koordinering af de 12 sundhedsfaglige problemområder hos op til otte borgere.
  • Have ansvar for dosering, bestilling og administration af medicin for op til otte borgere.
  • Udarbejde og følge op på opholdsplaner i samarbejde med koordinator og dine borgere.
  • Udarbejde og følge op på trivselsplaner, læringsplaner og tryghedsplaner jf. LA2 (Low Arousel 2) i samarbejde med koordinator og dine borgere.
  • Holde jævnlige trivsels- og motivationssamtaler med dine borgere, jf. FIT (Feedback Informed Treatment) og MI (Motivational Interviewing).
  • Holde kontakt til borgernes hjemkommune ift. opholdet og opholdsplaner, statusmøder m.m.
  • Skabe rammer og muligheder for, at vores borgere udvikler sig og får et meningsfyldt liv ud fra en kognitiv og recovery-orienteret tilgang samt gennem motiverende samtaler.
  • Deltage i det praktiske arbejde i hverdagen som madlavning, indkøb, rengøring m.m.

Ansættelse
Jobbet er på 30-32 timer om ugen. Du vil have varierende arbejdstider med vagter både dag, aften og weekender samt tilkaldevagt hjemmefra om natten og i weekenden. Vagter, hvor du er alene på arbejde, med mulighed for at tilkalde en rådighedsvagt ved behov.

Ansættelsen er pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Kilsholm på[xxxxx]eller koordinator Henriette Haugaard på[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 20. marts 2026 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler fredag den 27. marts 2026.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 25.2.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
14. april 2026 6277
13. april 2026 6268
12. april 2026 6364
11. april 2026 6345
10. april 2026 6361
9. april 2026 6331
8. april 2026 6249
7. april 2026 6237
6. april 2026 6372
5. april 2026 6393
4. april 2026 6436
3. april 2026 6451
2. april 2026 6402
1. april 2026 6411
31. marts 2026 6478
30. marts 2026 6404
29. marts 2026 6417
28. marts 2026 6464
27. marts 2026 6394
26. marts 2026 6262
25. marts 2026 6232
24. marts 2026 6230
23. marts 2026 6137
22. marts 2026 6208
21. marts 2026 6208
20. marts 2026 6219
19. marts 2026 6171
18. marts 2026 6128
17. marts 2026 6006
16. marts 2026 5971
15. marts 2026 6042