Generalist til Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Generalist til Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring

Vil du være et understøttende element og en del af et team af dygtige specialister inden for kontraktstyring? Og ønsker du at bidrage til at optimere Etablissement- og terrænkommandoens indkøb, kontrakt- og leverandørstyring?

Så er det måske lige dig, vi står og mangler!

Om os

Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicerer de militære operative enheder og øvrige myndigheder i Forsvaret. Kontraktstyringssektionen er ansvarlige for at levere, udvikle og drive de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke og har ca. 2,4 mio. kvadratmeter bebyggelse og ca. 32.000 hektar naturområder og øvelsesterræner. Opgaverne spænder bredt fra nybyggeri og renovering til facility management, herunder rengøring, kantinedrift, areal- og naturpleje, affaldshåndtering m.v.

Stillingen er placeret i Kontraktstyringssektionen i Juraafdelingen. Sektionen består af et engageret og tværfagligt team af kontorfuldmægtige og juridiske medarbejdere. Vi har ansvar for kontraktadministration og -styring, herunder registrering af aftaler, leverandørstyring og koordinering af Etablissement- og Terrænkommandoens samlede kontraktportefølje. Fokus er især på større kontrakter og rammeaftaler, som er centrale for driften af Forsvarets faciliteter.

Kontraktstyringssektionen arbejder i krydsfeltet mellem drift, økonomi og jura og har et tæt samarbejde med både interne og tværgående samarbejdspartnere i organisationen. Vi lægger vægt på at finde løsninger i fællesskab og i overensstemmelse med gældende aftaler.

Vi prioriterer både det faglige og sociale fællesskab højt og lægger vægt på en sund balance mellem arbejde og privatliv. Der tilbydes fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde efter introduktionsperioden samt flekstidsordning.

Om stillingen

Som en del af vores team bliver du en vigtig spiller i et dynamisk og specialiseret miljø, hvor du får mulighed for at beskæftige dig indgående med processer, koordinering og administration inden for indkøb, kontrakt- og leverandørstyring på et både praktisk og strategisk niveau. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med en række forskellige faggrupper og medarbejdere på tværs af sektioner og afdelinger, som sammen varetager den komplekse opgave med at understøtte driften af Forsvarets mange forskelligartede kapaciteter.

Vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling og investerer i vores medarbejderes udvikling og videreuddannelse. Du vil derfor have gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt i stillingen.

Vi lægger desuden stor vægt på et uformelt arbejdsmiljø, en god stemning og teamwork, hvor der også er mulighed for individuelle hensyn. Vi lægger ligeledes vægt på høj faglighed, professionelle løsninger, og at der er plads til en stor grad af frihed i opgaveløsningen.

Du kommer til at indgå i teamet omkring kontraktstyring, hvor dine kollegaer sidder som contract managers med leverandørkontakt og intern koordinering inden for deres kontrakter.

Din rolle som generalist være at arbejde tværgående og understøttende i sektionen. Dertil vil du skulle arbejde koordinerende på tværs af kommandoen i forhold til en række opgaver.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Administrative opgaver og sagsbehandling inden for kontraktadministration og kontraktstyring, herunder blandt andet oprettelse og registrering af nye kontrakter i vores økonomisystem samt besvarelse af spørgsmål vedrørende kontrakter.
  • Implementering af Etablissement- og Terrænkommandoens nye aftaleoversigt i alle vores afdelinger samt efterfølgende drift af aftaleoversigten.
  • Administrative opgaver på tværs af alle kontrakter som understøtter contract managerne, herunder forlængelse af kontakter og prisregulering.
  • Rådgivning af kontraktbrugere m.v. om anvendelsen af kontrakter.
  • Deltage i interne koordinationsmøder, samarbejde og arbejdsgrupper på tværs af jura-afdelingen og vores myndigheds øvrige afdelinger.

Der kan i forbindelse med nogle arbejdsopgaver forekomme rejseaktivitet, som dog overvejende vil være af én dags varighed.

Opgaverne skal nogle gange løses med korte deadlines, hvilket til tider giver travlhed.

I forbindelse med opstart sørger vi for et grundigt oplæringsforløb, hvor du bl.a. vil få tilknyttet en mentor, som er en erfaren kollega fra sektionen. Din opgaveportefølje vil desuden blive tilrettelagt ud fra din faglige baggrund, din erfaring, anciennitet og dine færdigheder. Hvis du ikke har erfaring med kontraktadministration og koordinering, sørger vi således for, at du bliver ført ind i området i et passende tempo.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant kontor- eller handelsuddannelse eller anden administrativ uddannelse. Du kan også have en relevant akademisk uddannelse. Uanset uddannelsesbaggrund, ser vi gerne at du har relevant erfaring.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, hvis du har den rette profil og de rette færdigheder til at varetage stillingen. Her vil navnlig relevant erfaring med eksempelvis indkøb, kontrakt- eller leverandørstyring være en fordel.

Hvis du har erfaring med projektledelse eller rollen som tovholder på større opgaver/projekter vil det også blive tillagt positivt vægt.

Du arbejder uafhængigt og løsningsorienteret. Du er udadvendt og nysgerrig, god til at bevare overblikket, selv når tempoet er højt, og god til at skabe nye relationer på tværs af faggrupper.

Det er vigtigt for os, at du har en konstruktiv tilgang til at indgå i tværfaglige samarbejder, og at du værdsætter og bidrager til det gode samarbejde og læring på tværs af fagligheder.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kontraktstyringssektionen, Signe Hastrup Christensen på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 8. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 7 og 9. Stillingen er til besættelse snarest.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Hjørring
  • Søndag den 08. februar 2026

Lignende jobs

  • Lagermedarbejder

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 9632 Møldrup
    • Øvrige
    • Møldrup
    Få mere info
  • Vikarstilling: [xxxxx] i Sæby søger vikarer

    [xxxxx] søger faste vikarer med en ugentlig arbejdstid på 2–15 timer, aftales individuelt. Derudover søger vi tilkaldevikarer på timeløn til akut behov og dækning.Den organisation, du .
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info
  • Myndighedsleder til Familieområdet

    Vil du stå i spidsen for en myndighedsafdeling for børn, unge og familier, hvor der skal udvikles ny faglig praksis og kultur? Og har du solid erfaring med ledelse, myndighedsarbejde og udvikling i..
    • Øvrige
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Specialarbejder til Renhold

    Der er ledige stillinger ved Entreprenør, Teknik og Miljø, [xxxxx]Der søges to medarbejdere til renholds området, hvor arbejdet består i at renholde offentlige veje, stier, pladser og fo..
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
27. februar 2026 16
26. februar 2026 16
25. februar 2026 15
24. februar 2026 18
23. februar 2026 19
22. februar 2026 20
21. februar 2026 20
20. februar 2026 20
19. februar 2026 18
18. februar 2026 19
17. februar 2026 19
16. februar 2026 19
15. februar 2026 21
14. februar 2026 22
13. februar 2026 22
12. februar 2026 23
11. februar 2026 23
10. februar 2026 22
9. februar 2026 22
8. februar 2026 22
7. februar 2026 22
6. februar 2026 22
5. februar 2026 21
4. februar 2026 19
3. februar 2026 17
2. februar 2026 16
1. februar 2026 14
31. januar 2026 13
30. januar 2026 10
29. januar 2026 11
28. januar 2026 11