Trives du i en hverdag med mange forskellige mennesker – og har du blik for både bygninger og beboere? Så er det måske dig, vi søger til Driftscenter Ballerup.
Boligforeningen AAB søger en engageret og ansvarsbevidst varmemester til Samdrift Baltorp, der dækker tre afdelinger med i alt ca. 750 lejemål i Ballerup. Her sætter vi fællesskab og effektiv drift i højsædet – til gavn for både kolleger og beboere.
Du bliver en del af et stærkt team på seks medarbejdere, hvor samarbejde, faglighed og fleksibilitet er nøgleord. Samtidig indgår du i det større fællesskab i Driftscenter Ballerup, hvor vi hjælper hinanden og lægger vægt på en uformel og ordentlig tone.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
Varetage tilsyn og vedligehold af bygninger og tekniske installationer
Udføre mindre reparationer og håndværksopgaver
Koordinere opgaver med håndværkere og leverandører
Koordinering af arbejdsopgaver blandt øvrige medarbejdere
Bidrage til pasning af udearealer og grønne områder
Sørge for renhold og affaldshåndtering i fællesarealer
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med drift og vedligehold af bygninger og tekniske installationer – gerne fra en lignende stilling
Har teknisk snilde og kan løse mindre opgaver selv
Trives med at møde mange forskellige mennesker i din hverdag og forstår at skabe en god dialog
Kan koordinere og fordele arbejdsopgaver.
Er selvstændig og tager ansvar – men også en holdspiller, der bidrager til fællesskabet
Er serviceminded og møder beboere med respekt og ordentlighed
Har kørekort til bil (og gerne til traktor)
Hos os bliver du en del af et godt og velfungerende fællesskab. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og værdsætter en hverdag med faglig sparring, godt humør og tillid. Vores kultur er uformel og jordnær – her er plads til både grin og engagement, og vi tager os tid til at gøre tingene ordentligt.
Vi tilbyder:
En alsidig hverdag med stor selvstændighed og tæt samarbejde
Et team med dygtige og hjælpsomme kolleger
Mulighed for at præge dine opgaver og udvikle arbejdet i samdriften
Sundheds- og behandlingsforsikring
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og ESL
37-timers arbejdsuge (ekskl. frokost)
Tiltrædelse 1. maj 2026
Bliv en del af noget større
I AAB arbejder vi for at skabe gode rammer for både beboere og medarbejdere. Vi lægger vægt på ordentlighed, faglighed og fællesskab – og vi glæder os til at få en ny kollega, der vil være med til at løfte opgaven.
Lyder det som noget for dig? Så send os din motiverede ansøgning og dit CV via knappen ”søg stillingen” senest den 31. marts 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder John Kuhlmann på 20 54 82 43
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.