Ambitiøs og faglig engageret ingeniør til udvikling af fremtidige klimakrav til byggeriet i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du mod på at blive en del af maskinrummet bag klimakravene for bygninger, og har du hovedet fyldt af idéer til, hvordan byggeriet i Danmark bliver mere bæredygtigt? Er du fortrolig med begreber som biobaserede materialer, LCA-beregninger, generisk datagrundlag og den slags, så er det nu, du har en unik mulighed for at komme med på holdet i Kontor for bæredygtighed!

I Social- og Boligstyrelsen har vi to kontorer, som arbejder med byggereguleringen og i det hele taget rammerne for byggeriet i Danmark. Vi søger en ingeniør, der skal være med til at skabe og udvikle rammerne for et bæredygtigt og klimavenligt byggeri i Danmark. Vi dækker et område, der har stor politisk bevågenhed og samfunds- og klimamæssig betydning. Hos os har du mulighed for at få en spændende hverdag med engagerede og dygtige kolleger, der arbejder i krydsfeltet mellem politik, teknik og jura. Vi arbejder tæt på de politiske beslutningsprocesser i nært samarbejde med vores departement.

Vi er bl.a. i fuld gang med at implementere den politiske aftale, der ligger til grund for den nationale strategi for bæredygtigt byggeri – herunder krav til bygningers klimapåvirkning. Vi ser desuden ind i at skulle implementere flere direktiver og forordninger fra EU, som vil få stor betydning for bæredygtigheden af dansk byggeri. Vi arbejder også med udvikling af miljødata for nye og genbrugte byggevarer, fremme af klimavenlige byggematerialer og om at fremme harmonisering med de andre nordiske lande.

Du kommer til at varetage følgende opgaver:

  • Fastlæggelse og evaluering af metode for kravene om bygningers klimapåvirkning (LCA)
  • Bidrage til udvikling og kvalificering af bæredygtighedsparametrene i byggevareforordningen
  • Faglig bistand til standardiseringsarbejde om relevante bæredygtighedsstandarder
  • Projektledelse og faglig bistand i forbindelse med analyser om bæredygtighed i byggeriet
  • Faglig input til besvarelse af henvendelser fra kommuner, erhvervsliv, borgere og presse
  • Bidrage med teknisk indsigt i udarbejdelse af regler, bekendtgørelser og vejledninger
  • Løbende dialog og samarbejde med interessenter, herunder brancheorganisationer, forskere m.fl.

Som ingeniør kommer du til at sætte et præg på den rivende udvikling, som dansk byggeri ser ind i, når politiske ambitioner skal oversættes til lovgivning og praksis. Hos os er samarbejde uvurderlig, og du vil blive en del af et stærkt team. Vi løser vores opgaver både med stor selvstændighed og indflydelse og med masser af faglig sparring og i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, som både er teknikere, jurister og generalister. Det forventes, at man også løser opgaver på tværs af de to byggeri-kontorer.

Kontor for Bæredygtighed består af ca. 20 medarbejdere og en kontorchef.

Om dig
Du har en byggeteknisk eller miljømæssig uddannelsesbaggrund som fx ingeniør og kan bidrage til at udvikle klare regler, der kan omsættes til virkelighed på et teknisk kompliceret område. Du har gerne erfaring eller indsigt i bygningsreglementets tekniske kapitler og med livscyklusvurderinger (LCA) på bygnings- eller produktniveau. Du skal gerne have lyst til at være del af en tværfaglig enhed, hvor du bidrager til et godt resultat og har blik for den samlede løsning.

Som person er du løsningsorienteret, tager initiativ og følger opgaver til dørs. Du arbejder struktureret og formår at sætte dig ind i teknisk komplekst stof. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med bæredygtighedsdagsordenen og er nysgerrig på, hvad der sker på området.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen og til besættelse snarest muligt eller 1. december 2023. Ansættelsen vil som udgangspunkt være som fuldmægtig.

Din stillingsbetegnelse vil afhænge af dine uddannelsesmæssige kvalifikationer og lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Der vil være perioder med en højere arbejdsbelastning, men vi tilstræber at tilrettelægge arbejdet fleksibelt og med respekt for, at der skal være god plads til fritid og familieliv. Der vil være god mulighed for hjemmearbejde, hvor der bliver stillet relevant udstyr og inventar til rådighed.

Arbejdssted
Social- og Boligstyrelsen
Holmens Kanal 22
1060 København K

Arbejdsstedet er helt centralt i København med gode forbindelser til offentlig transport. Der er begrænset parkeringsmulighed i husets egen gård.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 1. oktober 2023.

Samtaler afholdes løbende og kan involvere løsning af en opgave.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingerne og Social- og Boligstyrelsen ved at kontorchef for bæredygtighed Berit Ipsen Hansen på 29 17 78 10 eller chefkonsulent Niels Bruus Varming på 30 31 54 21 (send gerne en sms for at aftale tid til en snak).

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 01. oktober 2023

Lignende jobs

  • Conference Host, fuldtid, Scandic Sydhavnen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Sydhavnen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Restaurant Manager, Restaurant Ansvar at Scandic S...

    Fri kontakt
    Job Description. If you are ambitious, goal-oriented and not afraid to clear habitual thinking off the table, then we believe that you are our new Restaurant Manager for Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. We know that you take responsibility and have peace of mind with the full overview.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic ...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Sluseholmen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Slusenholmen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 2
12. oktober 2024 2
11. oktober 2024 2
10. oktober 2024 2
9. oktober 2024 2
8. oktober 2024 2
7. oktober 2024 2
6. oktober 2024 2
5. oktober 2024 2
4. oktober 2024 2
3. oktober 2024 2
2. oktober 2024 2
1. oktober 2024 2