Jobsearch.dk i dag

CIO - medarbejder til nyoprettet CIO kontor søges til IT staben ved FMI

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Motiveres du af en hverdag, hvor it, forsvar, politik, økonomi og strategisk styring mødes? Kan du skrive knivskarpe sager til den øverste ledelse og det politiske niveau – samt planlægge og bidrage til at eksekvere på it-udviklingen på tværs af FMI og Forsvaret?

Så er du måske én af vores nye kollegaer.

Om os

NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.

Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles IT-Stab, der består af et transformationsprogram, en driftsorganisation og et nyoprettet CIO-kontor, ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation.

IT-stabens CIO-kontor er placeret i FMI i Ballerup og understøtter IT-stabens CIO og sætter den strategiske retning for den samlede IT-Stab.

Vi søger flere medarbejdere til kontoret med dette opslag og der rekrutteres derfor flere forskellige profiler. Vi leder både efter relativt nyuddannede (0-5 år) med en relevant studiebaggrund, og erfarne profiler, som er klar til at lede og drive opgaverne.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med sagsbehandling og ledelsesbetjening samt én eller flere af disse opgaveområder:

  • Strategisk styring og målstyring: udarbejde politikker, mål, årshjul og retningslinjer samt opfølgning med Cyberdivision (CD) og Den Digitale og Operative Transformation (DOT).
  • Skabe overblik, prioritering og fremdrift i porteføljen: planlægning, risici, milepæle og opfølgning.
  • Udvikling og prioritering: designe governance og kriterier, forberede beslutningsoplæg og koordinere prioriteringsprocesser.
  • Økonomi ved IT‑staben, herunder for at sikre transparens, finansiering og faglig prioritering.
  • Samarbejde og mødefora: Understøtte tværgående fora, sikre rette kadence, materialer og opfølgning.
  • Akkreditering ift. it‑udvikling: medvirke til rammer, processer og dokumentation.
  • Udviklingsindsatser for IT‑staben: analysere, kvalificere og eksekvere på prioriterede, tværgående emner.
  • International koordination: forberede danske positioner og opfølgning i relevante NATO/EU‑fora.

Herudover får du mulighed for at være med til at opbygge kontoret og påvirke kulturen.

Angiv gerne i ansøgningen, hvilke opgaveområder/roller du er mest motiveret for.

Du bliver en brobygger mellem drift, transformation og forretning – og oversætter strategiske ambitioner til prioriterede initiativer, milepæle og målbare effekter.

Om dig

Du trives i krydsfeltet mellem it, forsvar, politik og økonomi, og kan levere på stramme terminer med både overblik og sans for detaljen.

Du kan:

  • Skrive skarpe sager, strategiske oplæg, indstillinger og notater (fx efter Slotsholmsmetoden) og betjene ledelsen sikkert på dansk og engelsk.
  • Planlægge og drive processer på tværs, skabe struktur i mødefora og sikre rettidig opfølgning.
  • Arbejde datadrevet med styring, PMO og økonomi – inkl. anvendelse af dashboards/rapportering.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ét eller flere af følgende: strategisk styring, portefølje-/programstyring, IT‑økonomi og business cases, enterprise‑arkitektur/policy, akkreditering/compliance i it‑udvikling, international koordination (NATO/EU) eller arbejde i større offentlige koncerner/Forsvaret.

Du er samarbejdsstærk, struktureret og nysgerrig – og du lykkes både selv og gennem andre.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Københavnsområdet.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte interim kontorchef Christian Lunde på telefon[xxxxx]eller specialkonsulent og PA for CIO Johannes Debois Hjelmar på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 28. maj 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansætter også løbende – Så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om [xxxxx]

[xxxxx] (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Ballerup
  • Torsdag den 28. maj 2026

Lignende jobs

Studentermedarbejder: Automatisering, AI og crawli...
Hos Digital Disruption Media driver vi 12 store digitale platforme inden for bolig, erhverv og job i Skandinavien og Europa. Vi lever af data. Derfor søger vi en teknisk stærk studentermedarbejder, som vil være med til at bygge vores næste generation af datamotorer og AI-løsninger. Dine opgaver.
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info
Inklusionsvejleder med hjerte for fællesskaber søg...
Er du inklusionsvejleder, der ser potentialet i alle børn – også dem, der går lidt skævt af fællesskabet? Har du erfaring med inklusionsopgaven og lyst til at gøre en forskel, hvor det virkelig betyder noget? Så er det dig, vi leder efter. Lærer med hjerte for fællesskaber søges – Fast fuldtidsstilling.
Område Greve
Type Øvrige
Mere info
Restaurant & banquet Manager, Scandic Sluseholmen
Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at tage fat, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant & Banquet Manager på Scandic Sluseholmen. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
Område København
Type Øvrige
Mere info
Lønspecialist til virksomheder i Storkøbenhavn
Er du regnskabsuddannet og er du specialist inden for lønadministration? På vegne af vores kunder søger Centrum Personale selvstændige og kompetente lønspecialister, som får til opgave at samarbejde med både private virksomheder og Centrum Personale.
Område Storkøbenhavn
Type Øvrige
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
26. juni 2026 0
25. juni 2026 0
24. juni 2026 0
23. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
26. juni 2026 -3
25. juni 2026 0
24. juni 2026 -4
23. juni 2026 0
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
26. juni 2026 93
25. juni 2026 90
24. juni 2026 90
23. juni 2026 86