Kystudkig til Kystudkigsstation Drogden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Overvågning af de danske farvande har aldrig været vigtigere – bliv kystudkig på Kystudkigsstation Drogden

Søværnets Overvågningsenhed tilbyder et spændende job som udkig på Kystudkigsstation Drogden i den sydlige del af Sundet.

Om os
Kystudkigsstation Drogden er et bundfast fyr, som afløste fyrskibet i midten af 1930'erne, og er én ud af fire kystudkigsstationer i Danmark. Udkigsstationen er underlagt Maritimt Overvågningscenter (Søværnets Overvågningsenhed i 3. Eskadre) i Frederikshavn, og selve fyret er beliggende i den sydlige del af Øresund, cirka en times sejlads fra Marinestation København på Holmen. Vi overvåger farvandet omkring Drogden døgnet rundt, og har et tæt samarbejde med andre myndigheder om det maritime område.

Vi kan tilbyde dig, at blive en del af en kompetent besætning på 8 kolleger (alle civile), der hver især har en dedikeret tilgang til jobbet og mønstrer et godt sammenhold. Du vil være på vagt med 2 kollegaer ad gangen, og vagtholdenes sammensætning skifter fra vagt til vagt.

Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Som vores kommende kystudkig vil du udføre selvstændige opgaver, hvor du ved brug af radar, AIS (Automatisk Identifikations System), kikkert og billeder, skal identificere, registrere og overvåge skibstrafikken i den sydlige del af Sundet. Gennem registrering og tastning af fakta om skibstrafikken er du med til at skabe et maritimt overbliksbillede, der anvendes i en række sammenhænge af Forsvaret og andre danske myndigheder.

Fyret passer ikke sig selv, så det er du som udkig med til at passe, således at vi eksempelvis hele tiden har strøm til det materiel og udstyr, der bruges på fyret. Derudover udfører vi forefaldende arbejde som for eksempel at tage imod transportskibet Gerda IV, når den kommer med vand, olie og vagtafløserne. Vi arbejder også sammen med eksterne håndværkere inde fra land, som laver de større ting på fyret. Desuden er der tale om mindre vedligeholdelse/pasning af udstyr for både DMI og SFS, skift af olie/filtre på generatorer, rengøring, madlavning osv.

Kystudkigsstationen er døgnbemandet 365 dage om året, og vagterne er opdelt i en ugetørn. Vagtholdene bor og arbejder på fyret i 8 dage af gangen. Arbejdsugen er fra onsdag til onsdag, men pga. vejrets uforudsigeligheder, kan det ændres 1-2 dage i begge ender, således f.eks. skift mandag eller tirsdag og ugen efter torsdag/fredag. En normal arbejdsuge ligger på ca. 75-80 timer, da der er forfaldende arbejde der skal udføres ud over vagten. Flere timer må påregnes ved vagtbytning mandag/tirsdag eller torsdag/fredag. Der vil efterfølgende være ca. 6 fridage, inden næste vagtuge starter. Ca. hver 4. vagtuge har du fri.

Oplæring sker som sidemandsoplæring og korte uddannelsesforløb, der sætter dig i stand til at fungere i stillingen. Ud over det, skal du også forvente at skulle gennemgå førstehjælp, ROC (radiocertifikat), Hygiejnekursus samt at deltage i diverse seminar, fagdage og andre kurser der kræves for at være på Drogden

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne med sans for detaljer, at du har gode samarbejdsevner, og er fleksibel i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaverne. Kulturen er åben og ligefrem, og vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar for opgaven. Vi forventer, at du har IT-kendskab på brugerniveau og kan tale, læse og forstå engelsk. Hvis du har maritim erfaring, vil det være en fordel.

Du skal både kunne arbejde selvstændigt og fungere på et vagthold, da du er alene på vagten som udkig og sammen med andre om at løse de øvrige opgaver. Derfor vil det også være en fordel, hvis du har hænderne forholdsvist rigtigt skruet på, og kan håndtere en skruetrækker.

Tjenesten kystudkigsstationen er i sidste ende en holdindsats. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde – både med dine nærmeste kolleger på Drogden, og på tværs af de forskellige enheder i Søværnets Overvågningsenhed, blandt andet de 3 andre kystudkigsstationer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Variable ydelser: Der gives ikke variable ydelser, som fx natpenge, weekendgodtgørelse, delt tjeneste mv., idet der i stedet ydes et fast tillæg.

Kosttilskud: Der gives et kosttilskud hver måned.

Fast tjenestested vil være København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stationsleder Hans-Henning Madsen på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er d. 13. oktober 2025, og stillingen er til besættelse d. 1. januar 2026.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og indkalde til samtale. Samtaler afholdes efterfølgende efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. Eskadre
3. Eskadres opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfunds-nyttige maritime opgaver. 3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning.

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!!

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Frederikshavn
  • Mandag den 13. oktober 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
4. november 2025 10
3. november 2025 11
2. november 2025 12
1. november 2025 12
31. oktober 2025 12
30. oktober 2025 16
29. oktober 2025 16
28. oktober 2025 14
27. oktober 2025 15
26. oktober 2025 15
25. oktober 2025 15
24. oktober 2025 11
23. oktober 2025 17
22. oktober 2025 18
21. oktober 2025 17
20. oktober 2025 17
19. oktober 2025 18
18. oktober 2025 18
17. oktober 2025 18
16. oktober 2025 20
15. oktober 2025 20
14. oktober 2025 19
13. oktober 2025 25
12. oktober 2025 24
11. oktober 2025 22
10. oktober 2025 22
9. oktober 2025 20
8. oktober 2025 18
7. oktober 2025 23
6. oktober 2025 22
5. oktober 2025 22