Enhedsleder søges til Fodlænkeafdelingen i København, [xxxxx] Øst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Hvis du opfatter dig selv som et socialfagligt fyrtårn, der har lyst til at gøre en betydelig forskel for en gruppe dedikerede medarbejdere og samtidig løse en samfundskritisk opgave, så er det lige dig, vi står og mangler som enhedsleder i Fodlænken København.

Din primære opgave bliver at understøtte det faglige niveau og fastholde afdelingens høje standarder for sagsbehandling på et område kendetegnet ved høj kompleksitet og stor foranderlighed.

Siden fodlænkeordningen blev indført i 2005, er den løbende blevet udvidet, og med den nyligt aftalte strafreform følger nye udvidelser og tilføjelser. Det betyder, at Fodlænken fremover kommer til at spille en endnu større rolle som alternativ strafform. Allerede nu assisterer vi Politiet i arbejdet med den nye GPS-fodlænke.

Om stillingen
Da vores sagstal er steget, opnormerer vi med endnu en faglig leder. Du skal, i samarbejde med enhedschefen, og afdelingens anden enhedsleder, understøtte medarbejderne i arbejdet med afsoning i eget hjem fra A-Z. Det betyder udarbejdelse af egnethedsvurderinger, iværksættelse af afsoning, løbende kontrol- og tilsyn med afsonere og til slut løsladelse. Du vil løbende blive stillet over for både socialfaglige, juridiske og tekniske udfordringer, som du, med hjælp fra dine kollegaer, skal løse på en måde, så Fodlænken opfylder sit strategiske mål i [xxxxx]. Til gengæld får du mulighed for at bidrage til en straffuldbyrdelsesform, hvor afsoner fastholder arbejde og/eller uddannelse, samt kan blive boende i eget hjem.

Arbejdet i Fodlænken er kendetegnet ved at, du løbende skal navigere mellem præcise handlingsanvisende regler og faglige vurderinger. Du skal derfor have en solid socialfaglig baggrund og dit etiske kompas skal være i top. Du skal være klar til at træffe afgørelser i sager, baseret på de observationer og vurderinger, som medarbejderne har gjort sig. Du bliver med andre ord en væsentlig garant for driften, uden dog at drukne i samme.

I fodlænkeafdelingen bestræber vi os på at kommunikere tydeligt, åbent og nysgerrigt og vi forventer, at du gennem din faglige ledelse kan fastholde og stimulere et godt arbejdsmiljø, hvor det er trygt at bidrage med og ytre forskellige faglige vurderinger i den daglige problemløsning.

Som enhedsleder i fodlænkeafdelingen refererer du til enhedschefen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Varetagelse af daglig drift
  • Faglig sparring med medarbejderne
  • Træffe afgørelser inden for dit mandat
  • Understøtte den faglige kvalitet i arbejdet gennem en dialogbaseret og motiverende samtaleform
  • Deltage i relevante faglige møder på tværs af matrikler
  • Sikre godt samarbejde på tværs i [xxxxx]
  • Sikre at afdelingen opfylder de faglige mål, som både er at fuldbyrde straf og bidrage til, at afsoner kan leve et liv uden kriminalitet.

Forventninger til dig
Det vil være en fordel, hvis du har et godt kendskab til [xxxxx], men det er ikke et krav. Til gengæld er det en betingelse, at du vægter faglig kvalitet højt og sørger for, gennem grundighed og ansvarlighed, at løse dine opgaver ordentligt samt sikre at tidsfrister overholdes. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med faglig ledelse og eventuelt har gennemført en relevant lederuddannelse.

Vi forventer, at du:

  • kan lede loyalt og udvise forståelse for din nærmeste leders, samt hele ledelseskædens, behov for udvikling, styring og dokumentation
  • har indgående kendskab til den socialfaglige værktøjskasse
  • udviser engagement, kan vise tillid, bevarer overblikket i en hektisk hverdag og går forrest som rollemodel for medarbejderne
  • kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og via klare budskaber omsætte strategi til praksis
  • er loyal over for trufne beslutninger og værdier
  • har solide kompetencer inden for skriftlighed og mundtlig kommunikation
  • har kørekort til kat. B.

Vi tilbyder

  • Et arbejde med en afsoningsform, som er i rivende udvikling
  • Engagerede medarbejdere og ledelse
  • Et ledelsesteam på tværs af de to fodlænkeafdelinger på Sjælland, hvor I skal bygge videre på et godt fundament med fokus på faglighed og drift, og hvor der er tid til faglige drøftelser
  • Sundhedsordning
  • Fagligt netværk og supervision med de øvrige ledere i institutionen.

Fodlænkeafdelingen
Fodlænkeafdelingen arbejder med afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke. Der træffes afgørelser om tilladelser samt iværksættes og løslades fra afsoning døgnet rundt. Der udarbejdes egnethedsvurderinger og føres tilsyn med ca. 115 afsonere.
Alt sammen inden for [xxxxx]s vision om at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet.

Der er 33 medarbejdere i Fodlænkeafdelingen i København med blandet baggrund som socialrådgivere, fængselsbetjente og administrative medarbejdere, som alle arbejder i turnus.

Fodlænkeafdelingen er en del af Institution Udslusningsfængsler, Fodlænke Øst samt Færøerne. Institutionen er en del af [xxxxx] Øst.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Du har pligt til at påtage dig merarbejde.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025, eller snarest muligt derefter.

For tjenestemænd er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
For overenskomstansatte er ansættelsesområdet [xxxxx].

Arbejdsstedet er Fodlænken afdelingen i København, Æbeløgade 5, 2100 København Ø.
Der er mødedeltagelse på tværs af matriklerne, og der må påregnes mødeaktivitet på andre matrikler.

Ansøgning
Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 30. juli 2025.

Som tjenestemand skal du, inden ansøgningsfristens udløb den 30. juli 2025, uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en bedømmelse.
Bedømmelsen skal være uploadet senest tirsdag den 5. august 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 4. august 2025.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at [xxxxx] må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger vedr. stillingen, kan ske ved henvendelse til enhedschef Lene Kempf på tlf. [xxxxx]eller enhedsleder i København Jacob Poulsen på tlf. [xxxxx].

Om [xxxxx] Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Unge[xxxxx], fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om [xxxxx] henvises til hjemmesiden www.[xxxxx].dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Onsdag den 30. juli 2025

Lignende jobs

  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Store Manager, Hovedstadsområdet – mode konceptkæde. Vores kunde er en veletableret og profileret virksomhed indenfor sin branche. Konceptet er et modekoncept med et produktudvalg nøje afstemt efter aktuelle feminine trends og målgruppens behov. Virksomheden har stor fokus på medarbejdertrivsel, udvikling og engagement.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Management Assistant

    Fri kontakt
    Har du erfaring med flådestyring og leasingmanagement og vil du være en del af en virksomhed med gode værdier og en stærk team-orienteret kultur? For kunde i København søger Centrum Personale en Tax Governance and Office Operations Specialist til en nyoprettet stilling.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Senior Underwriter Technology & Cyber, Nordics

    Fri kontakt
    For our global, international insurance customer situated in the center of the Copenhagen City, and European HQ in London, we are looking for the best qualified Senior Underwriter Technology & Cyber, covering the Nordics. Function / Area: Senior Underwriter, Copenhagen Office.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Konsulent til DI's Bruxelles kontor

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
19. august 2025 35
18. august 2025 32
17. august 2025 32
16. august 2025 38
15. august 2025 39
14. august 2025 38
13. august 2025 40
12. august 2025 38
11. august 2025 38
10. august 2025 40
9. august 2025 40
8. august 2025 40
7. august 2025 35
6. august 2025 32
5. august 2025 42
4. august 2025 41
3. august 2025 41
2. august 2025 41
1. august 2025 34
31. juli 2025 40
30. juli 2025 40
29. juli 2025 40
28. juli 2025 27
27. juli 2025 26
26. juli 2025 26
25. juli 2025 25
24. juli 2025 25
23. juli 2025 25
22. juli 2025 25
21. juli 2025 25
20. juli 2025 26