Studieleder – vil du præge vores eftervidereuddannelsesområde?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kunne du tænke dig en central lederrolle med både strategisk og operationelt ansvar, når du udvikler og drifter fremtidens leder- og efteruddannelser?

Bliv en del af en arbejdsplads, hvor viden, innovation og virkelighed mødes – og omsættes til kompetencer, der gør en reel forskel, når vi uddanner både unge studerende og erfarne fagfolk i et tæt samarbejde med Region Sjællands virksomheder.

Træd ind i et stærkt arbejdsfællesskab

Du bliver en del af en ambitiøs ledelsesgruppe med en programchef og to øvrige studieledere, som sammen står for vores IT- og ledelsesprogram. Sammen er I ansvarlige for den strategiske retning for IT- og ledelsesuddannelserne samt salgsindsatsen bredt i Zealand.

Desuden bliver du leder for en gruppe af engagerede og fagligt stærke adjunkter, lektorer samt timelærere og eksterne lektorer fordelt på Zealands lokationer i Køge, Roskilde, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Og endelig arbejder du også tæt sammen med et team af 3 salgs- og udviklingskonsulenter, der driver vores salgsindsats.

Fælles for os alle er, at vi har fokus på faglig kvalitet, trivsel og samarbejde. Og vi har et helt klart mål om at skabe gode uddannelser til gavn for studerende og virksomheder i Region Sjælland.

Få det fulde ansvar for uddannelser – og for dit teams trivsel

Som studieleder er din vigtigste opgave at skabe faglig kvalitet og trivsel gennem tydelig, tillidsfuld og nærværende ledelse. Du står for kompetenceudvikling af dit team, ligesom du allokerer, prioriterer og fordeler undervisernes opgaver og følger systematisk op. Hele tiden har du fokus på at skabe et stærkt samarbejde med relevante interessenter og kolleger.

Desuden får du ansvaret for vores Akademiuddannelse og vores Diplomuddannelse i ledelse – begge deltidsuddannelser.

Mere specifikt får du ansvar for at:

  • deltage i en opbygning af en salgsstruktur på tværs af programmer i samarbejde med salgs- og udviklingskonsulenter samt programchefer.
  • udvikle efter- og videreuddannelsesaktiviteter i samarbejde med Zealands studieledere og programchefer (teknisk, merkantilt samt it og ledelsesprogrammet)
  • stå for uddannelsesbudgetter og økonomistyring
  • udvikle og kvalitetssikre uddannelserne, og deltage i nationale fællesudvalg
  • stå for uddannelsernes udviklings- og forskningsaktiviteter

Dit arbejdssted bliver Zealand i Køge, men du skal forvente rejser mellem de forskellige lokationer i hverdagen.

Erfaring med at drive uddannelser inden for fagområderne

Vi leder efter dig, der kan lede og udbygge vores salg og har indsigt i uddannelsernes fagområder. Du har mod på at arbejde strategisk med indsatser, der går på tværs af uddannelser og administrative enheder i en mangfoldig og geografisk spredt organisation. Du må desuden gerne have pædagogisk erfaring, der gør, at du kan motivere, sætte retning for og sparre med teamets fagligt stærke og engagerede adjunkter og lektorer på et højt niveau.

Endelig forestiller vi os, at du har:

  • erfaring med opbygning af salgsstrukturer
  • erfaring med personaleledelse og ledelse af udviklingsprojekter.
  • betydelig faglig indsigt i uddannelserne Akademiuddannelsen i Ledelse og Diplomuddannelsen i Ledelse
  • erfaring med uddannelsesledelse, herunder faglig og pædagogisk/didaktisk udvikling

Vil du arbejde sammen med os?

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte programchef Jørgen Heramb på telefonnummer 50762623 eller på e-mailadresse johe@zealand.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation via linket nederst på siden senest d. 12. april 2026. Første samtale forventes afholdt i uge 17.

Vi ønsker studielederstillingen besat senest 1. juni 2026.

Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes løn efter kvalifikationer i henhold til chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelse- og Forskningsministeriets område. Din arbejdstid er 37 timer ugentligt, og som leder uden øvre arbejdstid.

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at ansøge.

Bliv en del af Zealand

På Sjællands Erhvervsakademi Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand har afdelinger i seks byer i Region Sjælland. Læs mere på www.zealand.dk
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
1. maj 2026 6972
29. april 2026 6928
28. april 2026 6856
27. april 2026 6784
26. april 2026 6781
25. april 2026 6770
24. april 2026 6869
23. april 2026 6843
22. april 2026 6777
21. april 2026 6698
20. april 2026 6611
19. april 2026 6677
18. april 2026 6627
17. april 2026 6675
16. april 2026 6327
15. april 2026 6344
14. april 2026 6277
13. april 2026 6268
12. april 2026 6364
11. april 2026 6345
10. april 2026 6361
9. april 2026 6331
8. april 2026 6249
7. april 2026 6237
6. april 2026 6372
5. april 2026 6393
4. april 2026 6436
3. april 2026 6451
2. april 2026 6402
1. april 2026 6411