Vil du arbejde med det nyeste af det nye inden for D365CE og videreudvikle eksisterende og implementere ny funktionalitet på platformen samt sikre, at løsninger samkøres med en foranstående stor D365FO implementering? Du får mulighed for at arbejde bredt og dybt med D365 Sales, Customer Service, Field Service Management, kvalitetssikring, dokumentation, Power Pages, og Power Apps og gøre det i et miljø med den nyeste teknologi, og som prioriterer ’Best of breed’, ’Microsoft first’ og ’Cloud first’.
Ikke alene er Kemp & Lauritzen en stolt dansk virksomhed fra 1800-tallet, med knap 3.000 ansatte og ejet af en fond med det formål at give tilbage til samfundet… De er også på en ambitiøs og vild digital rejse, hvor de er godt i gang med at opdatere hele applikationslandskabet – på tværs af hele Microsoft-paletten, dvs. FO, CE Sales og Field Service og Power-platformen i kombination med Power BI og Fabric). Sideløbende har Kemp & Lauritzen fortsat et stort fokus på at udvikle IoT applikationsløsninger til kunder; løsningerne er baseret på data fra installationer hos nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige institutioner og bruges bl.a. til intelligent vedligehold og overvågning.
Der er høj arbejdsglæde hos Kemp & Lauritzens medarbejdere, og det måles løbende og følges op, da der er et ønske om at være en af Danmarks bedste arbejdspladser. Det betyder, at der er fokus på udvikling, fællesskab og forskellighed, og en vigtig værdi i alle sammenhænge er ordentlighed.
Jobbet Som D365 CE Funktionel Konsulent centrerer dine opgaver sig om videreudvikling og konfiguration af applikationerne og sikre sammenhængen mellem CE, Power flows, Canvan apps og Power Pages. Derudover vil du yder løbende forretningssupport, tests, m.m., både selv og i samarbejde med kollegaer og eksterne partnere. Her er din forståelse for ’Out-of-the-Box’ applikationsfunktionalitet over mod forankring af nye løsninger i forretningen gennem dokumentation og træning vigtige succeskriterier. Arbejdsmetoden er primært agil, og der arbejdes med DevOps. Dine opgaver i det daglige fokuserer på:
- I tæt samarbejde med en D365CE løsningsarkitekt sikre, at løsninger konfigureres iht. virksomhedens designprincipper
- Gennem tæt dialog med forretningen sikre, at løsningsdesign afspejler behov og krav.
- Konfiguration / Udvikling – enten selv eller i samarbejde med MS-partnere.
- Sikre, at løsningen leveres inden for tid og scope og med den valgte kvalitet.
- Applikationstests af leverancer.
- Udarbejde dokumentation og træningsmateriale / supportere i brugen af løsningen.
- Udføre support.
- Holde dig opdateret på dit fagområde via uddannelse, seminarer og netværk.
Profilen Vi byder dig velkommen, som er initiativrig og selvmotiverende, og hvor ansvarlighed, ordentlighed og ejerskab er nogle af dine vigtige værdier, og det gælder både i din omgang med forretningen, dine kollegaer og eksterne partnere. Hertil er du nysgerrig, empatisk og med et godt overblik, som gør dig i stand til at håndtere et komplekst IT-landskab og mange forskellige behov, fordi der er stor efterspørgsel fra forretningen. Egenskaber som proces og data-forståelse, systematik og analytisk sans mhp. at sikre fokus og fremdrift er også noget, som kendetegner dig.
Udover at være kunde- og løsningsorienteret kan du nikke genkendende til følgende faglige kvalifikationer:
- Erfaring indenfor D365 CE: Sales, Field Service og/eller Power Platformen. Erfaring med at arbejde i Resco er en fordel men ikke et krav.
- Forståelse for værdikæden som teknisk operatør, i salg, kundeservice og/eller indkøb til fakturering.
- Komfortabel med at lave både drifts- og udviklingsopgaver.
- Indsigt i data og kundeprocesser mhp. løsningsdesign og kommunikation med forretningen.
- Flydende i dansk, skriftligt og mundtligt, og gerne et vist kendskab til engelsk.
Afdelingen Du bliver del af et team af engagerede medspillere i Business Applications, som arbejder med D365 CE / FO-platformen samt andre applikationer. Med reference til Head of Business Applications får du en afvekslende hverdag samt faglig og personlig udvikling.
Da IT-organisationen kontinuerligt er på udkig efter seneste MS-teknologi, der kan bidrage til Kemp & Lauritzens vækst samt arbejder dedikeret med at være en værdifuld samarbejdspartner til forretning og kunder, så kommer der helt naturligt – og hele tiden – nye spændende opgaver. Udover dine direkte kollegaer sparrer du dagligt med i ca. 40 dygtige kollegaer i IT-organisationen samt næsten lige så mange eksterne konsulenter, som alle bidrager til at levere værdiskabende teknologi til ’core IT’ og digitale produkter til slutkunder.
Kontaktinformation Hudson Nordic håndterer rekrutteringen i samarbejde med Kemp & Lauritzen, og du er velkommen til at kontakte Assignment Manager Mehmet Kökten på mail
[xxxxx] eller på telefon
[xxxxx]for mere information om stillingen.
Om Kemp & Lauritzen Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed I 2023 vandt vi prisen som ‘Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere’ ved Danish Diversity Awards, og vi er igen nomineret i 2025, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads.